Podcast: Spotlight #13 - Rambo: First Blood (1982)

I anledning af, at selveste Sylvester Stallone vender tilbage i de danske biografer med "Expend4bles", dykker Moovy Podcast ned i actionklassikeren "Rambo: First Blood".

William Friedkins "The French Connection". Martin Scorseses "Goodfellas". Og nu Sylvester Stallone og Ted Kotcheffs "Rambo: First Blood".

Alle har de det tilfælles, at de er blandt den amerikanske filmhistories hovedværker. Og også værker, som Moovy Podcast har taget sig af i sine seneste Spotlight-episoder.

I anledning af premieren på actionbaskeren "Expend4bles", hvor Sylvester Stallone forenes med gamle og nye actionhelte, stiller nyeste episode skarpt på den 77-åriges karriere med udgangpunkt i en af dens absolutte højdepunkter.

hør også: SPOTLIGHT #12 - GOODFELLAS (1990) M. PETER SKJØTT

"Rambo: First Blood" behøver næppe yderligere introduktion, men som et hovedværk fra 1980'ernes actionbølge med hårdtpumpede mænd går værterne, Joachim Jelle og Mikkel Abel, i kødet på filmen og ser, om den stadigvæk holder i 2023.

Her kåres filmens bedste scener og replikker, mens filmen analyseres og diskuteres grundigt. Er det Sylvester Stallones bedste film? Var den startskuddet på de testosteronfyldte film, vi elsker og kender årtiet for i dag? Og kunne Arnold Schwarzenegger og Bruce Willis havde klaret skærene som Sly?

Alt det og meget andet kommer værterne ind på, når Rambo bliver gransket som et popkulturelt ikon, der har tjent mange millioner dollars og gjort Stallone til en superstjerne.

Instruktøren Ted Kotcheff har også haft sin indvirken på filmen, og hvorfor er de mange efterfølgere i franchisen så anderledes, når det hele startede som en simpel fortælling om Vietnam-krigens tab og konsekvenser for de individuelle soldater?

Vi lyttes ved!

Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Pocket Casts m.m.

Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.

Kommentarer

Spotlight #13 - Rambo: First Blood (1982)

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen