Trailer: Soldaterkammeraterne slår igen i første trailer til "The Expendables 4"

Efter næsten 10 års venten vender Sly og Co. tilbage på slagmarken.

Fans af altmodisch action har måttet vente et lille årti på det fjerde kapitel af "The Expendables"-sagaen. Men nu er filmen lige på trapperne, og den første actionfyldte trailer kan ses herunder.

Både Sylvester Stallone og Jason Statham vender tilbage som lederne af en gruppe lejesoldater, der gladelig rejser verden rundt for at slå, sparke og skyde alskens skumle skurke.

Også Dolph Lundgren og Randy Couture gentager deres roller fra forgængerne, mens 50 Cent, Tony Jaa, Iko Uwais, Andy Garcia og Megan Fox også er med i denne ombæring.

Læs også: Arnold Schwarzenegger bliver Netflix’ "actionchef"

En relativt stor del af traileren er da også afsat til en "kærlig" omgang håndgemæng mellem netop Fox og Statham.

"The Expendables 4" – som i hjemlandet er blevet døbt "Expend4bles" – er i øvrigt den første film i serien, som ikke er skrevet af Stallone. Manuskriptet er udarbejdet af Max Adams og Spencer Coven, mens Scott Waugh ("Need for Speed") sidder i instruktørstolen.

"The Expendables 4" lander i de danske biografer den 21. september, og traileren kan ses her:

Kommentarer

Soldaterkammeraterne slår igen i første trailer til "The Expendables 4"

  • 0

    Jeg ved ikke hvem det var der fik den "fantastiske" ide at gøre Expendables til PG-Q3 men jeg håber vedkommende er blevet fyret og ikke har noget at gøre med Expendables 4.

    Nu er R-rating ikke lig med kvalitet - se bare på den nyeste Hellboy - men jeg har bare ikke hørt om nogen der efterspurgte en familievenlig film. Målgruppen er os der voksede op med disse actionhelte, som vi gerne vil se folde sig ud en sidste gan, det bliver så sidste, sidste, sidstd, sidste gang(måske).

    Johnny42 7-06-23 22:29

  • ★★★1

    Så da overraskende god ud - men hvad for noget med “for family”…. Spin off til fast and furious :)

    Gormanden 7-06-23 22:51

  • ★★★★0

    Så da overraskende god ud - men hvad for noget med “for family”…. Spin off til fast and furious :)

    Børne/olde-børn?

    Gasivodo 8-06-23 03:41

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen