Trailer: Starfleet jager galaksens største skat i ny trailer til 5. (og sidste) sæson af "Star Trek: Discovery"

USS Discoverys sidste mission begynder til april.

Få dage efter at premieredatoen blev annonceret, har vi netop fået en splinterny og tempofyldt trailer til den 5. sæson af "Star Trek: Discovery", som også bliver den Emmy-belønnede series sidste årgang.

Ligesom seriens to foregående sæsoner udspiller sæson 5 sig i det 32. århundrede – langt længere ude i fremtiden end sci-fi-franchisens andre futuristiske føljetoner.

Kaptajn Michael Burnham (Sonequa Martin-Green) og besætningen på USS Discovery drager gennem galaksen for at finde en oldgammel kraftkilde, som har været gemt væk i århundreder. Men flere farlige fjender er også ude efter den gemte skat...

Læs også: Anmeldelse: Star Trek: Discovery - Sæson 1 (Blu-ray)

Læs også: Anmeldelse: Star Trek: Discovery - Sæson 2 (Blu-ray)

Ud over førnævnte Martin-Green byder rollelisten på navne som Doug Jones ("The Shape of Water"), Anthony Rapp ("Rent"), Wilson Cruz ("My So-Called Life") og tilmed selveste David Cronenberg – den ikoniske, canadiske filmmager spiller nok en gang den gådefulde Starfleet-agent Kovich.

5. sæson af "Star Trek: Discovery" kickstartes i udlandet på Paramount+ den 4. april. Vi satser på, at sæsonen skydes i gang herhjemme seneste dagen efter, den 5. april, på SkyShowtime, og årgang 5 serverer i øvrigt to afsnit på premieredagen. Sæsonen består af i alt 10 episoder.

Se den nyeste trailer her:

Kommentarer

Starfleet jager galaksens største skat i ny trailer til 5. (og sidste) sæson af "Star Trek: Discovery"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen