Oscar-favoritten "1917" udgives i "udvidet" udgave

I morgen udkommer "1917" i Danmarks IMAX-sale, hvor billedsiden er blevet udvidet med hele 26%.

Efter at have vundet en lang række prestigefyldte priser i USA de seneste uger (bl.a. i forbindelse med Golden Globe-showet og uddelingen af PGA-priserne) ligger Sam Mendes' krigsfilm, "1917", forrest i årets Oscar-ræs.

Roger Deakins' bedårende billeder bliver formentlig belønnet med en Oscar søndag den 9. februar, og snarligt kan danske biografgængere nyde endnu "mere" af Deakins' billedside.

CinemaxX' IMAX-sale i Aarhus og København viser "1917" fra i morgen og til og med den 5. februar. Og som man kan se på ovenstående eksempel, hvor de blå streger repræsenterer den "ordinære" biografversion af filmen, så er der ekstra billedinformation i top og bund i IMAX-udgaven.

Filmens lydside er også blevet optimeret, således at den lyder så godt som muligt i de store IMAX-sale. Billetter kan købes via CinemaxX' hjemmeside.

"1917" blev forleden nomineret til i alt 10 Oscars, og vi gav for nylig også topkarakter til filmen her på Moovy. Herunder kan du i øvrigt se vores interviews med holdet bag filmen, som vi mødte i London sidste december:

Kommentarer

Oscar-favoritten "1917" udgives i "udvidet" udgave

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen