Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★0

    Men begavede mennesker som i er, så tager i lige denne til den politiske tråd, right, hvis den skal debatteres videre:-D

    Done ... flyttet :)

    Bruce28-09-18 14:23

  • ★★★0

    Thank You for your Service (2017)

    Filmen handler om amerikanske soldater, der er hjemvendt fra krig med PTSD. Den takler sit tema ganske fint og kammeratskabet mellem Teller, Koale og Cole er virkelig godt. Opskriften er velkendt, men trods det bliver det afviklet på en udemærket facon, så alt i alt en god film. 7/10

    Babo28-09-18 20:09

  • ★★★0

    Borg (2017)

    Meget fin film om to sportsmænd og deres indre kampe frem mod den legendariske finale i Wimbledon, 1980. Filmen fokuserer mere på de psykologiske aspekter af det enorme pres, der ofte hviler på sportsfolk.

    Vi får indblik i personerne og det virker så meget mere spændende når begge temperamenter tørner sammen til sidst. Det slog mig, hvor forskellig indstilling de havde, men også hvor ens de var på det vinderinstinkt, der har gjort dem til stjerner. Godt castet! 8/10

    Babo28-09-18 20:12

  • ★★★0

    Only the Brave (2017) 

    Baseret på den sande historie om en brand i Arizonas vildmark, der i 2013 kostede 19 brandmænd livet. Der er en god sammenhæng mellem mændenes engagement i et farligt erhverv og så familielivet. Man får dybfølt sympati for personerne og filmens sidste aktion er hjerteskærende. Langt bedre end man kunne tillade sig at forvente. En perlerække af kendte skuespillere gør deres yderste. Filmen er i øvrigt instrueret af manden bag Tron: Legacy og Oblivion. Så det er en flot film. Fik desværre ikke en premiere herhjemme og floppede også ved boxoffice. 8/10

    Babo28-09-18 20:14

  • ★★★★0

    Only the Brave (2017) 

    Baseret på den sande historie om en brand i Arizonas vildmark, der i 2013 kostede 19 brandmænd livet. Der er en god sammenhæng mellem mændenes engagement i et farligt erhverv og så familielivet. Man får dybfølt sympati for personerne og filmens sidste aktion er hjerteskærende. Langt bedre end man kunne tillade sig at forvente. En perlerække af kendte skuespillere gør deres yderste. Filmen er i øvrigt instrueret af manden bag Tron: Legacy og Oblivion. Så det er en flot film. Fik desværre ikke en premiere herhjemme og floppede også ved boxoffice. 8/10

    Hvor kan den ses henne?

    T. Nielsen28-09-18 21:42

  • ★★1

    Hvor kan den ses henne?

    Viaplay

    MOVIE100028-09-18 21:57

  • ★★★★1

    Viaplay

    Takker:)

    T. Nielsen28-09-18 22:05

  • ★★★0

    Alle tre film her på viaplay. 

    Babo28-09-18 22:06

  • 0

    Hold the Dark (2018)

    Jeg kan godt lide når tematikker og budskaber ligger lidt mere subtilt i teksten, men udover at handle lidt om menneskets voldelige tendenser og ondskabens natur, så virker det bare ikke som om Hold The Dark har ret meget at fortælle - selvom den lader til at være overbevist om noget andet selv. Som udgangspunkt kan jeg rigtig godt lide når historien lader elementer være usagt, men her lader det bare ikke til, at der er ret meget at udforske bagefter.

    Hele fortællingen virker en kende ufokuseret og det lader ikke til, at Jeremy Saulnier og Macon Blair har kunne finde ud af hvilken karakter de vil udforske, hvilken vej historien skal gå og hvordan det hele skal skinne igennem i fortællingen. Historiens indhold antydes relativt svagt og både karaktermotiver- samt karakteristikker bygges der ikke meget på. Når filmen slutter, på den gode side af to timer, er det svært at tage ret meget med sig.

    Filmens positive sider skal primært findes i atmosfæren og det æstetiske. Der opbygges en hjemsøgende atmosfære i det kolde Alaska, hvor noget delvist overnaturligt nærmest lader til at være på spil. Jeg kan godt savne lidt af den mere autentiske, bidende kulde som vi oplevede i Wind River (2017), men det slår også ganske hårdt i Hold the Dark. Ligeledes er der en fed score og så er jeg vild med Jeffrey Wrights mutte portrættering - ville ønske han havde haft mere at arbejde med. Dertil er der også nogle ret intense scener med god suspense her og der, men desværre punkteres optrapning og klimaks for ofte.

    Kan med lidt god vilje snige mig op på 7/10, fordi jeg ofte sætter mere pris på æstetik og stil fremfor historie, men vi er tæt på en 6/10 og desværre en af årets mest mærkbare skuffelser.

    Mikkel Abel28-09-18 22:22

  • ★★★0

    ‘Hold The Dark’ er et dyrisk aggressivt brøl. Og en dundrende dyster film. Hvor er det rart at en instruktør som Saulnier har så meget tiltro til sit publikum og ikke skærer sit endemål ud i pap. Der handles. Ikke snakkes. Man mærker kulden helt ind i knoglerne. Sublim fotografering og en af de mest atmosfæriske film jeg mindes at have set. 8/10 og tættere på 9. 

    Babo28-09-18 22:58

  • 0

    Hvor er det rart at en instruktør som Saulnier har så meget tiltro til sit publikum og ikke skærer sit endemål ud i pap. Der handles. Ikke snakkes. 

    Men hvad er så endemålet?

    Mikkel Abel28-09-18 23:00

  • ★★★★0

    Men hvad er så endemålet?

    Ikke at skære ud i pap:D

    T. Nielsen28-09-18 23:00

  • 0

    Ikke at skære ud i pap:D

    :D


    Altså jeg har intet imod når det hele ikke bliver skåret ud i pap og i tilfælde af Hold the Dark kan man snildt argumentere for, at den læner sig op ad noget ala den prosa Cormac McCarthy skriver, hvor ondskab og vold blot er en del af menneskets natur og der slet ikke er nogen større betydning - intet "grand narrative". Det er i og for sig fint nok, men så skal det også bare skinne igennem i fortællingen, ellers virker "det er op til publikum"-kortet i min optik for letkøbt. Hertil synes jeg filmen virker for ufokuseret og vag i sin fremstilling.

    Mikkel Abel28-09-18 23:13

  • ★★★0

    “Men hvad er så endemålet”?

    Det er hvad man bringer til den. En af den type film, der fortæller mere imellem linjerne. Hvis ‘det’ skal skinne igennem i fortællingen, så bliver det netop åbenlyst :) 

    Babo28-09-18 23:27

  • 0

    “Men hvad er så endemålet”?

    Det er hvad man bringer til den. En af den type film, der fortæller mere imellem linjerne. Hvis ‘det’ skal skinne igennem i fortællingen, så bliver det netop åbenlyst :) 

    Okay, men så lad mig spørge: Hvad var endemålet for dig/hvad lå der mellem linjerne? :)

    Mikkel Abel28-09-18 23:30

  • ★★★0

    Det er først og fremmest en rigtig god mystery thriller. Under overfladen en skildring af de mørke sider af menneskets mangefacetterede natur. Det såkaldte menneskelige overfor det dyriske. 

    Derudover: Formidabelt shoot-out og generelt uforudsigelig oplevelse og følelsen af være et par skridt bagud og ikke foran filmen. Kanon film. 

    Babo29-09-18 00:10

  • ★★★0

    Der er så småt ved at komme analyser af filmen, Hold the Dark. 

    m.youtube.com/watch

    Babo29-09-18 22:42

  • 0

    Har godt læst lidt reddit-teorier og nu set videoen. Såfremt der måtte være et incestuøst forhold mellem Vernon og Medora, hvilket lyder helt plausibelt udfra hvad jeg har læst, så er det gået helt over mit hoved. Jeg køber, at der nok ligger noget mere mellem linjerne og jeg kunne godt finde på at gense filmen engang. Dog synes jeg fortsat, at den føles for ufokuseret og vag i sin fortælling, hvad end den har mere at byde på i sin subtekst end først antaget.

    Mikkel Abel29-09-18 23:08

  • ★★★0

    Igen, den skærer det ikke ud i pap, men der er én nøglescene, som antyder, at de er søskende. Da Core spørger, hvordan de mødtes, svarer Medora, at hun har kendt Vern hele sit liv og har ikke et minde uden ham eller noget i den stil. Og så er der en scene mod slutningen med støvlerne og Medoras mor. Derudover har jeg en teori omkring selve mordet på barnet og hvorfor, som fører lidt tilbage til den scene, hvor Core snakker om ulve, der spiser deres egne - enten som led i desperation eller magtesløshed. Det var for Medora eneste mulighed at få sin 'mand' hjem på. To nyeste ulve i flokken. Det tror jeg slutningen betyder. 

    Babo30-09-18 11:35

  • ★★★0

    Tør man håbe på en oscarnominering til Magnus Nordenhof Jønck for fotografering? Han får Wind River til at ligne Gran Canaria med all inclusive :) Ej, men for dælen nogle smukke optagelser og lys. 

    Babo30-09-18 11:50

  • 0

    Hold the Dark var en kølig brise, mens Wind River gav koldbrand. ;)

    Men nej, en ukendt dansker for en smal genrefilm der tilmed står Netflix på? Not a chance.

    I en helt anden boldgade bliver det dog interessant om Alfonso Cuaron selv kan tage nominering for både fotografering, instruktør og evt. bedste film for Roma - tilmed med Netflix logo på sig. :)

    Mikkel Abel30-09-18 12:13

  • ★★★0

    Mudbound tog en nominering med Netflix logo. Roma bliver helt sikkert nomineret. 

    Babo30-09-18 12:37

  • 0

    Sandt, Netflix-logoet er nok efterhånden ved at være en forbipasseret detalje (undtagen i Cannes). Men mht. Mudbound så tror jeg periodisk racedrama, med mulighed for en ultra sjælden kvindelig nominering i kategorien, klinger bedre med Oscars end skandinavisk ukendt mand der filmer benhård genrefilm.

    Mikkel Abel30-09-18 12:51

  • ★★★0

    Ja, du har nok ret, men jeg håber :)

    Babo30-09-18 13:14

  • ★★★0

    The Looming Tower - Amazon Prime

    Efter at have kedet mig igennem Jack Ryan og stadig ikke kan få mig selv til at se sidste afsnit, så kom jeg til at læse om denne åbenbart "based on true events" 10 episoders serie, som handler om CIA og FBIs fucked up samarbejde eller mangel på samme i årene op til 9/11.

    Der er klasseforskel i skuespil og spænding og det har i det hele taget været en meget positiv oplevelse. Fik set de første 5 afsnit i weekenden.

    8/10

    Bruce 1-10-18 10:30

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen