Trailer: Nyt farvestrålende smugkig på Disneys "Den lille havfrue"

Remaket af den elskede animationsklassiker er lige på trapperne.

Disney har frigivet endnu en kort smagsprøve på studiets kommende genindspilning af "Den lille havfrue", og den kan ses herunder. 

Her får vi bl.a. nye glimt af filmens skurk, havheksen Ursula, som portrætteres af Melissa McCarthy. I rollen som havfruen Ariel finder vi Halle Bailey, mens Javier Bardem og Jonah Hauer-King spiller hhv. Kong Triton og Prins Erik. 

Remaket byder på et genhør med de klassiske sange fra den håndtegnede originalfilm fra 1989, som blev instrueret af duoen John Musker og Ron Clements.

Se også: Moovy TV møder instruktørerne bag "Vaiana", "Den lille havfrue" og "Aladdin"!

Det kommende undervandseventyr vil dog også indeholde helt nye kompositioner af veteranen Alan Menken og "Hamilton"-stjernen Lin-Manuel Miranda.

Havet bliver forhåbentlig skønt, når "Den lille havfrue" skyller ind i de danske biografer den 25. maj.

Kommentarer

Nyt farvestrålende smugkig på Disneys "Den lille havfrue"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen