Det er kun fordi, du ikke har et lyssværd!
Good point!
Ét er at skulle medvirke i en "Star Wars"-film. Noget andet er at skulle følge i fodsporene på en Oscar-vindende, britisk legende – som tilmed var blevet mere berømt i rollen som Jedi i den originale "Star Wars" fra 1977, end han selv i sin vildeste fantasi havde forestillet sig. Og dét i filmhistoriens vel nok største og mest overraskende "jordskredssejr".
Det var den arv, Ewan McGregor skulle løfte, da han fik tilbudt rollen som den unge Obi-Wan Kenobi i de prequels, der blev påbegyndt i 1999 med "Episode I: Den usynlige fjende" – og som mange fans mener, at McGregor var ét af få højdepunkter i.
Nu udtaler skuespilleren sig om oplevelsen med at skulle løfte den tunge arv fra Guiness i den mest succesfulde film-franchise nogensinde: "Det var noget af en skuespillermæssig udfordring. At yde Alec Guiness retfærdighed og samtidig gøre rollen til min egen. Det var særdeles interessant og fik mig til at gennemse hans tidligere værker, fordi jeg ville se Alec Guiness som ung mand. Så jeg tilbragte en del tid med at se hans tidligere film. Og hold da op, hvor er der nogle utrolige ting at komme efter," siger 45-årige McGregor til The Hollywood Reporter.
Oplevelserne med at spille den unge Obi-Wan har dog ikke afskrækket McGregor. For nyligt udtalte han, at han er mere end almindelig interesseret i at gentage rollen som Jedi-mesteren i hele to "A Star Wars Story"-film, der skulle foregå mellem "Episode III: Sith-fyrsternes hævn" og "Episode IV: Et nyt håb".
Så er der kun tilbage at håbe, at Disney har lyttet til McGregor...
Det er kun fordi, du ikke har et lyssværd!
Good point!
David Lund27-10-16 21:13
Min mor har et lyssværd...
Nej nej, det er bare min far med et selvlysende kondom på.
Problemet med E I-II-III er måske i virkeligheden også lidt kompliceret. BN, du forsvarer jo altid med at det er fantasy og ikke skal være specielt dybt og du bruger ofte den OT til at sammenligne, grundet dens simplicitet. En del af problematikken er så måske at Lucas burde have holdt de nye lige så simple. Men nej, han beder os på den ene side om dette (The Light Side;), men samtidig smører han tykt på med floskler og banaliteter der skal gøre det ud for, at vi skal sluge en dybere udvikling, som er hamrende dårligt understøttet. Når du nævner Han Solo så gøres der nemlig lige præcis INTET ud af at forklare hvorfor. Solo er bare sådan og det køber vi. Anakin er også bare som han er, men så alligevel ikke. Øh?
Den store forskel for mig er, uanset, så fungerer det optimalt i E IV og V, men slet slet ikke i disse naivt overlæssede, svagt fortalte og svingende forløbere. Jeg erkender, det er SW så jeg kan ikke hade det. Jeg har dog valgt at se den OT uafhængigt og glemme alt om den fortid der fungerer bedst som et svagt ekko.
T. Nielsen27-10-16 21:57
Sådan som jeg har forstået prequel-trilogien, handler den hovedsageligt om Anakins fald til den mørke side, og George Lucas forsøger at gøre meget ud af, at vi skal kunne forstå dette fald. Det fungerer bare ikke for mig. Der er nogle karaktertræk, der ikke stemmer overens med det som jeg først blev præsenteret for som førnævnt. Jeg forstår ikke hvorfor han bliver så ondskabsfuld, irriterende og arrogant fordi det bliver aldrig forklaret. Vi springer fra en glad unge i Episode I til en røvbanan i Episode II. Og siden udviklingen er en klokkeklar vigtig del af fortællingen, falder lortet sammen for mit vedkommende.
Som allerede nævnt: I eventyrfortællinger á la Star Wars bygges tingene på enkelhed eller simplicitet. I den gamle/originale trilogi belærte Yoda os om, hvor besnærende og nem Den Mørke Side var:
Luke: "Is the dark sider stronger?"
Yoda: "No, no. no. Quicker, easier, more seductive."
Prequels-trilogien handler om Anakins fald, og begrundelsen for faldet ligger netop i det som Yoda siger: Man forføres af Den Mørke Side, og det sker hurtigt og nemt..
Det paradoksale er, at det faktisk er vanskeligere at følge Den Lyse Side end den Mørke; især hvis man følelsesmæssigt og mentalt ikke er stærk nok til at følge Jedi-reglerne, men føler sig tynget af disse. ..... Der skal med andre ord IKKE specielt være nogen karaktertræk i Episode 2 der stemmer overens med dem, vi blev præsenteret for i Episode 1. Det hele handler nemlig om, hvordan Jedi-reglerne for Anakins vedkommende har haft den stik modsatte virkning af hvad der var hensigten.
Normale menneskelige følelser (kærligheden til moderen og kærligheden til Padmé) bliver Anakins fald, fordi Jedi-reglerne forbyder ægteskab og advarer mod frygten for at miste og mod at man sørger over de døde. Hele pointen med prequels-trilogien er, at Anakin lige fra begyndelsen af sin Jedi-træning har svært ved at acceptere disse ting med hjertet - og denne indre konflikt i Anakin er der lige fra begyndelsen af Episode 2 (og blev forvarslet allerede under Jedi-testen i Episode 1).
Du ville også garanteret også blive en "røvbanan", hvis du uden virkelig selv at ønske det dybt nede i hjertet blev tvunget til at klippe båndet til din mor over og at undgå enhver romantisk forbindelse til en kvinde.
Til T. Nielsen:
"Anakin er også bare som han er, men så alligevel ikke. Øh?"
Her er (med citat fra ovenstående indlæg) hvordan Anakin reelt er i Episode 2+3:
Normale menneskelige følelser (kærligheden til moderen og kærligheden til Padmé) bliver Anakins fald, fordi Jedi-reglerne forbyder ægteskab og advarer mod frygten for at miste og mod at man sørger over de døde. Hele pointen med prequels-trilogien er, at Anakin lige fra begyndelsen af sin Jedi-træning har svært ved at acceptere disse ting med hjertet - og denne indre konflikt i Anakin er der lige fra begyndelsen af Episode 2 (og blev forvarslet allerede under Jedi-testen i Episode 1).
For mig at se lyder det som om du forventede dybdepsykologi fra et eskapistisk rum-eventyr, trods den enkelhed og overfladiskhed i persontegning og general problematik, der typisk knytter sig til den slags fortællinger. ........... Siden hvornår har det været "hele meningen med trilogien" at 'DEFINERE' Anakin Skywalker; at"sammenkoble hans karaktertræk fra barn til teenager"??!
Siden Lucas påståd at alle seks film handler dybest set om (ikke Luke, der gør alt det følelsesmæssige hårde arbejde i OT, men i stedet) Anakin Skywalker. Det påpeger han bl.a. her, her og her.
Tag blot den originale Star Wars-trilogi: Ser vi nogen indre konflikt i Han Solo, da han vælger at smutte med betalingen for flyveturen, trods Lukes anmodning til ham om at blive og hjælpe? Nej, Han Solo dukker bare op og er derefter (i både resten af Episode 4 og resten af trilogien) interesseret i at kæmpe på oprørernes side mod imperiet. I begyndelsen ER han bare en uafhængig, selvisk sjæl. Senere ER han blot den gode "soldat".
Totalt uenig med dit Solo eksempel.
Solo er en simpel mand ja - til at begynde med, men Harrison Ford gør et fantastisk arbejde især med sin ansigtsmimik for at vise nuancer i Solos karakter, der nok SIGER simple ting, men UDTRYKKER langt mere end bare det han siger. Det er da netop derfor han beskrives af mange som en smugler med et hjerte af guld.
Han ER ikke bare, men man kan netop mærke hans udvikling fra selvoptaget til hjælpende i løbet af ret kort tid.
Fra scenen, hvor Luke brokker sig over at han skrider (og hvor Chewbacca protesterer og er med til at spejle Hans usikkerhed om vitterligt at tage afsted for at redde sin egen røv) til slutningen af Battle of Yavin, hvor han med sit udråb klart afslører sin glæde over at hjælpe Luke med at ødelægge Dødsstjernen.
Hvad angår Anakins udvikling henimod den morderiske Darth Vader, finder jeg det interessant - set på baggrund af at Anakin jo oplæres til at bruge våben/vold - at Yoda i "The Empire Strikes Back" erkender: "Anger, fear, aggression; the dark side of the Force are they. Easily they flow, quick to join you in a fight."
"Quick to join you in a fight", siger han om egenskaben AGGRESSION. Ergo vedgår han, at der vitterligt er kort vej fra Kraftens lyse side (fra godhed) til dens mørke side (ondskab). Dette stemmer også med hvor lidt den onde kejser konstaterede, at der skulle til for at Luke ville falde til den mørke side:
"I can feel your anger. I am defenceless. Take your weapon. Strike me down with all of your hatred and your journey towards the dark side will be complete!"
Der skulle med andre ord ikke meget til. Star Wars opererer generelt med, at det er de SIMPLE ting, der skaber forandringen eller gør forskellen. Han Solo er allerede fra starten af en god mand med hjertet på rette sted - hans tilfredshed ved at lave penge (ved smugleri) bunder ikke så dybt, når det kommer til stykket. Alt hvad der skal til for at han gør det rette, er at han kommer i selskab med vore andre helte, Luke, Obi-Wan og Leia. Og i resten af trilogien er hans hovedmotivation venskabet med Luke og forelskelsen i Leia.
Det er sjovt, hvor meget du læner dig op af dialogen og ikke kropssprog, toneleje, manerer og handlinger i din tolkning af karaktererne - alle aspekter jeg synes er meget fraværende i Prequelsnes CGI-, greenscreenhelvede og i Hayden Christensens skuespil.
Jeg tror netop ikke på Anakins karakter fordi den er så utroværdigtt(ikke nødvendigvis realisisk, tak David!) beskrevet. Han ER netop bare blank.
Ingen nuancer i skuespillet, som igen er så markant i OT, og især i "The Empire Strikes Back", da Irvin Kershner bevidst ville gøre karakterne mere relatérbare/menneskelige, især droiderne.
Det er bl.a. derfor både R2D2 og C-3PO har hver deres meget "menneskelige" øjeblikke, som når R2D2 står på "tæerne" for at kigge ind i Yodas hytte og C-3PO stopper med at tale, når han holdes for munden af Leia (selv om en højtaler ikke stopper med at larme når man dækker den til).
Det er de her små øjeblikke, som bare mangler fundamentalt i prequelsne. (Igen savner jeg enormt en udvisning af dybfølt kammeratskab mellem Obi-Wan og Anakin bare for at nævne det som eksempel.)
Og hvad med den godmodige, renhjertede Luke? Han HAR allerede udrejse/eventyrlyst, før Obi-Wan tager ham med sig. Det er ikke som sådan et spørgsmål OM han skal tage afsted, men snarere HVORNÅR. Han ER allerede (det han skal være for at være vores helt). Onklen og tantens død er blot yderlige grunde til at tage afsted - de var det eneste der holdt ham tilbage, fordi han var under deres forældremyndighed.
Luke er MEGANAIV (sjovt nok noget Lucas beskriver Anakin som, men Anakin er aldrig godmodig på samme måde) i begyndelsen af den første Star Wars film, men han ændrer sig enormt meget allerede i løbet af den første film, selv om han udvikler sig meget mere i de to næste.
Han er en god pilot, og har tilsyneladende en forbindelse med Kraften, men mest af alt udviser han et naivt, dumdristigt barns kvaliteter det meste af filmen.
Det er rigtigt at det kun er et spørgsmål om HVORNÅR, men årsagen til det HVORNÅR er meget forskelligt ift. hvad han havde indvilget i (at blive en sæson mere til høsten) og det, der i stedet sker (at onklen og tanten døde).
Deres død er ikke bare endnu en årsag, men bliver netop ÅRSAGEN til at tage afsted.
Sådan som jeg forstår hans karakter var han taget afsted på en dumdristig rejse ligegyldigt om han havde haft Obi-Wan ved sin side eller ej. (Han var nok død ret hurtigt uden Obi-Wan, og det er samtidigt det der får ham til at udvikle sig til ikke blot a følge sin dumdristighed HELE tiden, som han ellers gør i hele starten af filmen ved blindt at tro på R2D2 selv om han er skeptisk og fjerne den der "restraining bolt", blive overrumplet af Tusken Raiders, rejse tilbage til Lars Homestead selv om Obi-Wan advarede ham, modsige Han Solo osv.)
Ja, den negative udvikling sker først da han - efter eget ønske - tages ud af sine vante omgivelser og væk fra sin mor. Det er først på det tidspunkt udviklingen henimod teenage-Anakin så småt begynder.
Ok, så måske handler Star Wars trilogien I VIRKELIGHEDEN om at Jedierne fejlede grusomt, men det er igen modsat, hvad Lucas selv siger er kernen i fortællingen (at Anakin så alligevel er "The Chosen One") og det gør det stadigt ikke acceptabelt at Anakin skildres så dårligt hele vejen igennem prequelsne. (Kan faktisk langt bedre lide Jake Lloyds Anakin.)
Problemet med E I-II-III er måske i virkeligheden også lidt kompliceret. BN, du forsvarer jo altid med at det er fantasy og ikke skal være specielt dybt og du bruger ofte den OT til at sammenligne, grundet dens simplicitet. En del af problematikken er så måske at Lucas burde have holdt de nye lige så simple. Men nej, han beder os på den ene side om dette (The Light Side;), men samtidig smører han tykt på med floskler og banaliteter der skal gøre det ud for, at vi skal sluge en dybere udvikling, som er hamrende dårligt understøttet. Når du nævner Han Solo så gøres der nemlig lige præcis INTET ud af at forklare hvorfor. Solo er bare sådan og det køber vi. Anakin er også bare som han er, men så alligevel ikke. Øh?
Den store forskel for mig er, uanset, så fungerer det optimalt i E IV og V, men slet slet ikke i disse naivt overlæssede, svagt fortalte og svingende forløbere. Jeg erkender, det er SW så jeg kan ikke hade det. Jeg har dog valgt at se den OT uafhængigt og glemme alt om den fortid der fungerer bedst som et svagt ekko.
Det er igen det der med at der PÅSTÅS så mange ting i løbet af prequelsne, men vi VISES sjældent noget.
Vi skal hele tiden TÆNKE det i stedet for at FØLE det.
For at "nyde" prequelsne, bliver jeg nødt til at efterrationalisere dem hele tiden i stedet for bare at lade mig rive med af det gode og nuancerede skuespil i de originale film.
Nå /rant off (foreløbigt) :D
BusinessMonkey28-10-16 00:37
Du får et svar på dine mange postulater engang efter weekenden, for fra i morgen tidligt er jeg off-line et par dage grundet travlhed.
Som allerede nævnt: I eventyrfortællinger á la Star Wars bygges tingene på enkelhed eller simplicitet. I den gamle/originale trilogi belærte Yoda os om, hvor besnærende og nem Den Mørke Side var:
Luke: "Is the dark sider stronger?"
Yoda: "No, no. no. Quicker, easier, more seductive."
Prequels-trilogien handler om Anakins fald, og begrundelsen for faldet ligger netop i det som Yoda siger: Man forføres af Den Mørke Side, og det sker hurtigt og nemt..
Jeg oplever intet sted i prequelsne noget forførende i den mørke side. Jo, måske lige Darth Mauls udseende... :)
Mere seriøst sagt mærker jeg faktisk ikke, hvordan Anakin forføres til den mørke side.
Efterrationaliseret er det fordi han frygter Padmés død fordi han forudså moderens død, og han frygter dette fordi han er forelsket i Padmé, men jeg er allerede hoppet af der, hvor han er forelsket i Padmé fordi også dét skildres så skidt i prequelsne...
Havde jeg bare været overbevist om det kunne jeg nok bedre tro på at han bliver forført...
Det hele handler nemlig om, hvordan Jedi-reglerne for Anakins vedkommende har haft den stik modsatte virkning af hvad der var hensigten.
Yes, fin pointe, men igen føler jeg ikke hvorfor jeg bør være interesseret i Anakins Skywalker til at begynde med, da han karakter er så skidt fremstillet.
Jeg kan ikke bare synes Anakin er interessant og dermed hovedpersonen, blot fordi Lucas PÅSTÅR det...
Ift. den oprindelige nyhed vil jeg hellere følge Obi-Wan for han virkede bare en smule charmerende (desværre kun når han ikke var sammen med Anakin, hvor han altid er en sur skid) at følge.
BusinessMonkey28-10-16 00:46
Du får et svar på dine mange postulater engang efter weekenden, for fra i morgen tidligt er jeg off-line et par dage grundet travlhed.
Hehe, fino. Det er også blevet sent. Håber du kan finde dem til den tid, hvis tråden bliver ved med at vokse som den har gjort indtil nu. :)
BusinessMonkey28-10-16 00:47
Haha, det er blevet en episk lang tråd!
Har egentlig ikke mere at tilføje, da jeg er enig med ForretningsAben. Jeg kan heller ikke se, hvordan Anakin bliver forført af den mørke side. Han er bare ond fra starten af Episode II. Der er sket nogle ting, der har skubbet ham derhen, som vi åbenbart ikke må vide, og det er meget sært, når det nu er denne forførelse, at filmene burde vise.
David Lund28-10-16 06:50
Ok, så måske handler Star Wars trilogien I VIRKELIGHEDEN om at Jedierne fejlede grusomt, men det er igen modsat, hvad Lucas selv siger er kernen i fortællingen (at Anakin så alligevel er "The Chosen One")
Selvfølgelig handler Star Wars ikke om at Jedi-ridderne fejlede grusomt. Profetien talte sandt: Anakin BLEV den, som tilintetgjort Sith-fyrsten (det gør han i Episode 6) - de forstod blot ikke, at HAN og alle andre (som i mange andre eventyr) skulle en frygteligt masse igennem først.
Svaret på dette var så simpelt, at jeg tænkte, at jeg kunne klemme det ind nu her, lige før turen går til Berlin og Yello-koncert. ;-)
Jeg kan heller ikke se, hvordan Anakin bliver forført af den mørke side. Han er bare ond fra starten af Episode II. Der er sket nogle ting, der har skubbet ham derhen, som vi åbenbart ikke må vide, og det er meget sært, når det nu er denne forførelse, at filmene burde vise.
Sludder!
Normale menneskelige følelser (kærligheden til moderen og kærligheden til Padmé) bliver Anakins fald, fordi Jedi-reglerne forbyder ægteskab og advarer mod frygten for at miste og mod at man sørger over de døde. Hele pointen med prequels-trilogien er, at Anakin lige fra begyndelsen af sin Jedi-træning har svært ved at acceptere disse ting med hjertet - og denne indre konflikt i Anakin er der lige fra begyndelsen af Episode 2 (og blev forvarslet allerede under Jedi-testen i Episode 1).
Jeg oplever intet sted i prequelsne noget forførende i den mørke side. Jo, måske lige Darth Mauls udseende... :)
Mere seriøst sagt mærker jeg faktisk ikke, hvordan Anakin forføres til den mørke side.
Nej, det føler jeg heller ikke. Forklaringen om at han vil redde Padme virker også ret påklistret - som om George Lucas godt vidste, der manglede nogle motiver, så han prøvede at finde på noget. Det kom så ikke rigtig til sin ret.
Og så døde hun ultimativt af sorg, ikke komplikationer med fødslen? Samtidig med at hun troede på, der stadig var godt i ham (så hun havde håb, men lagde sig alligevel til at dø efter fødslen)? Makes no sense.
Men den film er for let at svine, så jeg holder lige her (for denne gang).
Men BN, jeg ser ikke nogen indre konflikt. Han tager de valg uden at tænke sig om. Hvorfor? No clue.
David Lund28-10-16 08:16
Men BN, jeg ser ikke nogen indre konflikt. Han tager de valg uden at tænke sig om. Hvorfor? No clue.
Say what? Vi ser ham både TALE om sin indre konflikt (i denne scene: www.youtube.com/watch ) og TÆNKE OVER/FØLE DEN (i denne tavse/replikløse scene: www.youtube.com/watch)
Så du kan sige og mene, at det er dårligt eksekveret, jojo - men du kan ikke med nogen sandfærdighed påstå, at der ikke er op til flere scener, hvor Anakins indre konflikt kommer op til overfladen gennem dialog eller billeder.
Siden Lucas påståd at alle seks film handler dybest set om (ikke Luke, der gør alt det følelsesmæssige hårde arbejde i OT, men i stedet) Anakin Skywalker. Det påpeger han bl.a. her, her og her.
Totalt uenig med dit Solo eksempel.
Solo er en simpel mand ja - til at begynde med, men Harrison Ford gør et fantastisk arbejde især med sin ansigtsmimik for at vise nuancer i Solos karakter, der nok SIGER simple ting, men UDTRYKKER langt mere end bare det han siger. Det er da netop derfor han beskrives af mange som en smugler med et hjerte af guld.
Han ER ikke bare, men man kan netop mærke hans udvikling fra selvoptaget til hjælpende i løbet af ret kort tid.
Fra scenen, hvor Luke brokker sig over at han skrider (og hvor Chewbacca protesterer og er med til at spejle Hans usikkerhed om vitterligt at tage afsted for at redde sin egen røv) til slutningen af Battle of Yavin, hvor han med sit udråb klart afslører sin glæde over at hjælpe Luke med at ødelægge Dødsstjernen.
Det, som du kalder "nuancer" i Han Solos karakter, nemlig at han har et tøvende/eftertænksomt udtryk i scenen hvor han agter at smutte i stedet for at blive og hjælpe, er der jo masser af i Hayden Christensens skuespil i de scener hvor han står overfor svære valg i svære situationer: Han ser skiftevis tvivlende, desperat og sorgfuld ud.
Han Solo er hjælpende fra begyndelsen af, når det gælder om at kæmpe mod imperiets soldater, for disse er også HANS fjender, så det er ikke i den forstand han er selvoptaget; det er ikke her hans udvikling sker. Nej, udviklingen hos Han Solo handler om venskabet med Luke og Leia. Hans MOTIV for at hjælpe skifter fra at være penge til at være venskab. ... Men at sige, at der gøres mere ud af at skildre Han Solos udvikling end Anakins ditto, er - med tanke på de forsvindende få og små scener - ganske enkelt fuldstændig forkert.
Igen kan du sige og mene, at Anakins udvikling er dårligt eksekveret. Men han har FLERE scener end Han Solo, når det gælder skildringen af hans udvikling (tvivl og frustration) og det, der fører til hans skæbnesvangre valg. Og tilbage står stadig det faktum, at det halve sekund Han Solo står med et mut udtryk kan læses på to måder: (1) som stædighed, da han fortsætter med at pakke, eller (2) - i bedste fald - som en "måske har du lidt ret, men ikke helt"-attitude. Det er Chewbacca, der synes dårligt om at smutte - ikke Han Solo.
Det er sjovt, hvor meget du læner dig op af dialogen og ikke kropssprog, toneleje, manerer og handlinger i din tolkning af karaktererne - alle aspekter jeg synes er meget fraværende i Prequelsnes CGI-, greenscreenhelvede og i Hayden Christensens skuespil.
Jeg tror netop ikke på Anakins karakter fordi den er så utroværdigtt(ikke nødvendigvis realisisk, tak David!) beskrevet. Han ER netop bare blank.
Helt præcist HVOR er det, at jeg "læner [m]ig op af dialogen og ikke kropssprog, toneleje, manerer og handlinger i [m]in tolkning af karaktererne?
Jeg har altid sagt, at Hayden Christensen har nogle enormt udtryksfulde øjne, og et kropssprog og en mimik, der gør ham fuldstændig overbevisende i rollen. Det er disse ting, der primært gør indtryk på mig - ikke blot de replikker han siger.
Og som et P.S. til dette afsnit: Når jeg taler om at noget er "realistisk", mener jeg "troværdig". Jeg skelner ikke. Troværdighed kommer jo af, at det, som man ser, på den ene eller måde eller i stort eller småt, relaterer til/afspejler det virkelige liv og virkelige mennesker.
Ingen nuancer i skuespillet, som igen er så markant i OT, og især i "The Empire Strikes Back", da Irvin Kershner bevidst ville gøre karakterne mere relatérbare/menneskelige, især droiderne.
Det er bl.a. derfor både R2D2 og C-3PO har hver deres meget "menneskelige" øjeblikke, som når R2D2 står på "tæerne" for at kigge ind i Yodas hytte og C-3PO stopper med at tale, når han holdes for munden af Leia (selv om en højtaler ikke stopper med at larme når man dækker den til).
Det er de her små øjeblikke, som bare mangler fundamentalt i prequelsne. (Igen savner jeg enormt en udvisning af dybfølt kammeratskab mellem Obi-Wan og Anakin bare for at nævne det som eksempel.)
Jeg ser flere og mere "menneskelige" øjeblikke i Hayden Christensens scener end i den gamle trilogi - det er blot på en anden måde, nemlig i personkarakteristikken og i selve begivenhederne. Væk er det sort/hvide til fordel for langt flere nuancer og gråzoner.
Jeg HAR allerede givet rigeligt med eksempler på venskabet mellem Obi-Wan og Anakin, men kan da tilføje de mange eksempler på, at Anakin redder Obi-Wan eller er loyal overfor ham (såsom da han siger til Palpatine, at de ikke går nogen steder uden den bevidstløse Obi-Wan). Anakin udtrykker også sin kærlighed til Obi-Wan i scenen fra Episode 2, hvor han siger: "You're the closest thing I have to a father."
Luke er MEGANAIV (sjovt nok noget Lucas beskriver Anakin som, men Anakin er aldrig godmodig på samme måde) i begyndelsen af den første Star Wars film, men han ændrer sig enormt meget allerede i løbet af den første film, selv om han udvikler sig meget mere i de to næste.
Han er en god pilot, og har tilsyneladende en forbindelse med Kraften, men mest af alt udviser han et naivt, dumdristigt barns kvaliteter det meste af filmen.
Det er rigtigt at det kun er et spørgsmål om HVORNÅR, men årsagen til det HVORNÅR er meget forskelligt ift. hvad han havde indvilget i (at blive en sæson mere til høsten) og det, der i stedet sker (at onklen og tanten døde).
Deres død er ikke bare endnu en årsag, men bliver netop ÅRSAGEN til at tage afsted.
Sådan som jeg forstår hans karakter var han taget afsted på en dumdristig rejse ligegyldigt om han havde haft Obi-Wan ved sin side eller ej. (Han var nok død ret hurtigt uden Obi-Wan, og det er samtidigt det der får ham til at udvikle sig til ikke blot a følge sin dumdristighed HELE tiden, som han ellers gør i hele starten af filmen ved blindt at tro på R2D2 selv om han er skeptisk og fjerne den der "restraining bolt", blive overrumplet af Tusken Raiders, rejse tilbage til Lars Homestead selv om Obi-Wan advarede ham, modsige Han Solo osv.)
Uanset at onklen og tantens død bliver udslagsgivende, så er der stadig ingen udvikling hos Luke: Han havde stadig udrejse/eventyrlyst FØR de døde. Han ville stadig andet og mere end dyrke jorden. Han ER fra filmens start helten, der er klar til et eventyr.
Anakin skildres så dårligt hele vejen igennem prequelsne. (Kan faktisk langt bedre lide Jake Lloyds Anakin.)
Tjah, hvad kan jeg sige? Det er DIN mening.
Det er igen det der med at der PÅSTÅS så mange ting i løbet af prequelsne, men vi VISES sjældent noget.
Vi skal hele tiden TÆNKE det i stedet for at FØLE det.
For at "nyde" prequelsne, bliver jeg nødt til at efterrationalisere dem hele tiden i stedet for bare at lade mig rive med af det gode og nuancerede skuespil i de originale film.
Sådan er de tre prequels, JEG har set, ikke. Tværtimod. Jeg bliver hele tiden revet med af en stærk historie, nogle overbevisende karakterer (som følge af bundsolidt skuespil) og en billedside, hvor hovedvægten er lagt på billeder, stemninger og musik.
Efterrationalisering stødte jeg først på, da jeg første gang stødte på folk som dig, der ikke bryder sig om filmene. Jeg har aldrig siddet og set prequels-filmene med den slags tanker i hovedet, som du og andre gør sig. Faktisk synes jeg, at 99,99 procent af jeres argumenter og kritikpunkter virker temmelig opstyltede og søgte, og ihvertfald rammer de oftest helt ved siden af. Det er MIN oplevelse, og eftersom ærlighed vel er et must, er jeg nødt til at sige tingene som de - uanset at nogle måtte se helt anderledes på det.
Både 1, 2 og 3 er så godt skruet sammen, såvel plotmæssigt som på enhver anden måde, at min indre, glade filmnørd kun kan være helt og aldeles glad og tilfreds med det jeg ser. ... Den nye trilogi er efter min mening bedre end den gamle, simpelthen fordi (A) Anakins historie er mere interessant og jeg bedre kan relatere til hans person end til den til sammenligning evigt gode, flødebolle-fjæs-lignende Luke, (B) episode 1, 2 og 3 giver virkelig - sammen med Lucas' retrospektive ændringer og redigeringer - den gamle trilogi et tiltrængt kvalitets- og -plotmæssigt løft, (C) Star Wars-universet er større, flottere og mere fascinerende at skue i prequels-filmene og (D) blandt de tre prequels finder vi hele sagaens hidtil stærkeste kapitel: Episode 3, hvis mørke, tragiske og melankolske tone gør den til min favorit-Star Wars-film.
Hvis vi skal sammenligne Harrison Fords skuespil med Hayden Christensens, så kan ingen vel være i tvivl..?
Hvis vi skal sammenligne Harrison Fords skuespil med Hayden Christensens, så kan ingen vel være i tvivl..?
I bedste fald, ligner Hayden i rollen en der skal ud og skide!!!
T. Nielsen30-10-16 18:57
Say what? Vi ser ham både TALE om sin indre konflikt (i denne scene: www.youtube.com/watch ) og TÆNKE OVER/FØLE DEN (i denne tavse/replikløse scene: www.youtube.com/watch)
Så du kan sige og mene, at det er dårligt eksekveret, jojo - men du kan ikke med nogen sandfærdighed påstå, at der ikke er op til flere scener, hvor Anakins indre konflikt kommer op til overfladen gennem dialog eller billeder.
Det er vel øjnene der ser (igen). Jeg ser en mand, der giver udtryk for, at han er fortabt, men udmærket ved hvilken retning han er på vej hen, og ikke har tænkt sig at gøre noget ved det. Den selvsamme rute som han har valgt siden starten af Episode II. Konflikten er så godt som ikke-eksisterende i mine øjne på noget som helst tidpunkt. Hvis det gode og det onde kæmper indeni Anakin, kan jeg i hvert fald ikke se det. Jeg ser det gode træde pænt til side, og lade det onde gå den vej det lyster. Om det er Hayden Christensens skuespil, George Lucas' manuskript eller blandingen aner jeg ikke.
Den dialogfri scene giver jeg dig, er glimrende. Men her føler jeg mere kærligheden mellem de to karakterer samt længsel. Anakin har foretaget sit valg, og ved nærmest hvad der skal ske. Og det gør ham naturligvis ked. Konflikten føler jeg igen mangler.
David Lund30-10-16 19:39
Jeg ser en mand, der giver udtryk for, at han er fortabt, men udmærket ved hvilken retning han er på vej hen, og ikke har tænkt sig at gøre noget ved det. Den selvsamme rute som han har valgt siden starten af Episode II.
Undskyld min bramfrihed, men sikke en gang vrøvl!
Hvordan skulle han vide "hvilken retning han på vej hen"? Han ved ikke, hvem Sith-fyrsten er. Og da han finder ud af det, gør han også det rette, idet han straks meddeler det til Jedi-rådet (dem, som ikke er ude på slagmarken). Han har ikke den fjerneste anelse om hvad fremtiden vil bringe for hans eget vedkommende: At han vil blive Jedi-riddernes anden-værste fjende; at han vil hjælpe Palpatine med at forsøge at udrydde dem. Han aner ikke, at det faktisk er HAM SELV, der vil blive medvirkende årsag til Padmés død.
Og det passer jo ikke, at han "ikke har tænkt sig at gøre noget ved det". Han søger jo netop råd hos Yoda, som han fortæller om de drømmesyner han har haft - han fortæller blot ikke, at de vedrører Padmé.
Og nej, der er IKKE tale om "den selvsamme rute som han har valgt siden starten af Episode II", eftersom han dengang slet ikke var klar over, at hans valg i Episode II (massakren på hans mors mordere og ægteskabet med Padmé) ville føre ham ind på samme vej som Sith-fyrsten.
Hvis det gode og det onde kæmper indeni Anakin, kan jeg i hvert fald ikke se det. Jeg ser det gode træde pænt til side, og lade det onde gå den vej det lyster.
Med denne fremstilling af tingene vælger du jo helt åbenlyst at ignorere det faktum, at Anakin både følger og adlyder sin læremester Obi-Wan gennem både Episode II og III (i sidstnævnte indtil Klonkrigen bringer Obi-Wan ud på en fjern slagmark). Du ser helt bort fra, at han flere gange er på mission med Anakin, at han flere gange kæmper side om side med Obi-Wan og også flere gange redder sin gode vens liv. Du ser bort fra, at han adlyder og respekterer Jedi-rådets ordrer og beslutninger; også selvom han ikke altid er lige begejstret for det.
I begyndelsen af Episode II er Anakin blot diskussionslysten og har tendens til trodsighed. Efter at have lagt an på Padmé og være blevet afvist, vælger han faktisk at holde deres indbyrdes forhold på et rent venskabeligt plan og fokusere på at gøre det rette. Men ja, kærligheden til Padmé er hans svage punkt. Ikke desto mindre forsøger han i det mindste efterfølgende - selvom det er at leve på en løgn - både at holde fast ved kærligheden og at holde fast ved sine Jedi-forpligtelser.
Som tidligere nævnt: Det er kærligheden til hans mor og kærligheden til Padmé der fører til hans fald. Derfor er det fuldstændig absurd at indikere, at han er motiveret af ondskab; at vi i hans tilfælde "ser det gode træde til side". Jedi-kodekset er godt og gavnligt FOR DEM , DER KAN LEVE EFTER DET, OG SOM IKKE LÆNGES EFTER EN KVINDE I DERES LIV - Obi-Wan, Yoda, Mace Vindu, Luke ... o.s.v. Men det er ikke godt og gavnligt for Anakin, og det er nok også derfor Jedi-rådet lige fra starten var skeptiske og afvisende overfor først Qui-Gons og senere Obi-Wans ønske om at oplære Anakin til at blive Jedi - de kunne fornemme det. Yoda nævnte drengens tilknytning til sin mor som en svaghed; ja, nævnte hans frygt for at miste. Det eneste der fik dem til at gå med til at oplære Anakin, var at profetien og omstændighederne pegede på ham som "the chosen one". De vidste ikke, at alle først skulle en masse frygtelige ting igennem, FØR Anakin ville blive den, som knuste Sith-fyrsten (som vi ser ham gøre i slutningen af Episode VI).
Den dialogfri scene giver jeg dig, er glimrende. Men her føler jeg mere kærligheden mellem de to karakterer samt længsel. Anakin har foretaget sit valg
Nej, Anakin har IKKE foretaget sit valg. Det gør han først da han uforvarende bliver medskyldig i drabet på Mace Vindu (fordi han da er nået 'the point of no return'). Indtil da handler det udelukkende om, at han ønsker Palpatines hjælp til at redde Radmé fra døden. Men på det her tidspunkt (altså i den dialogfri scene) er han stadigvæk helt indstillet på, at Palpatine skal arresteres. Han ønsker ham blot ikke død. ... Og det er heri fristelsen fra Palpatine ligger: i dette besnærende løfte om frelse fra døden, fordi dette er Anakins absolut ømmeste punkt.
Du har en lidt sjov måde at tolke tingene på, synes jeg nok.
Jeg ser ikke Anakin som direkte ond. Jeg tror du misforstår mine ord her. Jeg ser ham som en mand, der konsekvent foretager de forkerte valg, der for hvert skridt gør ham mere ond. Det er netop det jeg mener, er den manglende indre konflikt. Hans rute er klar, og han gør ikke meget for at stoppe den. Det er nok derfor filmene fejler for mit vedkommende - jeg kan ikke mærke, at det gode kæmper i ham. Jeg kan mærke den ulmende ondskab, der blot venter på at blive sluppet løs. Jeg ville ønske, jeg kunne se filmene med dine øjne, for det er jo tydeligt, at det er sådan Lucas gerne ville have filmene. Med mine øjne er det dog formidlet så ringe, at jeg hverken kan se eller mærke Anakins indre konflikt - blot nogle tigerspring længere mod det uundgåelige.
Håber i øvrigt at "mit vrøvl" og "sjove tolkning" morer dig, mester =)
David Lund31-10-16 21:28
I ved godt, at det bare er en film, ik? Altså noget nogen har fundet på? En underholdningsmæssigt foranstaltning? Ikke rigtigt, som UFOer er, eller uden plothuller som en Emmerich-film? Bare underholdning for at holde massen til patten, så vi er lullet i søvn og ikke gør oprør, når der ikke er mere Soylent Green?
I ved godt, at det bare er en film, ik? Altså noget nogen har fundet på? En underholdningsmæssigt foranstaltning? Ikke rigtigt, som UFOer er, eller uden plothuller som en Emmerich-film? Bare underholdning for at holde massen til patten, så vi er lullet i søvn og ikke gør oprør, når der ikke er mere Soylent Green?
Det er sgu da mere end en film?!
David Lund31-10-16 21:41
når der ikke er mere Soylent Green?
Jeg gør kun oprør, hvis der ikke er sovs til min Soylent Green!