Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★0

    Hold the Dark (2018)

     

    Instruktør Jeremy Saulnier, der med sine to forrige film leverede to værker der både var gode og også mere eller mindre interessante foruden i det direkte underholdende, serverer med denne sin seneste en bidende kold og smuk visuel side, i et sneklædt landskab (for det meste). Det alene vinder meget for mig.

    Han serverer også en historie der ihh så gerne vil være interessant på et dybere plan og den del skuffer desværre. Ud over jeg ikke helt ved hvor gennemført troværdigt handlingen, der kan forekomme lidt ufokuseret, virker på mig, så er jeg nok heller ikke speciel vild med hele ulvemetaforen, hvordan man så end vælger at fortolke den. Eller i hvert fald ikke i måden den præsenteres på, hvor karaktererne aldrig helt får et tag i mig.

    Fra en kunstnerisk vinkel har den sine mangler igennem det meste af filmen, helt frem til den lidt forudsigelige og tynde slutning. Faktisk er filmen bedst, når der bare fortælles straight, uden for mange forsøg på skabe en mere vedkommende subtil dybde end den kan bære, da det bliver postuleret og dermed falsk i mine øjne.

    Til gengæld viser den tænder, når der bare handles som for eksempel en fremragende dramatisk og vildt spændende skudscene. Det er her filmen lever og vinder en. Men nogen stor film bliver det aldrig.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen 1-10-18 12:52

  • ★★★★★0

    Jim & Andy: The Great Beyond - Featuring a Very Special, Contractually Obligated Mention of Tony Clifton (2017)

     

    Fornøjelig, lidt indsigtsfuld og seriøs, men også ganske underholdende dokumentar om Jim Carrey’s “forvandling” til hans store idol, komikeren Andy Kaufman, under indspilningen af biografien ”Man On The Moon”.

    Det forekommer mig ikke helt så kontroversielt som der lægges op til, men som filmfan er det ofte sjovt at se hvad der er foregået i kulisserne.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen 1-10-18 14:55

  • ★★★★★0

    Rundskop (2011)

     

    Bag en hård facade, gemmer sig ofte et sårbart, svigtet eller traumatiseret menneske og det er et tema der behandles nuanceret, overraskende og i øvrigt rørende tragisk og det helt uden at overdramatisere sin historie.

    Jo, slutningen har nogle påpeget er en anelse for afrundet af amerikanske klicheer i film om hårdkogte kriminelle og selv om kritikken er korrekt, så giver den fuldstændig mening i den kontekst af søgen efter maskulinitet som filmen subtilt indrammer via en af filmhistoriens mest, for publikum mærkbare scener jeg mindes at have set. Aldrig har en scene før gjort så ondt!

    I hovedrollen er Matthias Schoenaerts så velcastet som symbolet på rå hormonpumpet stenansigt, der via små nuancer og spil i øjnene får vist os at der gemmer sig mere bag end hvad vi først tror.

    For instruktør Michaël R. Roskam er dette hans debut med en spillefilm og hvilken en.

     

    Bedømmelse: 9/10

    T. Nielsen 1-10-18 15:18

  • 0

    en af filmhistoriens mest, for publikum mærkbare scener jeg mindes at have set. Aldrig har en scene før gjort så ondt!

    Sjovt, så selv filmen så sent som i sidste uge og var mere i en mærkværdig "Wtf-skete-det-lige?"-tilstand end egentlig smerte. Var slet ikke klar på det ville tage den drejning. :)

    Men Schoenarts er for vild deri. Ærgerligt, at det lader til hans karrierer har taget et gevaldigt dyk med ligegyldige film efter at være braget igennem med fx "Bullhead" og "Smagen af Rust og Ben".

    Mikkel Abel 1-10-18 15:42

  • ★★★★★0

    Sjovt, så selv filmen så sent som i sidste uge og var mere i en mærkværdig "Wtf-skete-det-lige?"-tilstand end egentlig smerte. Var slet ikke klar på det ville tage den drejning. :)

    Men Schoenarts er for vild deri. Ærgerligt, at det lader til hans karrierer har taget et gevaldigt dyk med ligegyldige film efter at være braget igennem med fx "Bullhead" og "Smagen af Rust og Ben".

    Ja sådan kan man så åbenbart også reagere:) Blot det at man ved hvilken scene, siger vel så alligevel lidt om den impact  den har. 

    T. Nielsen 1-10-18 16:19

  • ★★★0

    Ja sådan kan man så åbenbart også reagere:) Blot det at man ved hvilken scene, siger vel så alligevel lidt om den impact  den har. 

    Kan du beskrive scenen i en spoiler-boks? Jeg så filmen i sin tid, men jeg husker den ikke synderligt godt.

    Kruse 1-10-18 16:39

  • ★★★★★0

    Kan du beskrive scenen i en spoiler-boks? Jeg så filmen i sin tid, men jeg husker den ikke synderligt godt.

    Jeg ved ikke om du er ironisk, for jeg glemmer ALDRIG den scene og det gør den filmbuddy jeg så den med heller ikke:) Men fair nok, her kommer den: 

    Drengen får knust sine boller mellem to sten af en anden knægt.

    T. Nielsen 1-10-18 16:54

  • ★★★0

    Jeg ved ikke om du er ironisk, for jeg glemmer ALDRIG den scene og det gør den filmbuddy jeg så den med heller ikke:) Men fair nok, her kommer den:

    Jeg mente det skam helt reelt. Jeg husker meget lidt fra den film, og selv en så voldsom scene havde jeg helt fortrængt :)

    Kruse 1-10-18 17:19

  • ★★★★★0

    Jeg mente det skam helt reelt. Jeg husker meget lidt fra den film, og selv en så voldsom scene havde jeg helt fortrængt :)

    Var du ikke så vild med den?

    T. Nielsen 1-10-18 17:21

  • ★★★0

    Var du ikke så vild med den?

    Jeg kan se på IMDb at jeg gav den 7/10, så jeg havde nok en fin oplevelse. Jeg ved ikke hvorfor den ikke sidder bedre fast i hukommelsen. 

    Kruse 1-10-18 19:08

  • ★★★★★0

    Jeg kan se på IMDb at jeg gav den 7/10, så jeg havde nok en fin oplevelse. Jeg ved ikke hvorfor den ikke sidder bedre fast i hukommelsen. 

    Okay takker. Der er også en del jeg har ratet 7/10, men som står svagt i hukommelsen. 

    T. Nielsen 1-10-18 19:35

  • ★★★0

    Sjovt, så selv filmen så sent som i sidste uge og var mere i en mærkværdig "Wtf-skete-det-lige?"-tilstand end egentlig smerte. Var slet ikke klar på det ville tage den drejning. :)

    Men Schoenarts er for vild deri. Ærgerligt, at det lader til hans karrierer har taget et gevaldigt dyk med ligegyldige film efter at være braget igennem med fx "Bullhead" og "Smagen af Rust og Ben".

    Prøv at se "Disorder", den er langt fra ligegyldig. :)

    Dolphinfriendly 1-10-18 20:10

  • 0

    Prøv at se "Disorder", den er langt fra ligegyldig. :)

    Noteret. :)


    Personligt var jeg også på 7/10 til Bullhead. Fin film, uden at gøre det store væsen af sig og kører noget i langdrag. 

    Mikkel Abel 1-10-18 20:29

  • ★★★★★0

    Black Christmas (1974)

     

    Når man som jeg, kun kender Bob Clark som instruktør af teen-komedien ”Porky’s”, kan det måske være lidt svært at forstille sig ham stå bag en horrorfilm og især en kvalitativ en, der siden har inspireret til fantastiske slasherfilm som ”Halloween”.

    Men det har han og selv om den ikke fik mig til at kravle ned bag puderne, så er den stort set konstant spændende, når en psykopat begynder at slå unge kvinder ihjel i et studenterhus.

    Den er stramt fortalt, har flere gode indfald, også på den visuelle side, som hele indledningen og så giver den aldrig mere væk end den kan holde til. Historien skulle i øvrigt være inspireret af en canadisk vandrehistorie har jeg hørt.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen 2-10-18 08:05

  • ★★★★★0

    The Predator (2018)

     

    Jeg har ikke noget semireligiøst forhold til den originale ”Predator”, som jeg efterhånden har fået indtrykket af at andre har. Selv om jeg ikke nemt kan påpege andre film der ligner den, har jeg aldrig følt den helt så original og nyskabende som omtalen af den kan lyde som.

    Det sagt, så er den såmænd unik nok og vanvittigt underholdende, når de totalt overdrevene stereotype badass soldater, anført af He-Manden over dem alle Arnold Schwarzenegger, de jagtes af en af filmhistorien grimmeste rumuhyrer. Et rumuhyre der siden er blevet brugt og især misbrugt i diverse efterfølgere, uden den store kvalitative succes desværre.

    I denne seneste film, hvor Shane Black har smidt sig i instruktørstolen, er der heller ikke meget at glædes over. Jo, den starter egentlig meget godt og man føler sig rigtigt godt underholdt. Den kan måske virke lidt abrupt og sine steder lettere cheesy. Men det er sjovt og actionrigt. Særligt introduktionen af filmens gruppe af hårdkogte særlinge, der skal bekæmpe vores velkendte rummonster er faktisk ret morsom, på sådan en skæv facon, som Shane Black har vist han især mestrer på manuskriptsiden.

    Men des længere filmen kører, des mere fiser det hele ud i ingenting. Gruppen udvikler sig aldrig og den dynamik der burde ligge mellem dem glemmes helt, mens historien forekommer mere og mere rodet og kramagtigt fortalt, svagt filmet og især klippet. Samtidig plages den af flere tvivlsomme indfald, som rumhundene der vitterligt er en dårlig ide, der endda bruges endnu værre.

    Man får også alt for lidt ud skuespillerne af en film der ellers umiddelbart ser velcastet ud. Olivia Munn render forvirret rundt og man bliver aldrig helt klar over hvorfor hun er med og hvem hun er. Boyd Holbrook gør det så egentlig fint nok, selv om han kæmper mere med et svagt manus end han gør med den eller de rumuhyrer han er oppe imod. Så har man castet unge Jacob Tremblay der gjorde det så fantastisk i dramaet ”Room”. Hans rolle her er så skrevet så sukret og nuttet, tilsat lidt særgene træk, så det næsten ikke er til at holde ud.

    Så det bedste man kan sige om ”The Predator” det er, at den heldigvis holdes kort og tempofyldt og man aldrig for alvor når at kede sig.

     

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen 2-10-18 08:38

  • ★★★★0

    Bingede lige Donald Glovers Atlanta den anden aften. Kæft den er fed og langt ude. Kan kun varmt anbefales. Den ligger på ViaPlay og er i 10 afsnit på ca. 25 min.

    davenport 5-10-18 18:33

  • ★★★★★0

    Solo: A Star Wars Story (2018)

     

    Scenografisk ligner det naturligvis “Star Wars” universet (anno 2018), men jeg følte ikke helt en “Star Wars” vibe da jeg så det seneste skud på stammen fra det rumeventyrrige George Lucas’ i sin tid skabte. Samtidig synes jeg heller ikke at Alden Ehrenreich har helt samme machocharme og lidt grove kant som go’e gamle Harrison Ford havde i rollen som Han Solo. Jeg skal naturligvis erkende at det også kan være svært at konkurrere med en skuespiller i en rolle, jeg har elsket i over 40 år.

    Det sagt, så synes jeg egentligt at Ehrenreich gør det fint og er både lidt karismatisk og charmerende i rollen og sine steder rammer han endda en ægte Solo attitude. Fortællingen er egentlig også, også uden ”Star Wars” vibe, en ganske habilt underholdende og fornøjelig lille røverhistorie, der aldrig gør mere væsen af sig end den kan bære, men heller aldrig helt falder igennem.

    Jeg må naturligvis her påpege at man måske godt kunne ønske sig andet og mere af en film der er kastet adskillige hundredmillioner dollars efter, end blot en solid lille underholdende røverhistorie, så heri ligger der også en kritik af ambitionsniveauet. Men ikke desto mindre sejler filmen sikkert i land med veliscenesatte actionscener, sjove momenter og fine referencer til de senere eventyr Han Solo skal komme på.

    Ikke alt rammer måske lige godt plet eller giver en mening hvis man tænker for meget over det. Men det lægges der heller aldrig op til. I det store og hele fungerer det dog. På den måde ligner det så nok også en af den slags film man kan forvente af en instruktør som Ron Howard, filmkunstens svar på Cliff Richard, efter han afløste Phil Lord og Christopher Miller på instruktørposten.

    Jeg gad egentlig godt have set en efterfølger og det lægges der også op til, men den er nok tvivlsom efter den manglende succes. Jeg forstår dog godt at publikum svigtede med blandt andet den ”Star Wars” overload der har været serveret de senere år.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen 6-10-18 11:28

  • ★★★★★0

    Annihilation (2018)

     

    Instruktør Alex Garland der gav os den fantastiske ”Ex Machina” er tilbage med endnu en sci-fic der vil mere og andet end blot at underholdende.

    Filmen har dog måtte ”affinde” sig med kun at få premiere på Netflix, fremfor at lande i biograferne. Det kan jeg til dels godt forstå. Den er ikke helt kommerciel og mainstream nok til et stort publikum og den rammer ikke helt rent, i dens forsøg på at levere en mere begavet kunstnerisk film. Det til trods for gode intentioner og stof til eftertanke, om hvad hele affæren egentlig gik ud på.

    Historien om en gruppe kvinder der sendes ind i en område der er ramt af et mystisk fænomen, er i sig selv spændende nok da de træder ind i det ukendte, hvor vi aldrig helt ved hvad der kan ske. Formålet for deres ekspedition kan måske føles en anelse uklart og man kan måske også synes, at selve præmissen for hele handlingen er en værre gang sci-fic nonsens.

    Jeg fandt det dog spændende nok, trods et par svage effekter og en gruppedynamik mellem filmens karakterer der aldrig helt folder sig ud og bliver vedkommende. Hvad den dybere mening med det hele er, om vi er ude i noget miljøkritik eller en mere personlig psykologisk indre rejse, kan nok kræve lidt tolkning. Om man så gider dette, hvis rammerne kun delvist fungerer optimalt er jo så spørgsmålet. ”Ex Machina” var i hvert fald en klart bedre film.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen 6-10-18 12:48

  • ★★★0

    Big Mouth Sæson 2 

    Jeg fik lige set alle afsnit af Big Mouth sæson 2, og den er vildt god. Den er mere tosset og mere gennemtænkt end første sæson. Karakterne er ikke så meget one trick ponys.

    9/10 - sæson 1 for 7/10

    Guldager 6-10-18 20:06

  • ★★★★★0

    The Lobster (2015)

     

    Der er en totalitær underliggende og nedtrykkende tone, over dette bizarre værk fra den græske instruktør Yorgos Lanthimos, som er svær helt at få hold på.

    Opstarten og filmens første halvdel er måske interessant nok, uden at man letter, selv om historien mere virker som ville den have egnet sig som en sketch i et Tv-show fra for eksempel den britiske komedietrup Monty Python.

    Men er man til den underfundige og spøjse humor, trukket langsommeligt langt ud, så er det svært ikke at trække lidt på smilebåndet midt i de underlige optrin, der præger filmen.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen 9-10-18 09:47

  • ★★★★★0

    Coco (2017)

     

    Lige som jeg har fået følelsen af at alle moderne tegnefilm de ikke længere rykker sig specielt visuelt, så dukker denne smukke perle op og ser så hamrende flot ud, med ideal brug af lys og farver til at skabe stemning og et billedet så rent og dybt at man føler man kan kravle ind i det og det helt uden trættende 3D.

    Historien er på mange måder det klassiske tema, man ofte ser i familiefilm om at bryde med sin tiltænkte skæbne og det planlagte liv og vokse ud over sig selv, udleve sine drømme. Den har dog et herligt twist på dette, hvor rejsen ind i de dødes rige giver fine påmindelser om at dem man elsker, de aldrig helt forsvinder så længe de lever i vores hjerter.

    Så selv om filmen ofte har en, hvis ikke højt så frisk tempo og masser af indfald, så er der også tid til de stille og rørende øjeblikke som Disney/Pixar ofte har været så gode til.

     

    Bedømmelse: 9/10

    T. Nielsen11-10-18 20:14

  • ★★★★★0

    First Reformed (2017)

     

    Jeg kom hurtigt, men kun for et kort øjeblik til at tænke på R:E:M:’s fremragende nummer ”Losing My Religion”, da filmskaber Paul Schrader’s nyeste drama rullede hen over skærmen. Men ”First Reformed” viste sig (heldigvis) ikke at handle om en præst der vakler i troen.

    Måske tværtimod. Faktisk så handler det måske mere om en præst der føler at vi som mennesker har svigtet Gud. Budskabet kan heller ikke kaldes subtilt serveret, det er ingenlunde pakket ind, at der er en kritik af hvordan vi er ved at ødelægge den jordklode og dermed det hjem vi burde passe på.

    Men er man bange for, at dette blot er en moralsk fortælling med en voldsomt løftet pædagogisk pegefinger, så tager man heldigvis fejl. Schrader der også selv har skrevet historien og giver den en lille bet af det samme på den underliggende stemning hos vores hovedperson, en fantastisk spillende Ethan Hawke, som da han skrev instruktør Martin Scorsese’s ”Taxi Driver” trækker en begavet linje mellem filmens morale og præstens både fysiske og mentale nedtur.

    Dermed rejses der spørgsmål og gives stof til eftertanke om både religion og til den psykologiske profil med mere. Slutningen tænker jeg, må risikere at dele vande. Hvis den er tænkt rent og uden dybere formål, skal den også kritiseres. Men set i en større kontekst i forhold til filmens temaer, så giver den egentlig nok fin mening.

    Visuelt er det også en film der smukt understøtter sin historie. Dens 4/3 beskæring følte jeg måske ikke gav hverken til eller fra selve handlingen, men ellers ser den godt ud, på en lidt trøstesløs facon.

    Når jeg alligevel i sidste ende ikke er mere oppe at ringe over filmen som helhed, selv med de mange roser jeg kan give den, så skyldes det at den første halvdel var lidt for meget talende hoveder uden at det blev helt interessant nok hvad der blev prædiket om. En god film er det så stadig, trods alt!

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen11-10-18 20:57

  • ★★★★★0

    22 July (2018)

     

    Instruktør Paul Greengrass der har lavet fantastiske film som for eksempel ”The Bourne Ultimatum” og ”United 93”, for at nævne et par stykker, står også bag denne film om terrorangrebet i Oslo og især på øen Utøya, hvor politisk engeragerede børn og unge var samlet på en sommerlejr brutalt blev skudt ned.

    Der har på forhånd været stor skepsis over projektet og man kan nok også være lidt kritisk i det betimelige ved en sådan allerede. Det man har set til den, har heller ikke lovet noget imponerende.

    Imponerende er den så absolut heller ikke. Ikke desto mindre fungerer den alligevel overraskende godt, eller i hvert fald bedre end jeg havde frygtet, når man lige har vænnet sig til at det norske cast taler engelsk. Teknisk holder Greengrass sin semidokumentariske stil han er så berømt og også berygtet for. Om jeg har vænnet mig til det eller om den måske er mere dæmpet her, tør jeg ikke helt sige. Men i hvert fald følte jeg aldrig den visuelle shakycamstil blev overbrugt.

    Psykologisk forekommer den mig så sine steder lidt simplificeret, hvor især massemorderen og terroristen Anders Breivik lidt for hurtigt fremstilles så man hurtigt spotter at manden ikke tænder med fuld belysning og har lidt mor/far svigt. Men Anders Danielsen Lie spiller den kontroversielle rolle ret overbevisende, så man i det store hele tror på ham som person.

    Greengrass får også både terrorangrebet, som ikke fylder nær så meget i filmen som man måske kunne tro, og efterspillet præsenteret respektfuldt nok, også selv om jeg måske kan stritte lidt imod den der lidt firkantet følelse af humant menneskedåd, hvor et ungt offer der overlevede med svære men, lidt for tydeligt køres i stilling som repræsentant for de mange døde og sårede.

    Historien er dog spændende at følge, som også ”United 93”, der ligeledes var en biografisk film om terrorangrebet den 11 september i USA, den var det. Helt samme niveau når Greengraas så ikke. Hvor tæt den kommer på virkeligheden tør jeg heller ikke helt sige. Men det fænger og virker sine steder realistisk og troværdigt nok.

    Men kvaliteterne til trods, sad jeg dog da filmen sluttede med en følelse af, hvad skulle vi med det hele og det trak altså lidt ned på oplevelsen.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen11-10-18 21:28

  • ★★★0

    Lyder som jeg frygtede med 22 July. Jeg er stadig lidt nysgerrig, men jeg har ikke særlig travlt med at se den, og forventer at den vil forarge mig en smule mere end dig, T. Nielsen. Især hvis jeg ender med den følelse, at den er formålsløs. Så endte Greengrass alligevel bare med at give Breivik den opmærksomhed, som han så gerne vil have - og så endda uden grund.

    David Lund11-10-18 21:41

  • ★★★★★0

    Lyder som jeg frygtede med 22 July. Jeg er stadig lidt nysgerrig, men jeg har ikke særlig travlt med at se den, og forventer at den vil forarge mig en smule mere end dig, T. Nielsen. Især hvis jeg ender med den følelse, at den er formålsløs. Så endte Greengrass alligevel bare med at give Breivik den opmærksomhed, som han så gerne vil have - og så endda uden grund.

    Det jo blot min følelse. Ikke sikkert den er repræsentativ for filmen når du og andre ser den? 

    T. Nielsen11-10-18 21:46

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen