Det er godt nok noget tid siden jeg læste bøgerne sidste gang, men jeg kunne ikke genkende en eneste replik fra bogen. Det lader til at de har moderniseret sproget ret meget og i den sidste trailer, bemærkede jeg, at de har udskiftet "jihad" med "crusade".

Trailer: Ny storslået trailer til sci-fi-storfilmen "Dune"
Universets fremtid er på spil i en af filmhistoriens nok mest ambitiøse og stjernespækkede science fiction-film.
Vi er nu kun få uger fra biografpremieren på Denis Villeneuves "Dune", og Warner Bros. har derfor netop frigivet en splinterny og actionfyldt trailer til filmen, som kan ses herunder.
Timothée Chalamet, Zendaya, Rebecca Ferguson, Jason Momoa, Javier Bardem, Oscar Isaac, Josh Brolin, Dave Bautista, Charlotte Rampling og Stellan Skarsgård er blot et lille udpluk af de store navne på filmens rolleliste.
Se også: "Dune": Se en stribe nye plakater med filmens karakterer
"Dune" er baseret på Frank Herberts legendariske bestseller fra 1965 og foregår i en fjern fremtid. Her møder vi den unge Paul Atreides (Chalamet), hvis familie accepterer kontrol over ørkenplaneten Arrakis – bedre kendt som Dune. Her finder man et helt særligt krydderi, der gør det muligt at rejse gennem galaksen, og derfor kommer Atreitis-familien hurtigt under angreb.
Efter at Paul og hans familie bliver forrådt, udforsker historien temaer som politik, religion og menneskets forhold til naturen, da Paul gør oprør for at genoprette sin families kontrol over Arrakis.
"Dune" er instrueret af Denis Villeneuve ("Arrival", "Sicario", "Blade Runner 2049"), mens manuskriptet er skrevet af Villeneuve, Jon Spaihts ("Passengers") og Eric Roth ("The Insider", "Forrest Gump"). Hvis alt går efter planen, så lander den allerede udsatte "Dune" i de danske biografer den 16. september. Den nye trailer kan ses her: