Den 5. (og sidste) sæson af "Star Trek: Discovery" får endelig en præcis premieredato

Seriens første sæson fik premiere tilbage i 2017 og kickstartede en kæmpe renæssance for sci-fi-franchisen.

Vi har længe vidst, at den næste og 5. sæson af "Star Trek: Discovery" også bliver den Emmy-belønnede sci-fi-series sidste årgang.

I 2017 var "Star Trek: Discovery" den første nye "Star Trek"-serie, siden "Star Trek: Enterprise" sluttede tilbage i 2005, og takket være hæderlige anmeldelser og imponerende seertal udløste den en sand lavine af nyt "Star Trek"-indhold – herunder serierne "Star Trek: Picard", "Star Trek: Lower Decks", "Star Trek: Prodigy" og "Star Trek: Strange New Worlds".

Se også: Interview med "Star Trek: Strange New Worlds"-stjernerne Anson Mount og Rebecca Romijn

Men i år bliver "Star Trek: Discovery" altså rundet af. Og mens vi tilbage i december rapporterede, at seriens 5. sæson begynder i april 2024, så har vi først nu fået den præcise premieredato: den 4. april.

Der er vel at mærke tale om seriens amerikanske premieredato, men vi regner med, at sæsonen kickstartes herhjemme seneste dagen efter, den 5. april, på SkyShowtime, og årgang 5 serverer i øvrigt to afsnit på premieredagen. Sæsonen består af i alt 10 episoder.

"Star Trek: Discovery" startede i det 23. århundrede om bord på Starfleet-rumskibet Discovery, hvor særligt rumskibets ambitiøse næstkommanderende (og Spocks adoptivsøster) Michael Burnham, spillet af Sonequa Martin-Green, var i fokus.

Læs også: Anmeldelse: Star Trek: Discovery - Sæson 1 (Blu-ray)

Læs også: Anmeldelse: Star Trek: Discovery - Sæson 2 (Blu-ray)

I seriens 3. sæson blev Burnham og Co. slynget frem i tiden til det 32. århundrede, hvor Føderationen kæmper for at komme til hægterne igen efter en galaktisk katastrofe. Og i sæson 5 – som vi fik den første trailer til helt tilbage i efteråret 2022 – stævner Discovery og skibets besætning ud på en vild skattejagt.

Ud over 5. sæson af "Star Trek: Discovery" kan trekkies se frem til bl.a. 3. sæson af "Star Trek: Strange New Worlds", som for nylig gik i produktion, samt streaming-filmen "Star Trek: Section 31", 1. sæson af "Star Trek: Starfleet Academy", 2. sæson af "Star Trek: Prodigy", 5. sæson af "Star Trek: Lower Decks" og hele to nye "Star Trek"-biograffilm. Engage!

Kommentarer

Den 5. (og sidste) sæson af "Star Trek: Discovery" får endelig en præcis premieredato

  • ★★★★★★0

    Jeg læste nogle af anmeldelserne og diskussionerne - om de første sæsoner.

    Konklusionen var at det ikke helt føltes som Star Trek - er det blevet bedre?

    Wayne16-02-24 22:54

  • ★★★★1

    Jeg læste nogle af anmeldelserne og diskussionerne - om de første sæsoner.

    Konklusionen var at det ikke helt føltes som Star Trek - er det blevet bedre?

    Det var ret så godt i de første par sæsoner. Den seneste sæson var dog så sløj, at jeg på daværende tidspunkt droppede at se videre efter sæson 4. 

    Men nu hvor der er gået noget tid, så ender jeg nok alligevel med at se, hvordan det hele ender.

    S. Rico17-02-24 01:26

  • ★★★★★★1

    Det var ret så godt i de første par sæsoner. Den seneste sæson var dog så sløj, at jeg på daværende tidspunkt droppede at se videre efter sæson 4. 

    Men nu hvor der er gået noget tid, så ender jeg nok alligevel med at se, hvordan det hele ender.

    Det kunne være jeg skulle give den et skud så.

    Wayne17-02-24 01:33

  • 0

    Det var ret så godt i de første par sæsoner.

    Hvis spørgsmålet går på om det var godt ifht. klassisk trek er svaret nej men hvis man kan abstrakter fra den præmis synes jeg faktisk sæson 1 er ganske fin.

    MEN MEN MEN er du vimmer kvaliteten og daler gennem sæson 2 for derefter at falde udover en kløft fra sæson 3 i min optik. 

    Serien må kunne et eller andet siden den har fået en sæson 5 men jeg har svært ved at se det.

    Har du ikke set ST Strange NEW Worlds endnu - er det bare med at komme i gang eller sæson 3 af Picard.

    Dominar Rygel XVI17-02-24 17:19

    Strange NEW Worlds - sæson 3 af Picard.

    Dem har han set :-)

    Wayne18-02-24 10:23

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen