Forum - Forum-tråd: Den politiske tråd

Den politiske tråd

  • ★★★★★★1

    Jeg troede aldrig det skulle ske, men jeg stemte personligt på Rina Ronja Kari. Har det helt underligt, helt sådan... Rødt... Det er yderst besynderligt! 

    davenport26-05-19 19:24

  • 0

    Jeg stemte på Kristdemokraterna,, da de i europæisk sammenhæng er dem jeg føler mig mest enige med. Overvejende positiv hvad angår medlemskabet, men hvor EUs rolle bør omdefineres til primært at fokusere på klimaet og frihandel.

    Whispering Horse26-05-19 19:33

  • 0

    Hm

    www.youtube.com/watch

    www.youtube.com/watch

    Bobby Long26-05-19 20:35

  • ★★★★0

    Endte med at stemme blankt. 

    Bruce26-05-19 21:18

  • ★★★★★★0

    Endte med at stemme blankt. 

    Jeg siger næ, næ, næ. Du kan godt slappe af. Vi stemmer blankt igen dag....Stemte på vikaren fra helvede!

    T. Nielsen26-05-19 21:21

  • ★★★★0

    Jeg siger næ, næ, næ. Du kan godt slappe af. Vi stemmer blankt igen dag....Stemte på vikaren fra helvede!

    Ah, det kunne være fedt at få ham skippet ned til Bruxelles!

    chandler7526-05-19 21:33

  • ★★★★★★0

    Ah, det kunne være fedt at få ham skippet ned til Bruxelles!

    Du mener han gør mindre skade der;)

    T. Nielsen26-05-19 21:51

  • ★★★★0

    Du mener han gør mindre skade der;)

    Så kan han gøre det hedt for dem dernede :D

    chandler7526-05-19 22:10

  • ★★★★★★0

    Så kan han gøre det hedt for dem dernede :D

    T. Nielsen27-05-19 06:18

  • ★★★★★★4

    Jeg til gengæld træt at hetzen mod rygere. Syntes grundlæggende det er forkert og undertrykkende at politikere skal blande sig i hvad usunde vaner jeg må have.
    Det kan også risikere at blive en glidebane. Næste gang bliver det alkoholen de går efter, men hvor ender det?
    Uffe Elbæk vil jo foreksempel gerne have at et kilo okskød skal stige med 17 kroner. Godt nok mest på grund af klima, men stadigvæk.
    Det der kommer til at ske, er at der kommer endnu flere smuglercigaretter i omløb. Det er der allerede idag, hvor en pakke normalt koster 25 kr.

    Der er ingen, der bestemmer, om du må ryge eller ej. Du må pulse alt det, du vil. 

    Men - staten har et ansvar overfor sin befolkning, og når antallet af unge rygere stiger, så skal der gøres noget. Her er en afgiftsstigning den bedste løsning. Måske der kommer lidt mere grænsehandel, men hvis det alt i alt fører til, at færre unge ryger, så må man tage det med.

    For i øvrigt - så er der afgifter i forvejen, også på alkohol, det er blot en regulering af det, så i den forstand blander politikerne sig allerede. En af konsekvenserne ved et gratis sygehusvæsen er også, at staten skal bekymre sig om folks sundhed. 

    Med hensyn til klimaafgift, så er oksekød meget belastende for klimaet, og der er generelt brug for en ændring i folks adfærdsmønster. Her er afgifter igen en god måde at regulere forbruget på.

    Du siger, at det er forkert, politikerne blander sig. Det gør de hele tiden: der er som sagt afgift på alkohol og cigaretter, de fleste andre rusmidler er forbudt, transfedtsyrer er forbudt, der er afgift på slikvarer osv. I en velfærdsstat med et blandet marked skal staten blande sig, fordi staten (ideelt set) skal beskytte sin befolkning.

    Dine usunde vaner går desuden ofte udover andre også - både direkte og indirekte. Direkte pga. passiv rygning, og her er der både tale om 2. hånds- og 3. håndsrygning og indirekte pga. en forventet større belastning af sygehusvæsenet som følger af dårlig helbred forårsaget af rygning.

    Guldager 4-06-19 16:23

  • ★★★★0

    Whispering Horse skrev:

    "De kunne også indføre brugerbetaling på lægebesøg. 100 kroner per besøg, hvis man er registreret hos lægen. Så undgår man også mange unødige lægebesøg som tager tid fra dem som virkeligt behøver det og kan sænke skatten som er alt for høj i Danmark. Hvad angår tandlæger så kan man se på en ordning, som kan gøre undersøgelserne gratis, men hvor det finansieres uden at skatterne stiger. Der er mange, især unge, som aldrig tager til tandlæge og derved får større problemer med deres tænder end de burde have og som ender med at koste dem mere i det lange løb."

    chandler75 4-06-19 18:09

  • ★★★★0

    Rent økonomisk politisk er jeg ret borgerlig, men jeg er helt uenig i, at der skal indføres bare den mindste brugerbetaling på lægebesøg. Og grunden er, som du selv siger med unge og tandlægen: Der er nogen, der ikke vil tage til lægen, fordi det koster (og som kan bruge det som undskyldning) - hvilket kan resultere i, at alvorlig sygdom ikke bliver opdaget - hvilket igen vil resultere i langt dyrere behandlinger, end hvis det  blev fanget tidligere.

    chandler75 4-06-19 18:10

  • 0

    Grunden til at jeg nævnte brugerbetaling på lægebesøg er fordi at de netop har det i Sverige og det er min opfattelse at det ikke går udover hvor mange besøgende de har, men det er svært at vide når de har haft brugerbetaling i et stykke tid og man ikke med sikkerhed kan sige hvor højt besøgstallet vil være uden brugerbetaling.

    Til gengæld har undersøgelser vist at det svenske sygehusvæsen er bedre end det danske på en række områder. De er blandt andet bedre til at opdage diabetes og forskellige former for kræft og ikke mindst bedre til at behandle det. 

    Derudover så tror jeg ikke at det er økonomien der vil afholde folk fra at gå til lægen, det er stolthed. Der er mange som ikke går til lægen, fordi de ikke mener de er syge og behøver at gå til lægen. Og så er der selvfølgelig dem som går alt for ofte til læge, fordi de har spørgsmål om dit og dat.

    Det skal så også siges at der findes en begrænsning på hvor meget man kan komme til at betale om året, hvilket er forskellige fra region til region, mener den er max. 1200 kroner om året her hvor jeg bor. 

    Og 100 kroner er et beløb alle kan betale. Jeg mener man kan bruge de penge til noget velfærd i form af skattelettelser. Man kunne også bruge den til at forbedre sygehusvæsenet, således at dem der har brug for den får en bedre behandling end hvad tilfældet er i dag. Jeg synes ikke det er noget værd at lægebesøg er gratis, hvis de ikke er i stand til at opdage kræft (eller andre livstruende sygdomme) i tide og samtidig ikke kan give den rette behandling.

    Whispering Horse 4-06-19 19:38

  • ★★★★0

    Grunden til at jeg nævnte brugerbetaling på lægebesøg er fordi at de netop har det i Sverige og det er min opfattelse at det ikke går udover hvor mange besøgende de har

    Men Sverige er jo anderledes end Danmark på mange områder - der er bl.a. færre, der ryger og drikker og dermed (antager jeg) potentielt har brug for lægehjælp og behandling.

    chandler75 4-06-19 19:59

  • ★★★0

    Rent økonomisk politisk er jeg ret borgerlig, men jeg er helt uenig i, at der skal indføres bare den mindste brugerbetaling på lægebesøg. Og grunden er, som du selv siger med unge og tandlægen: Der er nogen, der ikke vil tage til lægen, fordi det koster (og som kan bruge det som undskyldning) - hvilket kan resultere i, at alvorlig sygdom ikke bliver opdaget - hvilket igen vil resultere i langt dyrere behandlinger, end hvis det  blev fanget tidligere.

    Det er jeg også enig i. 100 kr lyder måske ikke af meget for de fleste, men for personer på de lave overførselsindkomster vil det kunne mærkes. Specielt sidst på måneden og hvis man forestiller sig at et sundshedsproblem kræver flere besøg hos lægen.
    Dem på de laveste indkomster, er også ofte dem der lever mest usundt og har har mest brug for sundhedsydelser.
    Jeg er desuden ikke enig i at skatte er for høj. Så vidt jeg husker, viser undersøgelser at de fleste gerne vil betale for velfærdsydelelser over skatten som det er idag.
    Man kunne måske kigge på en skatteomlægning. Foreksempel kunne man godt beskatte fast ejendom noget mere, da det rent teknisk er noget af det mest effektive.

    Hvad angår den med briller, så er jeg klar over et de fleste nok får briller for at have lettere ved at se. Men det går ikke ud direkte ud over ens sundhed ikke at have briller og det er ikke smertefuldt. Det er derfor jeg ikke helt syntes sammenligningen holder.
    Man kan måske lave noget med nogle tilskud, men syntes måske det er at strække den for vidt at kører det hele over skattebilletten.

    Der er ingen, der bestemmer, om du må ryge eller ej. Du må pulse alt det, du vil. 

    Men - staten har et ansvar overfor sin befolkning, og når antallet af unge rygere stiger, så skal der gøres noget. Her er en afgiftsstigning den bedste løsning. Måske der kommer lidt mere grænsehandel, men hvis det alt i alt fører til, at færre unge ryger, så må man tage det med.

    For i øvrigt - så er der afgifter i forvejen, også på alkohol, det er blot en regulering af det, så i den forstand blander politikerne sig allerede. En af konsekvenserne ved et gratis sygehusvæsen er også, at staten skal bekymre sig om folks sundhed. 

    Med hensyn til klimaafgift, så er oksekød meget belastende for klimaet, og der er generelt brug for en ændring i folks adfærdsmønster. Her er afgifter igen en god måde at regulere forbruget på.

    Du siger, at det er forkert, politikerne blander sig. Det gør de hele tiden: der er som sagt afgift på alkohol og cigaretter, de fleste andre rusmidler er forbudt, transfedtsyrer er forbudt, der er afgift på slikvarer osv. I en velfærdsstat med et blandet marked skal staten blande sig, fordi staten (ideelt set) skal beskytte sin befolkning.

    Dine usunde vaner går desuden ofte udover andre også - både direkte og indirekte. Direkte pga. passiv rygning, og her er der både tale om 2. hånds- og 3. håndsrygning og indirekte pga. en forventet større belastning af sygehusvæsenet som følger af dårlig helbred forårsaget af rygning.

    Men målet er jo at presse folk til ikke at ryge. Prisen er jo ikke de eneste initiativer i den retning. man har længe kørt først med advarselstekst, så skræmmebilleder på pakkerne. Det næste der nok kommer er grå neutrale cigaretpakker, fordi de åbenbart mener at de "flotte" logoer frister de unge.
    Mange steder er man begyndt på at diktere at der ikke må ryges i arbejdstiden. Det ikke kun på skoler, men også på foreksempel plejehjem hvor der jo ikke er nogen unge at påvirke. Det lidt fjollede er så, at beboerne gerne må ryge på deres værelser, da det anses for deres private hjem.

    Jeg er klar over at der også er afgifter på alkohol, men det er jo ikke i samme grad og man har også i de senere år lettet afgifter på alkohol.

    Du mener at fordi der ikke er brugerbetaling på sygehusene, så har staten ret til at diktere folks livstil. Det er fair nok, men det risikere stadig at blive en glidebane, for der er som sagt meget der er usundt.
    Jeg syntes grundlæggende ikke at staten skal blande sig i min livstil. Det er min private sag.
    Den med oksekød er jo et godt eksempel. Du mener at oksekød er skidt for klimaet og vil derfor bestemme at vi andre ikke skal spise så meget oksekød.

    Jeg snakker ikke om hyggetur ned over grænsen og hente par kartoner smøger. Jeg snakker om organiseret ilegalt smugleri og salg af cigaretter. Idag er det ofte ompakket i falsk emballage, men det er kommer jo nok fra østeuropa et sted.
    Hvis folk fortsætter med at ryge, men nu blot ryger smuglercigaretter uden afgift, så er finanseringen af sundhedssystemet jo dårligere stillet.

    Aranyhajú Nyárszépe 4-06-19 20:02

  • ★★★★★★1

    Men målet er jo at presse folk til ikke at ryge. Prisen er jo ikke de eneste initiativer i den retning. man har længe kørt først med advarselstekst, så skræmmebilleder på pakkerne. Det næste der nok kommer er grå neutrale cigaretpakker, fordi de åbenbart mener at de "flotte" logoer frister de unge.
    Mange steder er man begyndt på at diktere at der ikke må ryges i arbejdstiden. Det ikke kun på skoler, men også på foreksempel plejehjem hvor der jo ikke er nogen unge at påvirke. Det lidt fjollede er så, at beboerne gerne må ryge på deres værelser, da det anses for deres private hjem.

    Du mener at fordi der ikke er brugerbetaling på sygehusene, så har staten ret til at diktere folks livstil. Det er fair nok, men det risikere stadig at blive en glidebane, for der er som sagt meget der er usundt.

    Jeg syntes grundlæggende ikke at staten skal blande sig i min livstil. Det er min private sag.

    Jeg snakker ikke om hyggetur ned over grænsen og hente par kartoner smøger. Jeg snakker om organiseret ilegalt smugleri og salg af cigaretter. Idag er det ofte ompakket i falsk emballage, men det er kommer jo nok fra østeuropa et sted.
    Hvis folk fortsætter med at ryge, men nu blot ryger smuglercigaretter uden afgift, så er finanseringen af sundhedssystemet jo dårligere stillet.

    Jeg har lige slettet lidt i citatet for at holde det fokuseret:

    1) Mange love der forhindrer rygning er for at beskytte folk mod 2. håndsrygning, som man ved, er meget usundt. American Lung Assocation anslår, at 7330 dør af lungekræft om året som følge af 2. håndsrygning, mens 33950 dør af hjertekarsygdomme. Derfor må der ikke ryges i offentlige bygninger.

    2) Det er altid fornuftigt med tiltag, der begrænser unge i at begynde at ryge - der er så stor en sundhedsrisiko og så svært at stoppe med.

    3) Staten blander sig evigt og altid i din livsstil - men højere afgifter er ikke en af måderne, de gør det på. For du må stadig gerne ryge...men du må ikke: have våben, være pædofil, have sex med dyr, eje truede dyr, købe stoffer, flyve drone uden tilladelse, tage to uddannelser (som nok heldigvis bliver lavet om), feste for åbne vinduer hele natten, udvide dit hus uden tilladelse osv. Der er utallige områder, hvor staten blander sig i din livsstil ved at diktere, hvad du må og ikke må. De fleste af lovene er for at beskytte dig selv og andre. Men igen - du må stadig ryge, så de diktere ikke din livsstil på det område.

    4) Smugling er et problem, men hvis det redder flere liv med højere afgifter, så er det fin med mig. 

    Guldager 4-06-19 20:32

  • ★★★★★0

    Da jeg var ung på SU, havde jeg blindtarmsbetændelse. Det føltes som en svag irritation i den ene side af maven. Jeg fik af vide, at jeg skulle reagere, hvis smerten blev betydeligt værre. Et par uger efter i dagene mellem jul og nytår, var jeg i svigerforældrenes sommerhus i Sverige med kæresten. Her blev smerterne en svag smule værre, og jeg besluttede, at tage tidligt hjem for at få det undersøgt. Lægen sagde, at hvis blindtarmen var sprunget, ville jeg knap nok kunne stå op pga. smerter, men vi besluttede sammen at indlægge mig for en sikkerheds skyld. Jeg røg bag i køen, da de vurderede, at det ikke var kritisk, og skulle overnatte på sygehuset til undersøgelse dagen efter. Her viste det sig, at den netop var sprunget, og jeg blev hasteopereret, da jeg var få timer fra en blodforgiftning.

    Jeg siger ikke, at alle tænker som jeg, men jeg tør vædde med at nogen gør. Det her lidt atypiske forløb med svage smerter, havde uden tvivl afholdt mig fra det sidste lægebesøg, hvis der havde været brugerbetaling på området, da jeg ikke i min vildeste fantasi kunne forestille mig, at det var kritisk - og så havde jeg efter al sandsynlighed ikke levet den dag i dag.

    Så nej tak til brugerbetaling herfra.

    David Lund 4-06-19 20:39

  • ★★★★★★0

    Så nej tak til brugerbetaling herfra

    Uddannelse og sygehus skal til hver en tid altid være gratis. Resten er til diskussion, synes jeg. Altså, ikke dermed sagt, at offentlige ydelser skal sløjfes, men hvis det kommer så vidt, at der skal spares drastisk, så skal gratis uddannelse og sygehus være det sidste, der skal koste penge.

    Guldager 4-06-19 20:44

    Well, nu var det lægebesøget, jeg hentydede til. Jeg havde nok betalt for undersøgelsen på sygehuset i dette tilfælde, da lægen selv mente, at det ville være en god ide. Men jeg havde nok ikke taget turen fra Sverige til Danmark for at gå til lægen, hvis det havde kostet mig penge, da smerterne kun var svagt tiltagende (og lægen selv havde nævnt, at de ville være ret hardcore).

    Nu er jeg jo også socialist i forvejen, så jeg synes bestemt at de offentlige ydelser skal være gratis - og især lægebesøg. Jeg betalte også med glæde en smule mere i skat for at gøre tandlægebesøg gratis, da jeg har været igennem to implantater, da jeg kun havde mælketænder de to steder (jeg har det særeste tandsæt). Og så synes jeg det er en god ide generelt. 

    David Lund 4-06-19 20:49

  • 0

    Der er jo også forskel på et lægebesøg og et sygehusbesøg. Det koster ingenting at blive indlagt på et sygehus, men en konsultation gør. Er du for eksempel kritisk syg så kan du til enhver tid tage på skadestuen, det koster ingenting. Det er udelukkende konsultationer der gør det, hvilket jeg har det fint med, da det dermed bidrager til forbedringer i sygehusvæsenet, selv om jeg hellere vil have lavere skatter.

    Jeg mener dog også at staten forvalter alt for meget og man slet ikke får nok for de penge der bliver investeret. Jeg synes også at uddannelser skal være gratis, men vi for alt får lidt ud af det med de penge der bliver investeret i det. Der bør stræbes efter at være de bedste, hvilket Danmark langtfra er. Det hjælper så heller ikke at der bliver lavet ændringer hver gang der kommer en ny regering til. Der savnes en rød tråd og beslutninger der bliver foretaget på baggrund af videnskabelige undersøgelser og ikke udfra hvad den givne politiker lige føler den dag.

    Whispering Horse 4-06-19 20:54

  • ★★★★★★0

    Åh ja, lad de syge betale for skattelettelser...Kæft en usympatisk tanke!

    T. Nielsen 4-06-19 20:56

  • 0

    De får jo selv del i de penge. Jeg mener også at man skal hæve priserne på cigaretter og lade nogle af de penge gå til skattelettelser. I første omgang skal det være i bunden, da man så samtidig skaber et incitament til folk for at tage et arbejde.

    Dernæst skal der også ses på at omstrukturere de offentlige midler, så de bliver investeret på en bedre måde. Jeg mener for eksempel ikke det danske sygehusvæsen er på et tilstrækkeligt højt niveau, i forhold til de penge der bliver investeret i det. Ligeså med uddannelsessystemet. Pædagoguddannelsen bør for eksempel være en universitetsuddannelse og der skal kun benyttes uddannede pædagoger.

    Whispering Horse 4-06-19 21:14

  • ★★★0

    Nu vi snakker sundhed og brugerbetaling, så må vi heller ikke glemme medicin.
    Specielt blandt unge er der mange der enten udskyder eller helt dropper deres medicin, fordi de simpelthen ikke har råd grundet de lave ydelser. Det er ligeledes problematisk.

    Aranyhajú Nyárszépe 4-06-19 21:14

  • ★★★★★★0

    Min søn og jeg skal selv betale vores insulin. Det er livsnødvendigt, hvilket vil sige: hvis vi ikke har råd, ja, så dør vi. Det er sgu ikke i orden!

    davenport 4-06-19 21:16

  • ★★★★★★0

    I første omgang skal det være i bunden, da man så samtidig skaber et incitament til folk for at tage et arbejde.

    Der er ikke noget videnskabelige eller økonomisk belæg for, at skattelettelser i bunden får nævneværdig flere i arbejde.

    Guldager 4-06-19 21:18

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen