Jeg har det med bogen, som jeg har det med de fleste af filmatiseringerne: den første del med Jonathan Harkers rejse til og ophold i Draculas borg er langt bedre, mere stemningsfuld og spændende end resten af historien. Derfra går det kun ned ad bakke.
Det er længe siden, jeg har læst bogen sidst, men SVJH, så var jeg sidste gang faktisk lidt overrasket og irriteret over, hvor antikveret kønsrollerne beskrives. De små frøkener render hele tiden rundt og kigger henført og rødmer og slår øjnene ned og fortæller hinanden, hvor fantastisk det er, at der er nogle mænd, der kan tage sig af sagerne. Det er da naturligvis historiske årsager til, men den får godt nok ikke for lidt sammenlignet med nogle af de andre, samtidige skrækklassikere (fx Doktor Jekyll og Mister Hyde). :)
Min favorit Dracula-filmatiseringer er da også dem, der tager sig størst friheder med historien: Nosferatu (1922), Nosferatu (1979), Dracula (1958) og Dracula (1979), hvor den sidste nok er den, der holder sig mest til bogen af dem.