Trailer: Det gamle Hollywood går amok i ny "Babylon"-trailer

Instruktøren bag "Whiplash", "La La Land" og "First Man" er snart klar med en storladen og skrupskør cadeau til 1920'ernes Hollywood.

Han er blot 37 år gammel, men instruktøren Damien Chazelle har allerede vundet en Oscar (takket være "La La Land") og etableret sig som en af Hollywoods mest efterspurgte og kritikerroste filmmagere.

Og snart er han klar med sit næste, ambitiøse opus: "Babylon". Vi delte den første trailer til filmen tilbage i september, og en ny en af slagsen er netop ankommet og kan ses herunder.

Læs også: Emma Watson og Miles Teller var tiltænkt hovedrollerne i "La La Land"

"Babylon" udfolder sig i 1920'ernes Los Angeles, hvor stumfilmsæraen så småt ebber ud, samtidigt med at synkroniseret lyd gør sit indtog i Hollywood. Altså en tumultarisk tid gennemsyret af fester og forandringer.

En film om Hollywood bør naturligvis være stjernespækket, og det er "Babylon" i dén grad også – Margot Robbie, Brad Pitt og Tobey Maguire er tre af ensemblets store navne, mens den relativt ukendte Diego Calva samt Eric Roberts, Lukas Haas, Olivia Wilde og tilmed Spike Jonze også optræder foran kameraet.

Vi har tydeligvis en festlig cadeau til Hollywoods gyldne æra i vente, og "Babylon" kan opleves i de danske biografer fra og med den 19. januar 2023. Den nye trailer kan ses her:

Kommentarer

Det gamle Hollywood går amok i ny "Babylon"-trailer

  • ★★★★★0

    Jeg er så meget på, det ser så vildt og overrumplene ud, så er spændt på at finde ud af den røde tråd i det hele, og fedt at se Tobey, få lov til at prøve nye ting af.

    Elwood29-11-22 16:17

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen