Margot Robbie spiller Marion i "Robin Hood"-spin-off

Margot Robbie, der gav den som Harley Quinn i sidste års "Suicide Squad", skal spille titelrollen i Sony Pictures' "Marian", der er baseret på legenden om Robin Hood. Den nye film følger Marians (Marion på dansk) historie, efter at hendes livs kærlighed, Robin Hood, er afgået ved døden, og hvor hun nu står overfor at skulle lede hans mænd i de fortsatte bestræbelser på at opnå retfærdighed ved at stjæle fra de rige og give til de fattige.

Pete Barry, der tidligere primært har begået sig på teatret, har stået for filmens manuskript og producerne tæller Donald De Line, Amy Pascal og efter sigende Margot Robbie selv.

Udover "Marian" er der flere andre Robin Hood-film på bedding, såsom Lionsgates origin-version med den forudsigelige titel "Robin Hood", der blandt andre tæller Jamie Foxx, Jamie Dornan og Taron Egerton på rollelisten. 

"Marian" har endnu ingen officiel premieredato.

Kommentarer

Margot Robbie spiller Marion i "Robin Hood"-spin-off

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen