Ser forrygende ud, er så pokkers spændt på den her film, og da Margot Robbie træder ud af sine sko, og holder Barbie fodens vinkel haha, det er sku sans for detalje. Og castet ser også veloplagt ud, og er stadig flad af grin over den får premiere samme dag som Oppenheimer, modsætningerne kunne ikke være større mellem de to film, og især deres colorgrading og visuelt look :)

Trailer: Ny forrygende trailer til "Barbie" med Margot Robbie og Ryan Gosling er dukket op
Vi skal nok dukke op, når filmen om det ikoniske legetøj får premiere til sommer.
Warner Bros. har lanceret en splinterny trailer til Greta Gerwigs "Barbie", der er en live-action-film om Mattels verdensberømte legetøj - sat i legetøjets eget univers.
Og som tidligere rapporteret, så spiller Margot Robbie Barbie, mens Ryan Gosling spiller hendes livspartner, Ken. Også Simu Liu, Will Ferrell og Michael Cera medvirker.
Som sagt er filmen instrueret af Greta Gerwig, og indie-darlingen har skrevet manuskriptet sammen med sin mand, Noah Baumbach.
Selvom parret er bedst kendt for prisbelønnede dramaer som "Lady Bird", "Little Women" og "Marriage Story", så har de alligevel takket ja til at lave en stjernespækket blockbuster-kandidat med afsæt i verdenskendte legesager.
"Barbie" dukker op i de danske biografer den 20. juli, og den nye trailer kan ses herunder: