Jeg er sikker på, at man skal være meget, meget langt ude for at begå selvmord - især jo ældre man bliver.
Da jeg var barn, kastede en af mine lærervikarer sig ud foran et tog. Det undrede mig dengang, hvor meget det påvirkede forældrene, og jeg må med skam indrømme, at jeg efterfølgende en enkelt gang, da noget gik mig imod, brugte argumentet over for mine forældre, at jeg ville begå selvmord.
Meget senere begik en af mine forældres venner også selvmord. Han var læge og så ud til at have tjek på tingene. Jeg kan huske, at han engang nedgjorde mig lidt, fordi jeg spillede rollespil og var lidt teenage-nørd. Han endte med at iklæde sig dametøj og tage en plasticpose over hovedet og kvæle sig selv.
Derudover bestilte en af mine venners ven en togrejse til Berlin, bookede ind på et fornemt hotel og lagde sig i badekarret med kroppen fyldt med piller. En anden vens ven prøvede at kaste sig ned på nogle togskinner, men overlevede, delvist lammet. Kort tid efter han slap ud fra hospitalet satte han sig i sin køresol, hældte en liter benzin over sig og tændte en lighter. Han efterlod kone og to børn.