Chris Evans kåret til verdens mest sexede mand

"Min mor bliver så glad!"

En af verdens største ugeblade, People Magazine, har kåret verdens mest sexede mand årligt siden 1985.

Dengang vandt Mel Gibson den flotte titel, mens også kendisser som Michael B. Jordan, John Legend, Idris Elba og senest Paul Rudd i 2021 har kunnet prale af at modtage hæderstitlen.

Og nu er dette års mest sexede mand altså blevet udpeget – og der er tale om Hollywood-stjernen Chris Evans, som i en årrække spillede den retskafne Marvel-helt Captain America.

Se også: Chris Evans klæder sin hund ud som sin "The Gray Man"-skurk på kært billede

Det er en anelse bemærkelsesværdigt, at Evans vinder titlen i år – han spillede trods alt Captain America senest i 2019's "Avengers: Endgame", og siden da har han hovedsageligt spillet udspekulerede røvhuller i "Knives Out - Var det mord?" og "The Gray Man".

Men måske har netop de film og roller føjet nogle bad boy-point til den normalvis pletfri Evans' sexappeal-konto?

Over for People siger Evans selv: "Min mor bliver så glad. Hun er stolt over alt, jeg laver, men det her kan hun virkelig prale med!"

Vi var så heldige at sludre med verdens mest sexede mand for få måneder siden op til Netflix-premieren på den førnævnte "The Gray Man", og selv over Zoom fornægte Evans' "sexethed" sig ikke:

Kommentarer

Chris Evans kåret til verdens mest sexede mand

  • ★★★0

    Der er tydeligt sket en fejl der, eftersom det er mig der er verdens sexede mand.

    Aranyhajú Nyárszépe 9-11-22 11:30

  • ★★★★★1

    Der er tydeligt sket en fejl der, eftersom det er mig der er verdens sexede mand.

    Det der skriver du bare for at nogen skal bryde ind og rette dig og sige "du er verdens mest sexede mand", men jeg falder ikke for den! 

    Lars! 9-11-22 17:26

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen