Visse ord egner sig bare ret dårligt til at blive oversat til dansk:-D Men god anmeldelse. Jeg kunne næsten få lyst til en tur i biografen.
Anmeldelse: The Predator
At Shane Black 30 år senere atter er i selskab med grimme moderkneppere fra rummet er drengerøvspoesi af den allerfineste slags.
Få actionfilm er så ikoniske som 80'er-klassikeren "Predator". Arnold Schwarzenegger var på sit højeste, samt instruktør John McTiernan fik sit store gennembrud og fulgte op året efter med "Die Hard", og computereffekterne var pixelerede. For Shane Black var 1987 i høj grad et skelsættende år. Den senere efterspurgte manuskriptforfatter skrev "Dødbringende våben" (på kun seks uger) og "The Monster Squad" samt fik en mindre rolle i netop "Predator" og hjalp også en smule med det skrevne til netop sidstnævnte. At Shane 30 år senere atter er i selskab med grimme moderkneppere fra rummet er drengerøvspoesi af den allerfineste slags.
Under en mission i Mexico støder lejesoldaten Quinn McKenna (Boyd Holbrook) ind i et dødbringende rumvæsen med dreadlocks. På flugt derfra stjæler Mckenna nogle af dens højteknologiske våben og sender det til sin familie i USA, hvor sønnen Rory (Jacob Tremblay) ved et tilfælde får aktiveret udstyret – og dermed etableret forbindelse til et rumskib. Rory er nu på en Predators radar, og det er op til farmand, et umage hold straffefanger med elitesoldat-baggrunde og en rumvæsen-interesseret biolog (Olivia Munn) at komme knægten til udsætning.
At Shane Black står for instruktion og manuskript på "The Predator" mærkes fra start til slut. Den 56-årige amerikaner er på hjemmebane i et fornøjeligt mix mellem en lind strøm af mindeværdige one-liners og 80'er-inspireret no bullshit-action, der gang på gang sidder lige i skabet. Til trods for Blacks slemme vane for at skubbe blyanten langt over grænsen med voldsom R-rated dialog og dårlige jokes, strammes slipset aldrig for hårdt i missionen efter at hylde kultfilmen fra '87 og møde et nyt publikum i '18.
Shane Black er ikke alene én af filmbranchens fremmeste ordsmede, men også en mester til hurtigt og præcis at optegne og levendegøre et persongalleri uden at udtømme momentum fra den dynamiske handling. Alene introduktionen af McKennas hold af soldater er en forrygende lærebogsopvisning i elegant karakterportrættering, der sprudler af sammentømret kemi og aldrig løber tør for veltrimmet dialog. Holbrook & Co når næsten op på niveau med Arnie anno 1987. Direkte oneline-hymner til den originale film og referencer til bagkataloget dukker op konstant. Men aldrig à la visse andre franchises med fan pleasers, der er ligegyldige gimmicks i sig selv.
Fordi "The Predator" er R-rated, holdes der på intet tidspunkt igen med blodsprøjtende Predator-flænseri eller Blacks sans for velplacerede replikker. Blottet for hæmninger smitter den løsslupne stemning ekstremt underholdende til stor begejstring for rendyrkede fans. Meget kan accepteres, når tempoet er så højspændt. Visse elementer i handling og plot bliver gennemhullet en tand for let til fordel for at opretholde dynamikken, mens de sidste fem minutter bliver for fjollet. Men nøj, det er en fest, som ingen 80'er-elskende actionfans bør være foruden. Se den. Do it, do it now!
Shane Black er tilbage, hvor han er bedst: i et veloplagt actionbrag med masser af humoristiske indslag. Som kæmpefan af den originale film fra 1987 er "The Predator" en fornøjelse – både første, anden og sikkert også tredje gang. Ingen tvivl om, at accepteres præmissen som skæg og ballade, vil de fleste blive underholdt af ét af årets mest blodige actionbrag i biografen.
Se Moovy TV's eksklusive "The Predator"-interviews med Shane Black, Olivia Munn og Boyd Holbrook:
