Moovy Exclusive: Moovy Podcast x Øst for Paradis: Oplev film noir-klassikeren "Sunset Boulevard" på det store lærred

Øst for Paradis i Aarhus disker op med Billy Wilders udødelige evergreen.

Med sine skyggesider og femme fatales hører film noir til i mørket, og nu får du chancen for at opleve en af genrens største klassikere i det dunkle biografrum.

Øst for Paradis byder på visning af "Sunset Boulevard", hvor værterne fra Moovy Podcast, Joachim Jelle og Mikkel Abel, introducerer filmen.

Siden sin udgivelse i 1950 har filmen stået som et hovedværk i filmhistorien – som en del af tidens definerende film noir-oplevelser.

Visningen foregår tirsdag d. 23 april kl. 18:30 i Øst for Paradis. Du kan købe billet her.

HØR OGSÅ: NYBEGYNDERENS GUIDE TIL FILM NOIR - ANBEFALINGER! (M. KRISTOFFER ABILDGAARD)

Sunset Boulevard" vandt tre Oscars og betragtes i dag som en af de bedste – og ikke mindst vigtigste – amerikanske film nogensinde.

Filmen omhandler manuskriptforfatteren Joe Gillis (William Holden), der bliver involveret med den ældre og forhenværende skuespillerstjerne Norma Desmond (Gloria Swanson). Norma pønser på et comeback, og midt i en kærlighedstrekant får berømmelsens pris dødelige konsekvenser.

Med vanlig sikker hånd leverer Billy Wilder endnu et af sine hovedværker, og filmen huskes især for sin metafortælling som film, der handler om film. Hertil er der også store paralleller at spore mellem virkelighedens Gloria Swanson og rollen som Norma Desmond.

Vi ses i biografen!

Kommentarer

Moovy Podcast x Øst for Paradis: Oplev film noir-klassikeren "Sunset Boulevard" på det store lærred

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen