Johan, you lucky f**k...jeg vil ha dit job!!
For jeg møder/har aldrig mødt eller talt med kendte skuespillere ;-)
For nylig diskede Marvel Studios op med deres nyeste storfilm, "Ant-Man and the Wasp: Quantumania", som kickstartede den såkaldte femte fase af selskabets MCU-saga.
I filmen rejser Ant-Man og Co. ind i det Kvanteriget – en mikroskopisk dimension dybt begravet i vores egen, hvor den psykopatiske og destruktive superskurk Kang the Conqueror regerer.
Og Moovy TV har talt med Jonathan Majors, der spiller Kang, som vi først mødte i MCU-serien "Loki", og som bliver den store, tilbagevendende trussel i de kommende års Marvel-film.
Desuden har vi mødt selveste Michael Douglas samt "Lost"-stjernen Evangeline Lilly og det unge stjernefrø Kathryn Newton, som hhv. spiller Ant-Mans svigerfar, bedre halvdel og datter i superheltefilmen.
Du kan snart se vores komplette interviews med kendiskvartetten, men herunder serverer vi en lille forsmag. Hør bl.a. Douglas diskutere udfordringerne ved at skyde så mange af sine scener med green screens og Newton tale om besværet med at holde masken over for Paul Rudd, som selvfølgelig gentager rollen som Ant-Man.
"Ant-Man and the Wasp: Quantumania" kan du i øvrigt se i både 3D og 2D i FORMAT Biograf – billetter kan bookes her.
Johan, you lucky f**k...jeg vil ha dit job!!
For jeg møder/har aldrig mødt eller talt med kendte skuespillere ;-)