"The Last Jedi"-instruktør: Fanservice er en fejl

Mon Rian Johnson taler om "Star Wars: The Rise of Skywalker"...?

Det er ikke nogen hemmelighed, at "Star Wars: The Last Jedi" var en kontroversiel film. Selvom filmen endte på 91 % på Rotten Tomatoes, 85 på Metacritic og en indtjening på knap 1.3 milliarder dollars, herskede der stor vrede på internettet over Rian Johnsons rumeventyr – hvad enten det var af politiske årsager, kreative valg i forhold til historien eller behandlingen af "Star Wars"-universet. 

Nu har Johnson selv åbent fortalt om den kreative proces bag filmen. Gennem radioprogrammet "Swings & Mrs" afslører han, at han skrev filmen før "Star Wars: The Force Awakens" overhovedet var udgivet (Rian blev ansat året før sidstnævnte films udgivelse). Om processen fortæller han:

"Jeg tror, at det at imødekomme den kreative proces med målet om at tilfredsstille fans, ville være en fejl, der ville resultere i den modsatte respons. Af egen erfaring som fan, hvis jeg imødekommer noget, selv hvis det er noget, jeg tænker, jeg præcist vil se på skærmen, er det, som om okay, det får mig nok til at smile, og hvilket føles naturligt, men jeg tænker ikke over det bagefter, og det tilfredsstiller mig ikke."

oplevelsen med "Star Wars: THe Empire Strikes Back"

Overfor IGN uddyber han: "Jeg vil overraskes, jeg vil chokeres. Jeg vil bare fanges på det forkerte ben, hvor tingene får en ny kontekst. Som fan vil jeg udfordres, når jeg sætter mig i biografsalen. Hvad jeg sigter efter, når jeg, hver gang jeg er i biografen, er at have den oplevelse, jeg havde med 'Star Wars: The Empire Strikes Back'. Noget der er emotionelt, der giver mening og kan forbindes på en måde, jeg ikke kunne forudse."

Selvom han ikke nævner den seneste udgivelse, kan man ikke undgå at tænke på "Star Wars: The Rise of Skywalker". Filmen har på stående fod 57 % på Rotten Tomatoes og 53 på Metacritic, hvor amerikanske anmeldere også påpeger, at J.J. Abrams' seneste film prøver at omskrive og ignorere Rian Johnsons film og gøre sig afhængig af fanservice – hvilket Moovys anmelder også komme ind på i anmeldelsen af filmen.

Kommentarer

"The Last Jedi"-instruktør: Fanservice er en fejl

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen