Anmeldelse: Ud af intet

Diane Krugers imponerende præstation og Fatih Akins mesterlige instruktion gør "Ud af intet" til en af de mest tankevækkende og rystende politiske film i 2018.

Europa står overfor en skræmmende politisk virkelighed ud i ideologisk radikalisering og ekstremisme. Stigningen af nationalisme og højreorienteret terrorisme er i høj grad vokset frem af frygten for islamisme under de seneste års flygtningekrise. Retorikken har tidligere været reduceret til, at der ofte var tale om forskruede enkeltindivider uden en organisation bag sig, mens fokus har ændret sig.

I Hollywood har intet naturligvis ændret sig. Muslimer og rumvæsner er stadig de onde, imens amerikanske helte og superhelte redder dagen gang på gang. I europæisk film stak østrigske Michael Haneke med den fransktalende "Happy End" fornylig huller i den vestlige selvbevidsthed. Tysk-tyrkiske Fatih Akin presser kniven helt til blods med Golden Globe-vinderen "Ud af intet".

Katja (Diane Kruger) bor i Hamborg med sin lille familie, da det utænkelige sker: Ud af ingenting, eksploderer en hjemmelavet bombe foran ægtefællens butik. Hendes tyrkiske mand og deres 6-årige søn bliver dræbt på stedet. Knækket af sorg finder Katja ud af, at et nynazistisk par står bag misgerningen – som hun vælger at følge i et intens retsagsdrama med endnu en utænkelig udgang.

"Ud af intet" er et fragmentarisk én til én-indblik i den splittede europæiske sindstilstand, personificeret i en sønderrevet kvindes søgen på svar bag hadets ansigt. Både i den indre sorgbehandlende rejse, i den nådesløse kamp mod retssystemets bureaukrati og ikke mindst i forståelsen af gerningen i sig selv.

For hvad er retfærdighed, når sorg, system og hævn tager over? Opdelt i tre kapitler ud fra de temaer følges Katjas omstændige sammenstød med ukendte sider af hende selv og det moderne tyske samfund. Bagateller nedsmelter kontekst, når det store billede klippes ned til absurde ligegyldigheder og lovmæssigheder. Firkantede paragraffer tager ikke hensyn til, om ens mand og barn er blevet tilfældigt dræbt – regler skal følges og håndhæves for enhver pris. Selv hvis en bevisbyrde er skudsikker, kan en sag på bizar vis drejes 180 grader ud fra absurde tvivlsspørgsmål. Dette kan bringe selv den mest jordnære familiemor ud af fatning og få hende til at retfærdiggøre primitive handlinger – og i dét tilfælde: hvori er forskellen så på ekstremismen?

Fatih Akin stiller ubarmhjertigt disse smertelige og påtrængende spørgsmål. Siden gennembruddet med "Mod muren" fra 2004 har instruktøren baseret sin filmiske karriere på at belyse kulturelle sammenstød. Med "Ud af intet" tages pulsen på en pludselig ny europæisk sindstilstand og identitet, der samtidig kaster os ud i samme tvivlsspørgsmål som vores hovedperson. Bag Katjas dirrende øjne og Diane Krugers i øvrigt vanvittige Cannes-vindende præstation er det kropslige møde med det komplette følelsesmæssige sammenbrud, kafkaske retsinstanser og glødende frustration ét langt isbad af lammelse. Verden har ændret sig, hvilket Akin klinisk manifesterer på rystende og tankevækkende vis.

"Ud af intet" er et lille mesterstykke om det vestlige menneskes placering i stormens øje i en tid, hvor lov og ret står i direkte strid med følelser og had. Diane Krugers imponerende bedrift som familiemoderen Katja i mødet med en stejl systemverden og reaktionær ekstremisme – sammenlagt med mesterlige instruktion og opbygning – gør Fatih Akins seneste produktion til en af de mest tankevækkende politiske film i 2018.

Ud af intet

Kommentarer

Ud af intet

Log ind for at deltage i diskussionen