Moovy Exclusive: Berlinalen 2022: Afrunding

Berlinalenen er slut – her er vinderne og andre bemærkelsesværdige film.

Årets Guldbjørn gik til Carla Simóns "Alcarràs" – en spansk film om en familie, der står til at miste deres landbrug, da regeringen vil installere solcellepaneler i området. Desværre var det én af de få film, jeg ikke nåede at få set på årets festival, men på den lyse side kommer den nok i de danske biografer på et tidspunkt. Det er dog aldrig helt til at sige hvornår, da mange af filmene på Berlinalen først får en bred international distribution et års tid efter festivalens afslutning – nogle gange endnu længere.

Sølvbjørnene kaldet Grand Jury Prize og Jury Prize gik til Hong Sangsoos "The Novelist's Film" og Natalia López Gallardos "Robe of Gems". Disse priser kan man sagtens kalde anden- og tredjepladsen. Når man tænker på, at jeg kun missede fire af hovedkonkurrencens 18 film, er det alligevel ret utroligt, at det er tre af dem, der ender med at vinde de vigtigste priser. Claire Denis vandt sølvbjørnen for Bedste instruktør for "Both Sides of the Blade" – en film, der ellers hviler tungt på skuespilspræstationerne. Bedste skuespiller(inde) gik ganske fortjent til Meltem Kaptan for "Rabiye Kurnaz vs. George W. Bush", og lidt mindre fortjent fik Laura Basuki sølvbjørnen for Bedste birolle i filmen "Before, Now & Then". Bedste Manuskript gik til Laila Stieler for "Rabiye Kurnaz vs. George W. Bush", imens den artistiske Sølvbjørn forudsigeligt ende hos Rithy Panh og Sarit Mang for "Everything Will Be OK". "A Piece of Sky" fik hertil et Special Mention.

Hvad betyder det så, at disse film fik priserne i sidste ende? Såmænd ikke andet end, at juryformanden M. Night Shyamalan netop gik efter de mere lettilgængelige film. En film som "Rabiye Kurnaz vs. George W. Bush" er såmænd både underholdende og besidder et stærkt budskab, men en manuskriptpris til den fremfor "That Kind of Summer" eller "One Year, One Night" virker en anelse ved siden af. Claire Denis er skam en glimrende instruktør, men lige præcis "Both Sides of the Blade" er ikke hendes største bedrift, og blegner lidt ved siden af mere komplekse og gennemarbejdede produktioner som "Peter Von Kant" og min personlige favorit "Return to Dust". 

Min fokus på årets Berlinale i år var endnu engang hovedprogrammet, men festivalen har et hav af andre programmer, hvor der uddeles et hav af andre priser. Skulle du være interesseret i at læse om dem, er det bare at smutte ind på Berlinalens hjemmeside www.berlinale.de - her finder du også klip fra festivalen og informationer om filmene.Som altid vil en del af programmet ende i bred distribution. Vi kommer nok ikke udenom "Taurus" herhjemme, hvor selveste Machine Gun Kelly spiller hovedrollen som en selvdestruktiv rapper. Filmen høstede ikke de bedste anmeldelser hernede, men hovedrollens navn er nok til at sælge. Endnu en dokumentarfilm om Nick Cave kaldet "I Know This Much To Be True" ender nok også som minimum på CPH:DOX og skabte en del omtale i Berlin.

Blandt de film, jeg fik set, der ikke var en del af hovedprogrammet, kan både Dario Argentos "Dark Glasses", Peter Stricklands "Flux Gourmet" og Quentin Dupieuxs "Incredible But True" ende på nogle af de danske filmfestivaler. "Dark Glasses" er den bedste Argento-film i en del år, hvor der er langt mere fokus på karaktererne end normalt. Den er dog også en kende for sentimental og sjældent særlig blodig eller spændende, men den har nu alligevel flere gode scener undervejs.

"Incredible But True" vil jeg ikke afsløre for meget af – hvis tidsrejser og robotpenisser lyder som noget for dig, er det en film du bør se. Dupieux er en sær fyr, men det er nok den lettest tilgængelige film af hans, jeg endnu har set. "Flux Gourmet" er meget i samme dur som Peter Stricklands "In Fabric" – blot ikke ligeså god. Når den er sjov, er den tilgengæld virkelig sjov, og den omhandler noget så skørt som sonisk madlavning og har både en forrygende Gwendoline Christie og Asa Butterfield blandt de største roller.

En film, der muligvis ikke får den store omtale eller distribution, men i dén grad fortjener det, er den tyske dokumentarfilm "Mutzenbacher". Hele filmen omhandler en casting til en filmatisering af romanen "Josefine Mutzenbacher" fra 1906 – en bog, der med rette har været forbudt indtil 2017, da den handler om en lille piges seksuelle oplevelser gennem barndommen. I filmen hører vi forskellige mænd læse op fra bogen, opføre scener sammen, ser deres reaktioner på materialet og hører deres tanker om, hvilken rolle de helst vil spille i filmen, og om det, de nu en gang har læst op. "Mutzenbacher" er en provokerende genistreg, som jeg naturligvis håber får en lys fremtid, men med materialet in mente tror jeg, at de færreste tør satse på den.

Kommentarer

Berlinalen 2022: Afrunding

  • ★★★★★★2

    Det er bad luck at misse 3 af 4 - men som du skriver, så er der noget at se frem til. Tak for et godt skriv.

    Wayne27-02-22 20:15

  • ★★★★★0

    Det er bad luck at misse 3 af 4 - men som du skriver, så er der noget at se frem til. Tak for et godt skriv.

    Super ærgerligt ja. Og tak for at læse med =)

    David Lund27-02-22 20:30

  • ★★0

    Fik du mødt nogle kendte skuespillere i år, David?

    Ryder66627-02-22 20:33

  • ★★★★★0

    Fik du mødt nogle kendte skuespillere i år, David?

    Jeg holdt mig hovedsageligt til filmene. Det gør jeg næsten altid. Jeg var til juryens pressekonference med bl.a. Shyamalan og Connie Nielsen. Jeg så også Emma Thompson på afstand sådan lidt tilfældigt. Men det er ikke noget, jeg går alt for meget op i. Altså - på nær hvis jeg virkelig er fan. Så gør jeg lidt mere en indsats for at se giraffen =)

    David Lund27-02-22 20:37

  • ★★0

    Jeg holdt mig hovedsageligt til filmene. Det gør jeg næsten altid. Jeg var til juryens pressekonference med bl.a. Shyamalan og Connie Nielsen. Jeg så også Emma Thompson på afstand sådan lidt tilfældigt. Men det er ikke noget, jeg går alt for meget op i. Altså - på nær hvis jeg virkelig er fan. Så gør jeg lidt mere en indsats for at se giraffen =)

    Okay, da jeg var til Berlin filmfestival, ville jeg faktisk godt have set nogle film, men var i tvivl om de var synkroniseret til tysk, så derfor endte det med at fravælge dem.

    Ryder66627-02-22 20:48

  • ★★★★★1

    Okay, da jeg var til Berlin filmfestival, ville jeg faktisk godt have set nogle film, men var i tvivl om de var synkroniseret til tysk, så derfor endte det med at fravælge dem.

    Til selve festivalen er det kun Kplus filmene (altså børnefilmene i ungdomsprogrammet Generation) du kan risikere er synkroniseret til tysk. Det har jeg prøvet 2-3 gange i mine 15 år. Hvis der så heller ikke er engelske oversættelser på, har de en live speaker siddende med i en bås i salen, der oversætter, og man kan få udleveret nogle hovedtelefoner ved. Så man kan altid følge med selvom de værste tilfælde som her nævnt er langtfra optimalt.

    David Lund27-02-22 21:15

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen