Det var virkeligt en helt speciel oplevelse at se Grænse. En rigtig perle, som stadigvæk sidder i mig et stykke tid efter at have set den. Forhåbentligt vil flere indløse billet til den, for den har virkeligt fortjent at få mere opmærksomhed!
Anmeldelse: Grænse
Svenskerne har meldt "Grænse" som deres Oscar-bud for bedste udenlandske film. Måske for meget at håbe på, givet hvor ukonventionel Abbasis film er.
Den opmærksomme biografgænger husker måske navnet John Ajvide Lindqvist. Han er den svenske forfatter bag bogen "Lad den rette komme ind" fra 2004, der senere blev til en fantastisk film af samme navn i 2008 (hvor han selv skrev drejebogen) med en tilsvarende fin amerikansk udgave med "Let Me In". Nu er Lindqvist tilbage på det store lærred i form af "Grænse" – baseret på en kort historie fra antologien "Let the Old Dreams Die". Denne gang allieret med iransk-svenske Ali Abbasi, der tidligere har stået bag den danske gyserfilm "Shelley".
Hovedpersonen er Tina (Eva Melander), en svensk toldbetjent med ekstraordinær lugtesans, der gør, at hun kan lugte folks følelser – hvilket blandt andet leder hende til at hjælpe politiet med en stor børnepornosag. En dag møder hun den mystiske Vore (Eero Milonoff), som hun ikke kan identificere – og som endda ser ud til at dele hendes egenskaber og unikke, deforme udseende. Tina bliver besat af at finde ud af hans identitet samtidig med, at tiltrækningen af ham er tiltagende.
"Grænse" er en unik film. En blanding af fantasy, nordisk noir, socialrealisme, overnaturlig gys og romantik. Det lyder som en mundfuld, men Abbasi blander disse genrer mesterligt sammen, hvor genrekonventioner ofte vendes på hovedet til fordel for spænding og mystik. Få værker som dette findes, hvilket er grund nok i sig selv til at se årets Un Certain Regard-vinder. Også selvom biografgængere måske vil undre sig over, præcis hvad man var vidne til, når rulleteksterne melder deres ankomst.
Historien er dyster, til tider direkte forstyrrende, og kræver et særligt humør af sit publikum. Smukke seancer, såsom Tinas færden i skoven og de romantiske indslag, lader filmen trække vejret. Ydermere kan Peter Hjorths visuelle effekter nydes samt den imponerende special effects-makeup skabt af Göran Lundström, der gør Melander og Milonoff uigenkendelige. Begge skuespillere medvirker til at gøre filmen gribende og interessant. Roller, der krævede, at de tog tyve kilo på som forberedelse og lå fire timer i makeup-stolen om dagen.
Svenskerne har meldt "Grænse" som deres Oscar-bud for bedste udenlandske film. Måske for meget at håbe på, givet hvor ukonventionel Abbasis film er. Men der er ingen tvivl om, at vi har at gøre med en potentiel fremtidig kult-klassiker. Bestemt én af årets mest unikke film, der utvivlsomt vil være en udfordring for visse biografgængere. Ligesom "Foxtrot" fra tidligere i år skal "Grænse" imødekommes på sine helt egne genrebrydende præmisser, kompromisløs som den er.
Hvad filmens fremtid byder på i forhold til priser og anerkendelse er uvist. En ting er sikker: der findes få film som denne. Et særligt indtryk, man sent vil glemme, efterlades. Alene på denne baggrund kan jeg varmt anbefale "Grænse". Den er krævende og måske for mærkelig for nogle. Ali Abbasis deforme og eventyrlige perle skal dog ses og sanses.
