Fik Insider lige igen flettet Battleship ind i en artikel


Det er hele seks år siden, at vi nævnte filmen for første gang her på Moovy, og optagelserne gik i gang i 2020, men først nu har vi fået en teaser til Martin Scorseses næste opus: "Killers of the Flower Moon". Videoen kan ses herunder.
Filmen foregår i 1920'erne og handler om mordene på en række oprindelige amerikanere i USA, der fører til en stor FBI-efterforskning, som inddrager selveste J. Edgar Hoover.
Leonardo DiCaprio spiller Ernest Burkhart, som er nevø til en magtfuld kvægfarmer, der spilles af Robert De Niro. Burkhart er gift med en indfødt amerikansk kvinde, og han vikles ind i mordgåden, som efterforskes af FBI-agenten Tom White, der spilles af Jesse Plemons ("Battleship").
Både Robert De Niro og Leonardo DiCaprio har samarbejdet med Scorsese flere gange tidligere, men det er første gang, at de tre titaner er samlet på én og samme spillefilm.
Ud over De Niro, DiCaprio og Plemons byder rollelisten på navne som Lily Gladstone, Brendan Fraser, Scott Shepherd, Pat Healy, Tantoo Cardinal, Cara Jade Myers, JaNae Collins, Jillian Dion, William Belleau, Louis Cancelmi, Tatanka Means, Michael Abbott Jr., Gary Basaraba, Jason Isbell og Sturghill Simpson.
Scorsese insisterede på at hyre netop indfødte amerikanere til at spille medlemmerne af Osage-stammen i filmen.
"Killers of the Flower Moon" udkommer i de danske biografer den 19. oktober, før den senere udgives på Apple+. Traileren kan ses her:
Fik Insider lige igen flettet Battleship ind i en artikel

Fik Insider lige igen flettet Battleship ind i en artikel
Var det ikke en artikel OM Battleship?
★★0Som sædvanlig med Marty så er den meget smukt filmet.
Den har i øvrigt fået en meget god modtagelse i Cannes. Så god at nogle har anvendt det klichefyldte udtryk "mesterværk," hvilket siger en del når vi snakker om Marty Scorsese. Ikke mindst blive Lily Gladstone fremhævet i en del af de anmeldelser jeg har læst.
★★0Et par anmeldelser:
Bilge Ebiri, NY MAG: www.vulture.com/2023/05/killers-of-the-flower-moon-is-the-slipperiest-of-things.html
Justin Chang, LA Times: www.latimes.com/entertainment-arts/movies/story/2023-05-20/killers-of-the-flower-moon-martin-scorsese-cannes-review
David Rooney, THR: www.hollywoodreporter.com/movies/movie-reviews/killers-of-the-flower-moon-review-leonardo-dicaprio-lily-gladstone-robert-de-niro-martin-scorsese-1235496646/
David Fear, Rolling Stone: www.rollingstone.com/tv-movies/tv-movie-reviews/killers-of-the-flower-moon-review-martin-scorsese-leonardo-dicaprio-robert-deniro-cannes-masterpiece-osage-lily-gladstone-1234735375/
David Sims, The Atlantic: www.theatlantic.com/culture/archive/2023/05/martin-scorsese-killers-of-the-flower-moon-review/674125/