Taget fra en beskrivelse af en ny bog - "Den Gudløse Verden. Ateisme og antireligion i en postkristen æra" (link)
"I et levende og engageret sprog diskuterer Lars Sandbeck indholdet i den ateistiske verdensanskuelse og tilbageviser en række af de beskyldninger, der rettes mod kirken og kristendommen fra ateistisk hold...Den gudløse verden er en debatterende fagbog, der går i rette med de fordomme om kristendommen, der er i omløb i den postkristne kultur og danner grundlag for en ofte forvredet og misforstået kristendomskritik. Sandbeck kritiserer den antireligiøse tendens i ateistiske miljøer og viser, hvordan ateismen i dag er præget af en åndløs naturalisme, en utopisk fremskridtstro, et fundamentalistisk bibelsyn og en række myter om fortidens kristne civilisation. Endelig demonstrerer Sandbeck også, at ateisterne ikke har forstået kristendommens gudsbegreb, og at de i stedet går til angreb på en barnlig karikatur."
Den utopiske fremskridtstro skulle jeg gerne have hørt mere om. Mener han at det er utopisk at tro at vi er nået dertil hvor vi er nået uden hjælp fra Gud? Eller mener han at de har en utoptisk tro på at fremskridtet og teknologien vil redde verden og menneskehedens fremtid, og så videre? Måske begge dele.
Det fundamentalistiske bibelsyn møder jeg ofte hos ateister. Der er en forventning om at kristne som tror på Bibelen, også altid tolker den bogstaveligt. Der er ikke refleksjoner om genre og sprog, for eksempel hvad der kan ligge i at det ondes væsen representeres med en slange - det bliver bare billig kritik som "haha, slanger kan da ikke tale!"
Og når det gælder "myterne om fortidens kristne civilisation", så florerer der ikke mindst en del anekdoter om krigen mellem kristendom og videnskab - en konflikt som reelt aldrig har været. Videnskaben voksede ud af kristendommen og blev sponsoreret af Kirken i dens forventning om at afdække de naturlove som Gud havde nedfældet i skaberværket. Ideen om at kristendom og videnskab ikke kan harmonere kommer langt, langt senere og særlig i forbindelse med evolutionsteorien og fremvæksten af netop fundamentalisme (og siden Young Earth Creationism).
Kristendommens gudsbegreb er at Gud ikke bare er en ting i universet (som Julemanden eller en enhjørning), men er en nødvendig virkelighed udenfor tid og rum. Oftest bliver kritikken dog rettet mod kristne at de ikke tror på Tor og Zeus og "hvorfor tager de ikke bare konsekvensen og udelukker den sidste også?" Eller der bliver spurt "Hvem skabte Gud?" Begge argumenter antager at Gud for kristne er et objekt.
Dog lyder det også til, at han måske tegner en karikatur af ateister, for meget af den ateisme jeg støder på, er det på et naturvidenskabeligt grundlag, hvor den videnskabelige metode er den bedste måde at vide noget om verden på. Og i den henseende er Biblen mindre relevant, fordi det hele handler om testbare beviser for Gud.
Noget af spørgsmålet er vel hvem man inkluderer i kategorien "ateister". Eller hvor vigtig del det er af en persons identitet. Hvis man tager dem som aktivt går ud og identificerer sig som "ateister" og som opsøger hinanden for at drøfte sin ateisme og som har det som en mission i sit liv (eller i hvert fald som en stor hobby) at kritisere religion, så kan hans beskrivelse måske passe. Hans beskrivelse passer ret godt på den Internet-ateisme jeg møder ved at gå ind på debatfora på Facebook, for eksempel.
Men hvis du snakker med folk som "tilfældigvis" er ateister (eller "ikke tror på noget", som jeg har hørt nogen sige), så er der nok mindre grundlag for generalisering. Da findes de jo i alle former og størrelser med et stort mangfold.