Tak for underholdende læsning og en fin gennemgang af alle filmene. Hvorledes min egen liste ville tage sig ud, tør jeg ærligt ikke sige. Den jeg har set mest er The Motion Picture. Ikke fordi den måske er den bedste. Men den har noget emotionelt dragende over sig for mig.
Moovy Exclusive: Alle 13 "Star Trek"-film rangeret – fra værst til bedst
Fra 1979 til 2016. Fra "Star Trek: The Motion Picture" til "Star Trek Beyond". Fra sensationel sci-fi-underholdning til fantasiløst bras. Vi kommer hele vejen rundt!
"Star Trek" er ikke blot et verdensomspændende kulturfænomen, det er i høj grad også et fjernsynsfænomen. Det var trods alt på 1960'ernes flimmerkasser, at franchisen blev kickstartet med den oprindelige "Star Trek"-serie, som turde at gå i clinch med alt fra tidens omsiggribende racisme til Vietnam-krigen. Og det var i 1987, at "Star Trek: The Next Generation" blev en dundrende seertalssucces og således lagde kimen til en lavine af mere eller mindre succesfulde spin-offs. Og i dag – hvor "Star Trek" stadig lever i bedste velgående – produceres hele fem "Star Trek"-serier samtidigt.
Men sideløbende med de mange "Star Trek"-serier (der eksisterer i skrivende stund 11 af slagsen med sammenlagt 800+ afsnit) har franchisen avlet adskillige spillefilm siden 1979's "Star Trek: The Motion Picture". Og filmholdene har selvsagt haft langt flere ressourcer og penge at gøre godt med end tv-seriernes bagmænd, og således har filmene givet trekkies en audiovisuelt uforlignelig skildring af "Star Trek"-franchisens unikke, utopiske fremtidsunivers på det store lærred.
Men med store budgetter følger også store indtjeningskrav – derfor skal filmene være lettilgængelige for de uindviede biografgængere, der intet ved om Spock, klingoner, Enterprise og warp-motorer. Og derfor er der sædvanligvis mere action og også mere overfladiske, forsimplede fortællinger i filmene i forhold til i franchisens bedste afsnit, som ingen af filmene når til sokkeholderne. Men der er vitterligt et par guldklumper i den futuristiske filmbunke – og desværre også et par svipsere. Vi rangerer dem herunder:
13. Star Trek: Nemesis (2002) Instr. Stuart Baird
- Man kan kun glæde sig over, at hele Enterprise-besætningen fra den banebrydende "Star Trek: The Next Generation" (1987-1994) vender tilbage i den kommende 3. sæson af "Star Trek: Picard", så de (forhåbentlig) kan tage afsked med trekkies med manér, for den her film – som i sin tid blev markedsført som "en generations sidste rejse" – er et sølle punktum for et pragtfuldt persongalleris 15-årige rejse. "Star Trek: Nemesis" er vel at mærke også listens eneste finansielle flop, og siden den udkom for 20 år siden, har Baird ikke instrueret en anden film.
Plottets centrale præmis er ellers interessant: Patrick Stewarts heroiske Starfleet-kaptajn, Jean-Luc Picard, konfronteres med den nye leder af det romulanske imperium, som menneskeheden ofte har bekriget: Shinzon, som søreme er en ung klon af Picard spillet af en veloplagt, 25-årig Tom Hardy. Havde Picard truffet de samme brutale beslutninger som den kamplystne Shinzon, hvis han havde haft den samme grufulde opvækst? Hvor meget af vores medmenneskelig og personlighed kommer indefra, og hvor meget formes og smadres af vores omgivelser og oplevelser?
De interessante diskussioner og overvejelser drukner desværre i et miskmask af håbløst rodet action, grinagtige replikker (endda skrevet af den Oscar-nominerede "Gladiator"-forfatter John Logan), inkonsekvent instruktion og et manuskript, der hurtigt reducerer den umiddelbart interessante Shinzon til en endimensional galning, der pludselig gerne vil smadre Jorden, fordi han er... ond. En hovedkarakters påklistrede dødsfald og filmens manglende respekt for "Star Trek"-universets forhistorie er også store minusser. Puha.
12. Star Trek: Insurrection (1998) Instr. Jonathan Frakes
- Blot to år efter at have lavet den exceptionelle "Star Trek: First Contact" (den kommer vi til) lavede Jonathan Frakes, som også spiller Enterprises galante Commander Riker foran kameraet, denne forglemmelige petitesse. "Star Trek: Insurrection" føles som et middelmådigt "Star Trek: The Next Generation"-afsnit, der slet ikke kan bære at blive udvidet fra tre kvarter til 103 minutter.
Den Oscar-belønnede F. Murray Abraham ("Amadeus", "Scarface") er et af filmens få lyspunkter i rollen som den konstant skrålende skurk Ru'afo. Men man kan ikke undgå at føle, at han er filmens egentlige helt – Ru'afo vil midlertidigt flytte sølle 600 bosættere fra en planet, så stedets helende naturkræfter kan komme milliarder af levende væsner til gavn. Og ud over at filmens centrale konflikt er tåbelig og uengagerende, så er tempoet sløvt, og humoren decideret hovedrystende – her er adskillige malplacerede jokes om bryster, bumser og numser. Øv. Til gengæld er Jerry Goldsmiths musik fuldkommen fænomenal.
11. Star Trek Into Darkness (2013) Instr. J.J. Abrams
- Med "Star Trek" i 2009 formåede J.J. Abrams og hans manuskriptforfattere at give "Star Trek"-franchisen en tiltrængt saltvandsindsprøjtning, som samtidigt viskede tavlen ren og således åbnede op for en overflod af helt nye "Star Trek"-fortællinger, der ikke var hæmmet af at skulle forholde sig til 50 års etableret forhistorie.
Så hvad var Abrams og Co.'s næste træk? Jo, de lavede det, der groft sagt kan betegnes som et sjælløst, uopfindsomt og forbavsende kedsommeligt remake af "Star Trek II: The Wrath of Khan". Med andre ord: Vi fik mere af det, vi allerede kendte. Æstetisk er "Star Trek Into Darkness" en lækkerbisken, og både actionsekvenserne og castet imponerer enormt. Men "Star Trek Into Darkness" er en dybt konventionel, kønsløs og forudsigelig omgang Hollywood-ramasjang, der tvang en bremseklods ind foran "Star Trek"-franchisens fødder, lige da den var på vej til at warpe afsted igen.
10. Star Trek V: The Final Frontier (1989) Instr. William Shatner
- Den første film på listen med den oprindelige tv-series Kirk, Spock og McCoy er også det gamle "Star Trek"-mandskabs klart værste spillefilm. Den centrale historie (Spocks hidtil ukendte halvbror, Sybok, vil kapre Enterprise og finde Gud) er både tumpet, uforløst og uinteressant, og visuelt står "Star Trek V: The Final Frontier" markant svagere end alle de 12 andre film, idet man ikke gad at betale ILM for at lave de visuelle effekter – i stedet hyrede man de relativt uduelige lavestbydende, og både effekterne, kulisserne og rekvisitterne ser ofte distraherende dårlige ud.
Men Goldsmith leverer igen et gudesmukt score, og filmen har en stribe fantastiske scener med det originale mandskabs hellige treenighed: den logiske Spock, den følelsesladede McCoy og den forstandige Kirk, der jævnligt skal finde den rette sti mellem sine to venners modstridende ideologiske veje, når en konflikt skal løses. Scenen, hvor Kirk og Spock overværer McCoy miste sin far, er et de stærkeste øjeblikke i hele "Star Trek"-franchisens 56-årige historie. Ærgerligt, at resten af filmen slet ikke er nær så god...
