Trailer: Straffefanger mod dinosaurer i den fuldstændig vanvittige trailer til "The Jurassic Games"

Lidt ligesom "The Hunger Games". Bare med dinoer...

Middelmådig grafik? Tjek. Håbløst plot? Tjek. Alternative skuespilpræstationer? Tjek. Den sidste B-film er ikke udgivet endnu.

Måske med forhåbningerne om at kunne ligge sig i slipstrømmen på "Jurassic World: Fallen Kingdom" og fange lidt af dinofeberen kommer nu "The Jurassic Games".

En direkte-til-dvd udgivelse, der ligner et sammensurium af "The Purge", "The Hunger Games" og "The Running Man" krydret med en håndfuld raptors og andre forhistoriske øgler.

I en nær fremtid er 10 dødsdømte straffefanger sat til at konkurrere i "The Jurassic Games". Et reality-show, hvor deltagerne skal kæmpe mod hinanden og sultne dinosaurer i en virtuel verden, dog med den hage, at hvis de dør i spillet, så dør de i virkeligheden. 

Den helt udgakkede trailer kan ses herunder, og læg især mærke til programværtens bizarre hjelm!

"The Jurassic Games" kan erhverves på dvd 3 juli.

Kommentarer

Straffefanger mod dinosaurer i den fuldstændig vanvittige trailer til "The Jurassic Games"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen