Matthew Perry fjerner kontroversiel kommentar om Keanu Reeves fra memoir

"Friends"-stjernen undskylder for "dum og tarvelig" kommentar.

Sidste år udgav Matthew Perry sine memoirer, "Friends, Lovers, and the Big Terrible Thing", der bl.a. omhandler "Friends"-stjernens kamp mod et stof- og alkoholmisbrug.

Der var dog en helt anden passage i bogen, hvor Keanu Reeves omtales, der skabte kontroverser. I afsnittet, der omhandler Perrys ven River Phoenix' død i 1993, skriver Perry:

"River var en smuk mand, indvendigt og udvendigt – for smuk til denne verden, viste det sig. Det ser altid ud til at være de virkelig talentfulde, der forsvinder. Hvorfor dør de originale talenter som River Phoenix og Heath Ledger, mens Keanu Reeves stadig er iblandt os?"

Læs også: Keanu Reeves er klar på "Speed 3" – på én betingelse

Perry har tidligere undskyldt for kommentaren og forklaret, at han er stor fan af Reeves, og at han blot havde taget et tilfældigt navn og i stedet skulle have brugt sit eget.

Lørdag kommenterede Perry så igen kontroversen under en paneldebat i forbindelse med LA Times Festival of Books og fortalte, at han havde sagt en dum og tarvelig ting, og at passagen ville blive fjernet fra fremtidige udgivelser af bogen.

Matthew Perry fortalte også, at han endnu ikke har fået undskyldt personligt over for Keanu Reeves.

Kommentarer

Matthew Perry fjerner kontroversiel kommentar om Keanu Reeves fra memoir

  • ★★★★★★0

    Reeves vil nok også bare kigge på ham med et stone face...

    davenport25-04-23 08:48

  • ★★★★2

    Det er også lidt af en stærk statement af en dude, som er kendt for præcis én rolle.

    NSF25-04-23 09:20

  • 1

    Vil faktisk sige at hans præstationer i The Good Wife, The West Wing og Studio 60 er bedre end det han leverer i Friends...så han er altså kendt for andet...

    Goodspeed25-04-23 18:04

  • ★★★★2

    Vil faktisk sige at hans præstationer i The Good Wife, The West Wing og Studio 60 er bedre end det han leverer i Friends...så han er altså kendt for andet...

    At han er god i [indsæt film eller serie her] betyder ikke det samme som at man er kendt for rollen. Jeg kender ikke Studio 60, men kan se at han var i 3 afsnit af The Good Wife og The West Wing. I lyset af de to serier kørte i mange år, har jeg lidt på fornemmelsen at de fleste nok har glemt at han var med i dem.

    Man kan helt sikkert også finde mindre roller som Keanu Reeves har været med i, udover hans actionkarriere, som er virkelig gode, jeg kan selv komme på My Own Private Idaho og A Scanner Darkly, men det er jo ikke de roller han faktisk er kendt for - The Matrix, Bill & Ted, John Wick, Speed, Point Break osv. osv.

    NSF25-04-23 21:03

  • ★★★★★★2

    The West Wing er på min personlige top 5 over alle tiders bedste tv-serier, og jeg havde fuldstændig svedt ud, at han var med i den.

    The Insider25-04-23 21:06

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen