Jeg var et smut i kaffeklubben i Accord i dag og drikke kaffe og sludre med drengene.
Fik kigget en enorm samling af filmbøger igennem, som de havde købt derinde. Dog uden at købe noget. Men jeg kom til at snakke Sort Sol med TS Høegh, fordi der lå en bog om dem. Jeg vidste ikke, at han faktisk havde været med i bandet i tre år i starten af 1980'erne, og det bl.a. er ham, der har skrevet Lydia Lunch-nummeret fra Dagger and Guitar.
Min kammerat Anders havde nogle figurer med til mig, som jeg har købt af ham.
Jeg fik:
NECA - Universal Monsters Ultimate Frankenstein's Monster
NECA - Universal Monsters Ultimate The Mummy
NECA - Universal Monsters Ultimate The Wolfman
Jeg er ikke den store figursamler. Jeg har kun 3-4 stykker stående, nogle gamle monstre fra Sideshow, Leatherface og en custom made zombie fra Zombi 2 samt min Tintin-raket naturligvis.
Men jeg har forelsket mig lidt i denne her nye serie fra NECA. De er ikke særligt store - svjv er de kun 7" høje, men kvaliteten er god, og for en gangs skyld så ligner ansigterne. De er også ret billige. De koster typisk omkring 300-350 kr. i de danske butikker per stk. eller omkring $40 i USA. Jeg fik de tre første her samlet for 800 kr., nye og uåbnede, og jeg kan se, at priserne er begyndt at stige lidt på dem, fordi de er ved at være udsolgte.
Nu tænker jeg, at jeg skal have fat i Dracula som det næste, og så vil jeg overveje Creature From the Black Lagoon og The Invisible Man.
Dernæst fik jeg Little Murders på blu-ray i en Indicator LE fra af Peter Peter. Han havde en stak film med til bytte, og jeg spurgte, om jeg måtte købe den af ham, inden han solgte den til butikken, fordi en af de andre anbefalede den. Men han var så sød at give den til mig i stedet.
Endeligt var jeg forbi kiosken og hente en pakke fra Amazon med to film:
Human Desire (Eureka, Masters of Cinema) - som jeg så på en liste over film, der kunne være i farezonen for at udgå snart.
Welcome to the Dollhouse (Radiance LE)
Jeg fik et gavekort til AMZ UK til min fødselsdag i sidste måned og valgte forleden af bestille en lille stak film fra Eureka og Radiance for noget af det. Men Amazon har valgt at dele ordren op i tre forskellige forsendelser. Så den ene lå allerede i kiosken i går, og de to andre skulle komme i morgen - den ene med PostNord og den anden med UPS.
Jeg kan selvfølgelig være ligeglad, så længe jeg ikke skal betale porto tre gange. Men det virker da lidt tåbeligt og ikke særligt miljøvenligt at dele en lille ordre på fem film op i tre pakker og anvende to forskellige selskaber. Det har selvfølgelig noget at gøre med, hvilke lagre de kommer fra, men det er stadigvæk fjollet.