Forum - Forum-tråd: Madtråden

Madtråden

  • ★★★0

    Jeg har fået mig en bondeomelet.

    Aranyhajú Nyárszépe 2-04-23 19:54

  • ★★0

    I weekenden fik jeg lige snittet en god omgang til en tidelig frokost. 4 æg i en pande ved middel varme under let omrøring til de begyndte at sætte sig, så en dåse bakebeans og en god dl hjemmelavet kimchi, stege videre til det begynder at blive en fast samhørig masse, et godt skvat østerssauce og lidt frisk persille, serveret med bbq brystflæsk fra air fryeren.

    HelmerJ 3-04-23 07:00

  • ★★★★★★0

    Jeg skal have en minipåskefrokost mandag. Vi bliver 4 voksne og 3 børn mellem 2 og 5. Jeg ved sgu ikke lige, hvad vi skal have...

    Overvejer at gå meze-vejen og lave en masse småretter til det. På den anden side - så kunne jeg også lave torsk med sennepsauce, frikadller, gode kartofler og en god æggekage...

    Guldager 3-04-23 17:14

  • ★★★★★★0

    Mikkel laver mad til aften. Fyldte pandekager med slagterokse, salat og noget revet ost. Og så masser af hvidløgs- og chiliolie. 

    Jeg skal bare slappe af, efter første dag tilbage på arbejde. Har ikke lavet det store. Noget kalkunsalat, nogle frikadellesliders med coleslaw og nogle marinerede rejer. Men jeg er alligevel totalt bombet. Kan godt mærke jeg har siddet på skolebænken i 3 måneder, og i øvrigt igen er oppe 4.40 om natten. 

    Gaaab!

    davenport 3-04-23 17:25

  • ★★★★★★0

    Det er dæleme også tidligt!

    Jeg tror faktisk, jeg går med noget a la det her på mandag:

    • Sprødstegte aubergine-hapsere
    • Haydari
    • Hummus 
    • Brødchips
    • Karamelliserede gulerødder med estragon og dukka
    • Grillet spyd med padron-peber og sucuk (eller chorizo, hvis jeg ikke kan finde sucuk)
    • Pastrami med cemenknas
    • Krydrede kæmperejer med hvidløg og peberfrugtpuré
    • Kartoffelsalat med linser og marineret rødløg
    • Lammekebab-spyd

    Det lyder af meget arbejde, men der er meget lidt tilberedning i det.

    Guldager 3-04-23 17:56

  • ★★★★★★0

    Ha ha - jeg læste det som "cement-knas" :D 

    davenport 3-04-23 18:04

  • ★★★★★★0

    Ha ha - jeg læste det som "cement-knas" :D 

    Jeg kan ikke lade være med at udtale det som semenknas :)

    Men det er bukkehornsfrø, spidskommen, røget paprika, paprika og hvidløgspulver blandet sammen. 

    Jeg overvejer det lige en dag ekstra - kan slet ikke beslutte mig for, om jeg går den vej. Meze (ligesom tapas) er jo sådan noget delemad, og med en 2, 4 og 5-årig, så er det nok lidt svært at finde roen til den type mad.

    Guldager 3-04-23 18:11

  • ★★★0

    I aften står den på stegt torskerogn med pasta skruer.

    Det er mange år siden jeg har fået stegt torskerogn, så det har jeg haft lyst til siden igår

    Ryder666 3-04-23 18:28

  • ★★★★★★0

    Sorry, men det var satme en mærkelig kombi O.O

    davenport 3-04-23 19:38

  • ★★★★★0

    I aften står den på stegt torskerogn med pasta skruer.

    Stegt torskerogn med citron og remoulade smager fint. Men spiser du så bare nogle tørre pastaskruer til?

    chandler75 3-04-23 19:39

  • ★★★0

    Sorry, men det var satme en mærkelig kombi O.O

    Kedelig ja, men velsmagende. 

    Ryder666 3-04-23 19:39

  • ★★★0

    Stegt torskerogn med citron og remoulade smager fint. Men spiser du så bare nogle tørre pastaskruer til?

    Der kommer naturligvis remoulade og citron på stegt torskerogn...ellers bare pastaskruer med ketchup 

    Ryder666 3-04-23 19:41

  • ★★★★★0

    Både i dag og i morgen bliver det til pizza. Færdiglavet køle-pizza (som trods alt er bedre end frossen pizza) i dag og takeaway i morgen, hvor jeg får en gammel ven på besøg, som gør en dyd ud af at bestille den mest nasty pizza på menuen.

    Onsdag til fredag står den på Årstidernes Kvikkasse:

    - Okseburger med aioli og stegte søde kartofler

    - Kyllinge-kødboller med tabbouleh med tomat

    - One pot-dahl med grøn topping og mynteyoghurt

    Det er ikke billigt at bestille, når man kun er én person - over 100 kr. pr. måltid. Men deres opskrifter er relativt nemme at følge, og så er jeg sikker på at få lidt varieret mad. Det er som regel også nemt nok at blive mæt, da de smider et ton grøntsager i hver ret...

    chandler75 3-04-23 20:03

  • ★★★★★★0

    Nå - jeg tog meze-vejen på mandag. Var lige forbi Bazaar Fyn, som har virkelig, virkelig meget godt. Jeg fik sucuk og isot-chili. Der var desværre ikke padrone-peber - men så må jeg bare bruge mini-peberfrugt i stedet.

    Fik også købt granatæble-sirup og habanero samt hindi-chili (som jeg går ud fra er Bird's Eye) og miniauberginer. Glemte dog at købe lammekød til lammekebabspyd, men jeg tror nok, man kan købe frossen lammekød i nærheden.

    Guldager 4-04-23 16:34

  • ★★★★★★0

    I aften står den på en Five Spice-stir fry med kylling og grøntsager samt nudler. Jeg deler stir fry op i to, så jeg lige til sidst kan smide nogle thaichili i - det er nok kun mig, der vil have det så stærkt. Eller jeg steger dem på en grillpande for sig selv og smider over - det er nok lettere.

    Sønnike vil nok ikke have stir fry, så jeg laver en peanutbutter sauce til. Så får han godt nok kun nudler og peanutbuttersauce, det er ikke så skide nærende, men det går nok.

    ----

    Har nogen af jer kastet jer over ramen? Overvejer at bevæge mig ud i det - mest af alt så jeg kan bruge penge på nogle flotte skåle ;)

    Guldager 6-04-23 09:42

  • 0

    Lavede en omgang Chicken Biryani her til aften for første gang. Det er forholdsvis nemt at lave og kan laves i flere forskellige varianter. Så det er noget jeg helt sikkert kommer til at lave igen.

    Kiyonji 6-04-23 20:59

  • ★★★★★★0

    Den endelige menu for i morgen er kommet på plads:

    Jeg laver brødchips og to tyrkiske madbrød til (egentlig bare et normalt brød med nigellafrø)

    Lidt dyppelse i form af hummus, ajvar og haydari

    Første omgang mad bliver så:

    • Pastrami med cemenknas
    • Sprødstegte aubergine-hapsere
    • Karamelliserede gulerødder med estragon og dukkah
    • Grillet spyd med snackpeber, jalapeno og sucuk

    Anden omgang bliver:

    • Krydrede kæmperejer med hvidløg og peberfrugtpuré
    • Kartoffelsalat med linser og marineret rødløg
    • Lammekebab-spyd

    Og til sidst: baklava

    Børnene før:

    • Kogte æg
    • Minipizza
    • Pølsehorn
    • Påskeslik fra deres påskeæg-jagt

    Jeg håber ikke, at de forventer en klassisk påskefrokost :)

    Der var lidt dyrt at købe ind til. 1300 kr i alt, tror jeg. Til 4 voksne og 3 børn. Men jeg får lov til at lave en masse sjov mad!

    Guldager 9-04-23 10:01

  • ★★★★★★0

    Vi lavede klassisk påskefrokost i går middags. Vi var bare os selv + datterens kæreste. Vi fik:

    2 slags sild, laks m. æggestand, asparges og karse, halve æg med rejer og tomat og purløg, kartofler og radisser til kartoffelmad, fiskefilet m. hjemmelavet TI, hjemmelavet leverpostej m. Bacon, svampe og persille frit, medister og frikadeller. Tilbehør var et hjemmebagt brød med en opskrift fra en AI, bagerrugbrød og flutes. 

    davenport 9-04-23 10:17

  • ★★★0

    Laver igen mig en bondeomelet. Der står i opskriften at der skal bacon på, men det er som bekendt yderst usundt, så skære i stedet en pakke hamborgryg i skiver. Smager også godt, men meget sundere.

    Aranyhajú Nyárszépe10-04-23 08:01

  • ★★0

    jeg har rodet lidt med ramen, men ikke på særlige højt niveau. Som udgangs punkt har du 5 elementer i en ramen

    • nudler
    • suppen
    • aroma olie
    • tare (saltning)
    • toppings

    nudlerne køber jeg, suppen har jeg gerne laved fra tern eller overskud fra hønsesuppe, aroma olie har jeg kun haft ristet peanunt (flydende Asien). Som det salte element har jeg kun brugt soya. Toppings har jeg rodet med lidt af hvert, kylling and og flæskesteg fra rester,  mange at de klassiske grønne topping, marinerede æg er vildt lækkert og sjove at lave. Aroma olie og tare er der jeg komme til at møde den lidt de næste par gange

    HelmerJ10-04-23 08:10

  • ★★★★★★0

    I aftes roastbeef med hasselback kartofler og bagte løg.

    Til aften mexicansk, eller nok hvad vi tror er mexicansk, for hvis de spiser så meget og så varieret hver aften, så tjener de godt i Mexico. Men det er jo ligesom at sige at vi skal have asiatisk

    Vi har ufattelig meget til rest, så jeg finder på noget i morgen aften, hvor jeg kan få brugt det hele. 

    davenport11-04-23 20:19

  • ★★0

    Nå, jeg kom selv i ramen stemning og lave aroma olie og tare

    Ramsløgs olie, da vi lokalt har massive mængder ramslæg tilgængeligt lavede jeg sådan en, ikke klassisk, men der er jo god løg/hvidløg/purløgs smag i den.

    • ca 800g ramløg, vasket og snittet groft
    • 1L rapsolie og ca 0,5L solsikke (der var for meget ramsløg til en 1L)

    Det hele i en sautepande, (en gryde havde nok været smartere), blusset på lav/medium, det tog ca en time at varmet det op til let simren og det fik det lov at hygge sig i en i en time, hvorefter det blev siet og flasket. De smager lidt frisk/syrlig purløgs agtigt med en god bund af ristede løg. 

    Tare

    • 25g Shiitake svampe
    • 25g Seeweed (skulle ha være kombu, men det kunne jeg ikke få, så jeg prøvede lykken)
    • 500ml soja

    Tang og svampe snittet groft i en pose med soja, det fik lov at trække på køl ca 18timer og derefter i en kasserolle på lavt blus til det simrede, så siet og flasket. Smagen er lækker men lidt krads bag i munden og selvfølgelig meget salt. Kan læse mig til kombu ville ha givet en mere dyb og rund smag, Så det bliver helt sikker lavet med kombu næste gang. Selvom jeg tror det her kommer til at virke udemærket.

    Der går lige et par dage inden der kommer ramen på bordet men nu er jeg da klar.

    I aften spiser vi stjerneskud   

    HelmerJ13-04-23 12:05

  • ★★★★★★0

    Kender du pandasia.dk? De har kombu. Det ligger i Galten, men ved ikke om de har åbent for andet en online-salg

    Guldager13-04-23 13:51

  • ★★0

    Kender godt siden, Det var der jeg købte Gochugaru til mit kimchi, som forøvrigt er vildt let at lave, super sundt og hamrende lækkert

    HelmerJ13-04-23 16:19

  • ★★★★★★0

    Jeg har overvejet at købe en bambusdamper - men jeg tror måske, at thermomixeren vil være det samme.

    En bambusdamper bliver lagt oven på en gryde med kogende vand, så der kommer præcis 100 grader varm damp op til maden, ik? For det er jo blandet anden sådan noget en thermomixer er bedst til.

    Tror sgu jeg vil prøve at lave dumplings i den i weekenden.

    Guldager13-04-23 19:58

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen