Trailer: Ti West er snart klar med endnu en opfølger til "X" – se teaseren til "MaXXXine"

Mia Goth vender tilbage i noget, der ligner de første spadestik til en vaskeægte horror-franchise.

Instruktør Ti West er en meget flittig mand. Tidligere i år fik hans gyserfilm "X" biografpremiere. Allerede under premieren blev det offentliggjort, at en prequel med titlen "Pearl" allerede var filmet og ville få premiere senere i år.

Og selvom "Pearl" – som du kan se traileren til her – ikke engang har haft premiere endnu, så har West allerede annonceret, at en tredje film i serien nu er på vej, og første teaser er netop sluppet løs og kan ses herunder. Husk i øvrigt at se Moovy TV's X-klusive videointerview med Ti West her:

Se også: Moovy TV: X-klusivt "X"-interview med gysermesteren Ti West

Filmen, der har fået titlen "MaXXXine", vil udspille sig i 1985 efter begivenhederne i "X" og vil følge dén films heltinde, Maxine (Mia Goth), som forsøger at slå igennem som skuespiller i 80'ernes Los Angeles.

"MaXXXine" er endnu ikke optaget, men optagelserne skulle meget snart gå i gang. Projektet har allerede fået grønt lys af produktionsselskabet A24.

I øvrigt får "Pearl" amerikansk premiere på fredag den 16. september. Forhåbentlig følger en dansk premieredato snart trop. Traileren til "MaXXXine" kan ses her:

Kommentarer

Ti West er snart klar med endnu en opfølger til "X" – se teaseren til "MaXXXine"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen