Ghostbusters: Afterlife
Den originale Ghostbusters var en herlig spøgelseskomedie - som dog næppe havde overlevet så længe, hvis det ikke havde været på grund af det geniale design og merchendise - og ikke mindst Ray Parker Jr.'s legendariske musik.
2'eren var ikke helt så veloplagt - og udgaven fra 2016 var direkte tåkrummende.
Heldigvis blev det ikke seriens endeligt - Jason Reitman, søn af seriens første instruktør, har overtaget staffeten efter farmand, Ivan Reitman - på en måde som både peger fremad, men også har stor kærlighed til originalen.
Der er lidt en "Stranger Things" møder Ghostbusters, følelse - understreget af at Finn Wolfhard (fra netop Stranger Things) er en del af castet.
Historien starter langt ude på landet, hvor vi møder Dr. Egon Spengler (som oprindeligt blev spillet af afdøde Harold Ramis - men her optræder i en animeret udgave).
Af forskellige årsager tvinges hans datter og hendes to børn til møde op på gården - og det bliver hurtigt tydeligt at æblet ikke falder langt fra stammen, for Egon's børnebørn.
De evner skal der snart blive brug for spøgelsesverdenen er i den grad ved at åbne sig igen, med masser af løjer - og noget genbrug fra originalerne.
Den sidste del er klar fanservice - også diverse epiloger, efter filmen.
Samlet er det en stor kærlighedserklæring fra Jason til far Ivan - og den film han som en lille knægt gik rundt blandt kulisserne af.
Den får samlet samme karakter, som originalen fordi den lykkedes så godt med det der var målet med det hele.
8/10
