Actionbraget "The 355" med Jessica Chastain og Penélope Cruz udskydes et helt år

Klodens sejeste, kvindelige superagenter slår sig sammen for at forhindre 3. verdenskrig – men kloden må altså vente lidt længere på at blive reddet...

Tilbage i oktober bragte vi traileren til Simon Kinbergs kommende actionbrag, "The 355", som har Jessica Chastain ("X-Men: Dark Phoenix"), Diane Kruger ("Ud af intet"), Penélope Cruz ("Mordet i Orientekspressen") og Lupita Nyong'o ("Us") i hovedrollerne.

Filmen var oprindeligt udset til at få biografpremiere i januar næste år, men filmen er netop blevet udskudt – endda helt til midt-januar 2022.

Se også: Trailer: Jessica Chastain samler hold af hårdtslående kvinder i actionbraget "The 355"

Simon Kinberg har skrevet manuskriptet sammen med Theresa Rebeck ("NYPD Blue", "Smash"), som handler om den snarrådige CIA-agent Mason "Mace" Brown, der spilles af Chastain. Brown samler et hold af internationale topagenter, der kæmper for at finde et farligt, tophemmeligt våben, som er endt i hænderne på en gruppe terrorister.

Udover de førnævnte skuespillere byder rollelisten også på navne som Bingbing Fan ("X-Men: Days of Future Past"), Sebastian Stan ("Avengers: Endgame") og Edgar Ramírez ("The Bourne Ultimatum").

Sidste år interviewede Moovy TV i øvrigt både Simon Kinberg og Jessica Chastain, som hhv. instruerede og spillede en af hovedrollerne i superheltefilmen "X-Men: Dark Phoenix":

Kommentarer

Actionbraget "The 355" med Jessica Chastain og Penélope Cruz udskydes et helt år

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen