BN, jeg har ingen problemer med, at han er teenager. Jeg har problemer med at sammenkoble hans karaktertræk fra barn til teenager, da han aldrig rigtigt bliver defineret - han ER bare. Og da det netop er hele meningen med trilogien, synes jeg korthuset ramler sammen.
For mig at se lyder det som om du forventede dybdepsykologi fra et eskapistisk rum-eventyr, trods den enkelhed og overfladiskhed i persontegning og general problematik, der typisk knytter sig til den slags fortællinger. ........... Siden hvornår har det været "hele meningen med trilogien" at 'DEFINERE' Anakin Skywalker; at "sammenkoble hans karaktertræk fra barn til teenager"??!
Et eventyr som Star Wars kan i bedste fald indeholde enkelte elementer, der klinger ægte på et følelsesmæssigt eller menneskeligt plan. Derudover kan man ikke forvente realisme med hensyn til diverse karakterers udvikling. Tag blot den originale Star Wars-trilogi: Ser vi nogen indre konflikt i Han Solo, da han vælger at smutte med betalingen for flyveturen, trods Lukes anmodning til ham om at blive og hjælpe? Nej, Han Solo dukker bare op og er derefter (i både resten af Episode 4 og resten af trilogien) interesseret i at kæmpe på oprørernes side mod imperiet. I begyndelsen ER han bare en uafhængig, selvisk sjæl. Senere ER han blot den gode "soldat".
Hvad angår Anakins udvikling henimod den morderiske Darth Vader, finder jeg det interessant - set på baggrund af at Anakin jo oplæres til at bruge våben/vold - at Yoda i "The Empire Strikes Back" erkender: "Anger, fear, aggression; the dark side of the Force are they. Easily they flow, quick to join you in a fight."
"Quick to join you in a fight", siger han om egenskaben AGGRESSION. Ergo vedgår han, at der vitterligt er kort vej fra Kraftens lyse side (fra godhed) til dens mørke side (ondskab). Dette stemmer også med hvor lidt den onde kejser konstaterede, at der skulle til for at Luke ville falde til den mørke side:
"I can feel your anger. I am defenceless. Take your weapon. Strike me down with all of your hatred and your journey towards the dark side will be complete!"
Der skulle med andre ord ikke meget til. Star Wars opererer generelt med, at det er de SIMPLE ting, der skaber forandringen eller gør forskellen. Han Solo er allerede fra starten af en god mand med hjertet på rette sted - hans tilfredshed ved at lave penge (ved smugleri) bunder ikke så dybt, når det kommer til stykket. Alt hvad der skal til for at han gør det rette, er at han kommer i selskab med vore andre helte, Luke, Obi-Wan og Leia. Og i resten af trilogien er hans hovedmotivation venskabet med Luke og forelskelsen i Leia.
Og hvad med den godmodige, renhjertede Luke? Han HAR allerede udrejse/eventyrlyst, før Obi-Wan tager ham med sig. Det er ikke som sådan et spørgsmål OM han skal tage afsted, men snarere HVORNÅR. Han ER allerede (det han skal være for at være vores helt). Onklen og tantens død er blot yderlige grunde til at tage afsted - de var det eneste der holdt ham tilbage, fordi han var under deres forældremyndighed.
Først i Episode 2 og 3 oplever vi et modsætningsfyldt menneske, i skikkelse af den VOKSNE Anakin. Hvorfor? Fordi det ikke er som BARN at man oplever komplicerede problemer og følelser. For et barn er tingene enkle, indtil det bliver ældre og klogere på verden og tilværelsen - så bliver tingene komplicerede. Et barn er som et blankt stykke papir. Det er under udvikling og præges under opvæksten af miljø, venner, familie og begivenheder. Børn i alderen 0-9 år er (for det meste) søde og godmodige og har et vist præg af uskyld og naivitet over sig. De kan også virke gammelkloge. Heri adskiller Anakin sig ikke fra andre børn. ... Anakins karaktertræk i Episode 1 er derfor let at definere: Han er teknisk dygtig, kvik, nysgerrig, videbegærlig, kærlig, hjælpsom m.m. Hans verden er lille og ukompliceret, så hvordan skulle vi kunne forvente, at de negative karaktertræk vi ser ham med 10 år senere og under helt andre omstændigheder, er til stede allerede i Episode 1?
Anakins trods (og dertil hørende tendens til at sætte spørgsmålstegn ved tingene) ses dog allerede i scenen fra Episode 1, hvor Jedi-rådet tester ham og han siger til Yoda: "What has that got to do with anything?"
Ja, den negative udvikling sker først da han - efter eget ønske - tages ud af sine vante omgivelser og væk fra sin mor. Det er først på det tidspunkt udviklingen henimod teenage-Anakin så småt begynder.