9. Star Trek III: The Search for Spock (1984) Instr. Leonard Nimoy
- Ovenpå Spocks død i den foregående film vender Leonard Nimoy tilbage bag kameraet (og også en bitte smule foran det) i dette noget ujævne sci-fi-eventyr, der lider under at være en mellemstation mellem to markant bedre (og mere helstøbte) film, hvilket den pudsigt nok ikke var udset til at være – men den savner alligevel en ordentlig start (den først akt er lidt langsom og rodet), og den slutter meget brat, så den står altså tilbage som ét ufuldstændigt komma mellem to sætninger.
Til gengæld byder filmen på en masse skønt samspil mellem de Starfleet-helte, vi har kendt siden 1966, og som hér sætter karrieren på spil for at stjæle Enterprise og redde Spock, som måske ikke er helt død alligevel. Og "Star Trek III: The Search for Spock" er nok den film, som med størst succes fremdriver den oprindelige tv-series tone og stemning, dens opkvikkende positivitet og smittende eventyrlyst. Og så er Christopher Lloyd i øvrigt skøn som filmens skurk – den snerrende, aggressive klingon Kruge.
8. Star Trek: Generations (1994) Instr. David Carson
- Der går cirka 80 år mellem Kirk og Spocks rumeventyr i franchisens seks første film og så Picard og Rikers Starfleet-missioner i "Star Trek: The Next Generation" og denne film, som er franchisens syvende af slagsen. Og hér mødes Kirk og Picard omsider – en popkulturel begivenhed, som selvfølgelig skabte store overskrifter verden over tilbage i 1994. Men "Star Trek: Generations" leverer ikke det actionfyldte møde mellem franchisens to legendariske Enterprise-mandskaber, som mange havde forventet – og sikkert også håbet på.
I stedet er "Star Trek: Generations" en forbavsende (og også forfriskende) nedtonet og eftertænksom sci-fi-fortælling. Jovist, Picard og Kirk inddrages i et par gedigne actionsekvenser undervejs, men for det meste reflekterer de over deres dødelighed og et liv drevet af altoverskyggende pligtopfyldenhed, som på mange måder har forhindret dem i at leve livet fuldt ud. "Star Trek: Generations" er en ujævn film med en sløv midterdel, men den har en mærkbar, emotionel slagkraft, og billedsiden (af "Chinatown"-fotografen John Alonzo) er betagende, og Dennis McCarthys undervurderede score rammer lige i hjertekulen.
7. Star Trek Beyond (2016) Instr. Justin Lin
- Manden bag en håndfuld herlige "Fast & Furious"-film, Justin Lin, formår hér at sejre, hvor J.J. Abrams fejlede på "Star Trek Into Darkness": Lin fortæller en helt ny historie med det nye, yngre Enterprise-mandskab, som Abrams introducerede i 2009, som altså ikke (i modsætning til "Star Trek Into Darkness") er sovset ind i genkendelige karakterer og plotelementer.
Efter flere fine karaktermomenter leverer "Star Trek Beyond" en af franchisens allerbedste actionsekvenser, hvor Enterprise smadres totalt af en sværm af små, insektlignende rumskibe. Derefter kæmper vores Enterprise-helte for at finde hinanden igen på en fremmed planet, og således bliver der tid og plads til at give karaktererne endnu flere stærke scener, hvor de veloplagte skuespillere virkelig får os ind under huden på de heroiske Starfleet-officerer.
"Star Trek Beyond" har også en stærk skurk i form af Idris Elbas Kral, der higer efter krig og ødelæggelse, fordi vi mennesker (i hans optik) kun yder vores bedste, når vi tvinges ud i konflikter. Kirk og Co. må kæmpe for at besejre Kral og samtidigt slå et slag for sammenhold og fred, og således sætter manuskriptforfatter Simon Pegg (som også spiller Scotty) på fornem vis "Star Trek"-franchisens positive og progressive ideologier i relief. Og så er brugen af Beastie Boys (som i øvrigt jævnligt refererede til "Star Trek" i deres tekster og musikvideoer) under den sidste actionsekvens decideret genial.
Se også: EKSKLUSIVT: Moovy TV møder "Star Trek Beyond"-holdet!
6. Star Trek: The Motion Picture (1979) Instr. Robert Wise
- Den første "Star Trek"-film bliver hånende omtalt som "the slowmotion picture" af sine kritikere, og det er da også en, ja, meget "dvælende" film. En kæmpe sky bevæger sig gennem Mælkevejen mod Jorden og smadrer alt på sin vej, så selvfølgelig bliver Kirk og Enterprise sendt afsted for at standse truslen.
Det lyder som opskriften på en actionfyldt affære, men "Star Trek: The Motion Picture" er i langt højere grad i familie med "2001: A Space Odyssey" end "Star Wars". Det er en enormt filosofisk og nærmest meditativ film, der stiller store, åbne spørgsmål om, hvad det vil sige at være et levende væsen i det endeløse, forvirrende kosmos – interessante refleksioner der udløses, da Enterprise møder en særegen skabning i skyen, som funderer over sin egen eksistens.
Og det er svært ikke at beundre filmmagerne (inklusive filmens legendariske instruktør, Robert Wise) for at turde lave en så tænksom blockbuster. Men filmen er vitterligt for lang, og karaktererne lades ofte i stikken under meget lange VFX-sekvenser. Men i den forbedrede "Director's Edition"-version (som først udkom på dvd i 2001 og netop er udkommet i 4K på streaming og disk) har Wise både tilføjet flere stærke scener og trimmet flere af de mindre gode, og således står vi nu tilbage med en ufuldkommen, men også utrolig flot, dristig og dragende science fiction-perle.
5. Star Trek VI: The Undiscovered Country (1991) Instr. Nicholas Meyer
- Det oprindelige Enterprise-mandskab får hér den svanesang, de fortjener. Ligesom flere af "Star Trek"-sagaens bedste fortællinger handler "Star Trek VI: The Undiscovered Country" om de begivenheder og dilemmaer, som prægede den tid, filmen blev lavet i – her er der specifikt tale om en allegorisk historie om Sovjetunionens sammenbrud.
Historien starter med, at de krigeriske klingoner mister en af deres største energikilder (à la Tjernobyl i 1986) og dernæst ikke har ressourcerne til fortsat at føre (kold) krig mod USA, undskyld... mod Føderationen og Starfleet, naturligvis! Deres empatiske leder, kansler Gorkon (à la den nyligt afdøde Gorbatjov), forsøger at kickstarte fredsprocessen, men bliver snigmyrdet, og Kirk bliver uretmæssigt beskyldt for forbrydelsen, som truer med at udløse en galaktisk storkrig.
Meyer og Co. leverer her en stærk og klassisk "Star Trek"-fortælling om opgøret med fordomme og intolerance, idet Kirk forsøger at overvinde et helt livs mistro til klingonerne (særligt efter at en af dem myrdede hans søn), bevise sin uskyld og forpurre de onde kræfters forsøg på at torpedere fredsforhandlingerne. Christopher Plummer er derudover fremragende som filmens klingonske skurk, general Chang, og alle de andre skuespillere leverer varen – velvidende at det her formentlig var den allersidste gang, de fik lov til at spille deres ikoniske roller. Og så slutter filmen med et af filmhistoriens ultimative rumskibsslag.
4. Star Trek (2009) Instr. J.J. Abrams
- Hele syv år efter den skrækkelige "Star Trek: Nemesis" fik J.J. Abrams nøglerne til "Star Trek"-franchisen, og han formåede at plante helt nye rødder i jord, der ikke havde virket frugtbar i årevis. Ved at skabe deres helt egen, alternative tidslinje kunne Abrams og Co. nu sende de oprindelige "Star Trek"-helte (Kirk, Spock, McCoy, Uhura, Scotty, Chekov og Sulu) ud på eventyr, vi aldrig havde set før – og også vise deres første møder.
"Star Trek" er uden sammenligning Abrams' bedste film til dato og et næsten fejlfrit studie i, hvordan man skruer en hæsblæsende blockbuster sammen, der aldrig lader sine karakterer eller båndene imellem dem drukne i det action- og CGI-fyldte ramasjang. Abrams har hyret de helt rigtige skuespillere til at spille de yngre udgaver af vores ikoniske Starfleet-helte – inklusive charmøren Chris Pine som Kirk og den vidunderligt fandenivoldske Karl Urban (som i øvrigt er en kæmpe trekkie) som McCoy.
Man keder sig aldrig og bliver allerede rørt til tårer efter fem minutter – bl.a. takket være en dengang totalt ukendt Chris Hemsworth i rollen som Kirks heroiske far, George. Og så er det skønt at se en franchisefilm, der er fyldt med muntre, opfindsomme referencer til tidligere afsnit og film, men som aldrig fortaber sig i forceret fanservice, og som således både kan fornøje fans og nybegyndere. Det havde dog været rart med lidt færre klichéer og en lidt mere interessant skurk end Eric Banas hævngerrige romulaner...
3. Star Trek II: The Wrath of Khan (1982) Instr. Nicholas Meyer
- Ganske vist befinder den sig ikke på listens førsteplads, men den anden "Star Trek"-film er den eneste i rækken, der betegnes som en vaskeægte sci-fi-filmklassiker uden for trekkie-kredse. Og det er let at se hvorfor: "Star Trek II: The Wrath of Khan" er et brag af en sci-fi-thriller, der både leverer underholdende action og følelsesfuldt karakterdrama i verdensklasse.
Den ubeskriveligt karismatiske og flamboyante Ricardo Montalban vender tilbage som den hævngerrige Khan, der vil have Kirk ned med nakken. Og selvom Montalban og William Shatner blot interagerer via computerskærm, så slår de i dén grad gnister foran kameraet i deres scener sammen.
Men det er først og fremmest scenerne med vores helte, der tager kegler – inklusive en af filmhistoriens helt store dødsscener, som tvinger den indtil nu usårlige og evigt heldige Kirk til at se døden i øjnene. "Jeg har aldrig konfronteret døden, jeg har snydt den og klappet mig selv på skulderen for min opfindsomhed," konstaterer en nedslået Kirk til slut i en film, der er gennemsyret af velskreven dialog, og som også byder på majestætisk musik af James Horner og dengang revolutionerende computereffekter. En film, der både stimulerer hjertet og hjernen – intet under, at den er en af Quentin Tarantinos yndlingsfilm!
2. Star Trek IV: The Voyage Home (1986) Instr. Leonard Nimoy
- Efter tre overvejende seriøse film spækket med dødsfald, sorg og ødelæggelse lavede "Star Trek"-sagaen en kæmpe kovending og warpede direkte ind i komediegenren – og resultatet er en filmisk humørbombe af rang.
Plottet er van(d)vittigt: en fremmed sonde nærmer sig Jorden og forsøger at kontakte noget i havet, alt imens den uforsætligt dræner vores hjemplanet og alt omkring sig for energi. Kirk og Co. må derfor rejse tilbage til 1980'erne for at finde en pukkelhval og tage den med tilbage til deres nutid, altså det 23. århundrede, og håbe på, at vanddyret kan overbevise sonden om at smutte igen, så Jorden og dens befolkning ikke dør. Det lyder skrupskørt, og filmens store genreskift bør ret beset ikke fungere – filmen har tilmed ikke engang en skurk!
Men "Star Trek IV: The Voyage Home" er en hjertevarm triumf, der rammer plet med samtlige jokes og alle de skønne fish out of water-scener, hvor vores fremtidshelte ubehjælpsomt tørner sammen med vor tids totalt underlegne teknologi og barbariske opførsel. Det er også den eneste af de gamle "Star Trek"-film, som for alvor giver hver karakter tid og plads i rampelyset til at brillere, og filmen byder på flere af franchisens mest mindeværdige interaktioner mellem Kirk, Spock, Scotty, Sulu, McCoy, Chekov og Uhura. Hvis du aldrig har set "Star Trek" før, er det her ikke noget dumt sted at starte.
"Star Trek IV: The Voyage Home" blev nomineret til hele fire Oscars og blev så stor en global, finansiel succes, at man fik mod på at søsætte en ny "Star Trek"-serie. "Star Trek: The Next Generation" fik tv-premiere året efter, og således startede en ny æra med talløse nye fortællinger og figurer inden for Gene Roddenberrys sejlivede sci-fi-univers. Et af højdepunkterne fra dén "Star Trek"-æra ligger på listens førsteplads:
1. Star Trek: First Contact (1996). Instr. Jonathan Frakes
- Den har ikke samme emotionelle pondus som "Star Trek II: The Wrath of Khan" eller samme berusende opfindsomhed som "Star Trek IV: The Voyage Home", men "Star Trek: First Contact" er ret beset en perfekt sci-fi-film.
Her får "Star Trek: The Next Generation"-besætningen omsider lov til at lege alene på det store lærred, og resultatet er en førsteklasses blockbuster, der – ligesom J.J. Abrams' "Star Trek" 13 år senere – formår at balancere perfekt på skillelinjen mellem tilfredsstillende, topfed action og karakterdrevet drama. Og både actionen og dramaet udspringer fra opgøret mellem Enterprise-besætningen og de hensynsløse borgs – en race af kybernetiske cyborgs, der vil indlemme alle levende væsner i deres mekaniske kollektiv, mens de koldblodigt konstateer: Resistance is futile (læs: Modstand er nyttesløs).
Picard blev kidnappet og transformeret til en borg i tv-dobbeltafsnittet "The Best of Both Worlds", der med rette hyppigt fremhæves i amerikanske underholdningsmedier som en af tv-historiens bedste cliffhangers. Hér mistede Picard sin egen identitet og blev tvunget til at bruge sin viden til at hjælpe the borg med at dræbe tusindvis af uskyldige mennesker. Vil kaptajnens hævntørst kvæle hans sædvanligvis ukuelige fornuft? Der er lagt i kakkelovnen til en klassisk "Star Trek"-historie om fornuftens og klarsynets triumf over vores værste urinstinkter.
Og på actionfronten får vi bl.a. et storstilet opgør mellem the borg, der flyver rundt i gigantiske og næsten usårlige kuber, og en stor flåde af Starfleet-rumskibe, samt et ekstremt intenst opgør i Enterprises korridorer mellem skibets officerer og de zombielignende borgs, som vi ikke får lov til at se før filmens anden akt – hvilket, ligesom i Steven Spielbergs "Dødens gab", kun gør fjenden endnu mere frygtindgydende (den Oscar-nominerede makeup hjælper også på den front).
James Cromwell brillerer også som warp-forskeren Zefram Cochrane, mens Alice Krige får det til at løbe koldt ned ad ryggen i rollen som borg-dronningen. Og så er "Star Trek: First Contact" også en glimtvis rørende film om menneskehedens første, spæde skridt ind i den bedre, mere håbefulde fremtid, som er franchisens helt store omdrejningspunkt. Vi får tilmed lov til at se menneskets første møde med rumvæsner den 5. april 2063 – en skelsættende begivenhed i det futuristiske fiktionsunivers. Lad os håbe, at vi stadig eksisterer til den tid her på virkelighedens Jorden!
Husk i øvrigt, at Moovy og FORMAT Biograf (som ligger i Ballerup, Storkøbenhavn) den 24. september afvikler landets første "Star Trek"-filmfestival.
Her kan du se tre film fra ovenstående liste: "Star Trek: The Motion Picture" (vel at mærke i den forbedrede "Director's Edition"-version), J.J. Abrams' "Star Trek" og "Star Trek: First Contact". Og som du kan læse i artiklen her, er det altså tre fremragende sci-fi-eventyr, som kan opleves i FORMAT Biografs største sal med lækre luksussæder, knivskarp 4K-laserprojektion og Dolby Atmos-lyd.
Desuden kickstartes arrangementet med kaffe og croissanter, og i løbet af dagen er der quiz med præmier. Du kan læse mere om arrangementet og bestille billet(ter) her.
