Trailer: King Kong er tilbage i første monstrøse trailer til Netflix-animationsserien "Skull Island"

Der er kæmpemonstre overalt i det kommende MonsterVerse-eventyr.

Netflix har frigivet den første trailer til streaminggigantens kommende animationsserie, "Skull Island", og den kan ses herunder. 

Serien er en del af Legendary Pictures' såkaldte MonsterVerse, der bl.a. tæller spillefilm som "Godzilla" fra 2014, "Kong: Skull Island" fra 2016 og "Godzilla II: King of the Monsters" fra 2019.

Læs også: Ny "Cloverfield"-film er på vej

"Skull Island" beskrives som en tempofyldt fortælling, hvori en gruppe eventyrere strander på den frygtindgydende og mystiske ø Skull Island, der er hjemsted for alskens bizarre og drabelige monstre – heriblandt kæmpeaben King Kong!

Serien er skabt af Brian Duffield ("Cocaine Bear", "Love and Monsters"), og "Skull Island" får premiere på Netflix den 22. juni.

Kommentarer

King Kong er tilbage i første monstrøse trailer til Netflix-animationsserien "Skull Island"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen