Spider-Man: Homecoming
Dette var en af de mange film, jeg havde lyst at se i biografen sidste år, men jeg fik ikke anledning til det. Nu kastede jeg mig så over den på Blu-ray, da den gik lidt ned i pris.
Jeg er Spider-Man-fan og har generelt været glad for filmene, selv de udskældte, selv om jeg ikke har været blind for svaghederne hos både Raimi og Webb. Jeg så tegnefilmserien på TV2, og jeg læste tegneserier som barn og har også læst nogen af de nyere. Jeg kan rigtig godt lide karakteren. Den perfekte blanding af at være en taber i skolen, en håbløst forelsket nørd, og så en superhelt med nogle fede kræfter, og så selvfølgelig det tragiske Batmanske ophav, døde forældre og en onkel, han kunne have reddet, hvis han havde vist noget ansvar - som udforsket i tidligere film.
Dette savnede jeg i den nye. Altså, jeg mener ikke at de skulle have fortalt "onkel Ben"-historien igen. Men vægten hændelsen må have lagt på Spider-Mans skuldre skal være der. Det er en tragisk karakter.
I stedet giver den os en forelskelse, som aldrig føles reel. Tom Holland er fantastisk. Han er den sjoveste Parker/Spidey indtil nu, ung og kæk, og jeg tror også, han kunne have båret den lidt tungere dimension, hvis han havde fået chancen. Men det får han ikke. Filmen bliver derfor en ret sjælløs affære, sammenlignet med tidligere inkarnationer.
Det blev til at jeg til trods for en del humor kedede mig. Filmen gav mig en ret flad fornemmelse. Jeg synes ikke actiondelene til vands, lands og i luften var specielt mindeværdige eller engagerende. Den er ganske lang, og det er ikke på grund af plottet - der er bare meget ekstra, og en del af det er åbenlyst for humorens skyld, fx 2 minutter på at se en fyr vaske hænder på skolens toilet, mens Peter og "Happy" akavet venter på at han skal gå. Sjov nok ide, men nødvendigt?
Filmen passer dog perfekt ind i Marvel-universet. Kan krydse den af nu.
2/6.