Jennifer Aniston: En hel generation af unge finder "Friends" stødende

Ikke alle 90'er-serier var præget af den diversitet, som forventes i dag.

Man hører det ofte sagt, at "tiderne var en anden", og det udsagn gør sig også gældende for mange film og serier, der udkom i en tid, hvor der ikke var samme fokus på ting som seksualitet, diversitet og mangfoldighed som i dag. En af de serier, der i de seneste år har fået kritik, er "Friends", der kørte på tv i 10 år fra 1994 til 2004.

Tilbage i 2018, da serien landede på Netflix, blev den mødt af kommentarer som, at "Chandler er en homofob og transfob", fordi han ikke vil acceptere, at hans far er transkønnet, og at "De er alle trash og dårlige venner. Serien er konstant homofobisk og kvindehadsk."

Også seriens medskaber, Marta Kauffman, udtrykte sidste år anger: "Det er ikke nemt at indrømme og acceptere skyld," sagde hun til Los Angeles Times. "Det er smertefuldt at se sig selv i spejlet. Jeg er flov over, at jeg ikke vidste bedre for 25 år siden."

Læs også: Anmeldelse: Friends: The Reunion (HBO Nordic)

Nu melder også en af seriens stjerner, Jennifer Aniston, sig på banen og kommenterer den heftige kritik, der er regnet ned over serien. I forbindelse med promoveringen af sin seneste film, "Murder Mystery 2", blev hun spurgt ind til problematikken.

"Komediegenren har udviklet sig, film har udviklet sig," udtalte Aniston. "Nu er det lidt vanskeligt, fordi du bliver nødt til at være meget forsigtig, hvilket gør det virkelig svært for komikere, fordi det smukke ved komedien er, at vi gør grin med os selv, gør grin med livet."

Aniston kom også ind på, hvor meget kulturen har ændret sig, siden "Friends" debuterede for næsten 30 år siden: "Der er en hel generation af unge, som nu vender tilbage til afsnit af 'Friends' og finder dem stødende. Der var ting, der aldrig var tilsigtet, og andre... tja, vi burde have været mere bevidste om det – men jeg tror ikke, der var en sensitivitet, som der er nu."

Aniston og de øvrige venner – Lisa Kudrow, Matt LeBlanc, Courteney Cox, Matthew Perry og David Schwimmer – kunne senest ses sammen i særafsnittet "Friends: The Reunion (HBO Nordic)", som her på Moovy måtte nøjes med to stjerner.

Kommentarer

Jennifer Aniston: En hel generation af unge finder "Friends" stødende

  • 2

    Nå ja, det er ikke overraskende overhovedet. TV-serier der havde 30 år på bagen, da jeg var i start-20'erne havde også alverdens problematikker, der ikke var acceptable for min generation, som eksempelvis åbenlys racisme og hardcore sexisme, og det var nok deromkring at det begyndte skurre i ørerne, når "bøsse" og tilsvarende ord blev brugt som skældsord.

    De største forskelle ligger nok i, at skuespillerne fra Friends stadig er ret kendte, hvilket sjældent var tilfældet med tv-stjerner i årtierne tidligere og at der er et medie, som gør det muligt at diskutere de problematiske aspekter af tidligere tiders TV. Det vildeste man kunne håbe på, da jeg var i start-20'erne, var et læserbrev i en national avis og det var ikke ligefrem noget, der kom videre til folkene bag serierne.

    NSF31-03-23 15:34

  • 1

    Den med at Chandler skulle være homofobisk er jo grebet helt ude af kontekst. Han ender jo med helt og holdent at acceptere sin fars valg og får genoprettet et forhold til ham. Læg så dertil, at på et tidspunkt tror alle på hans arbejde, at han er bøsse, pånær den ene person som faktisk er bøsse, og at han ikke alene spiller på det, men også er overbevist om han sagtens kunne score ham den anden. 

    Men ja, selvfølgelig er der lidt uheldige tidstypiske holdninger der skinner igennem, men synes ofte de redder den i senere afsnit, hvor emnet tages op igen fra en anden vinkel. 

    Nagash31-03-23 15:56

  • ★★★★2

    Jeg bliver sgu’ lidt træt af, at sitcom-stjerner fra 90’erne eller 00’erne ser en håndfuld tweets, og derefter generaliserer ud på hele generationer, og at det bliver præsenteret som en “nyhed”. Jeg tror i øvrigt der er flere blandt generation Z der ikke finder “Venner” sjov end der er personer der bliver decideret stødt.

    Især komedier er et billede af deres samtid, så det er kun naturligt, at visse ting ikke holder 100% i takt med at samfundet ændrer sig.

    Kruse31-03-23 17:18

  • ★★★★★0

    Den med at Chandler skulle være homofobisk er jo grebet helt ude af kontekst. Han ender jo med helt og holdent at acceptere sin fars valg og får genoprettet et forhold til ham. Læg så dertil, at på et tidspunkt tror alle på hans arbejde, at han er bøsse, pånær den ene person som faktisk er bøsse, og at han ikke alene spiller på det, men også er overbevist om han sagtens kunne score ham den anden. 

    Men ja, selvfølgelig er der lidt uheldige tidstypiske holdninger der skinner igennem, men synes ofte de redder den i senere afsnit, hvor emnet tages op igen fra en anden vinkel. 

    Helt enig. Jeg har tilfældigvis genset "Friends" det sidste stykke tid og blev færdig med sæson 7 i går, hvor Chandler og Monicas bryllup finder sted. Og inden da er Chandler og hans transkønnede far jo nået til en tydelig og ganske rørende forsoning og faderen bliver da også samtidig inviteret med til brylluppet.

    Grunden til at Chandler har fyret så mange homo-jokes af skyldes jo desuden,  at hans opvækst var total kaos, hvor forældrene bliver skilt efter Chandler ser, at faderen har en affære med ham der renser poolen. Så, som jeg ser det er jokesne en måde for Chandler at holde hele det kaos på afstand og ikke fordi han er homofobisk eller er et ondsindet menneske. 

    Og så synes jeg i øvrigt også, at kritikken af serien som generelt værende både homofobisk og kvindehadsk er helt ude i hampen. Igennem de 7 sæsoner jeg har genset spilles der jo bevidst på en homoerotisk undertone, hvor vennerne både har kysset og flirtet med hinanden med et glimt i øjet og også har været tiltrukket af andre på den ene eller anden måde. Joey og Ross finder eksempelvis ud af at det er dejligt at sove sammen, og Joey får på et tidspunkt lyst til at gå i trusser. Og Phoebe har hede fantasier om Denise Richards karakter, og Phoebe snaver med Rachel, og sådan kunne man ellers blive ved.

    Ift. det kvindehadske så aner jeg simpelthen ikke hvad der menes her. Alle de 6 venner driller jo hinanden på skift, så både mændene og kvinderne i serien får jo lige meget kritik eller bliver drillet lige meget. 

    Mht. Martha Kaufmans kommentarer så ser jeg det klart som et udtryk for en person, der stiller sig klar ved håndvasken fordi, at hun er bange for at kritikken måske vil skade hendes karriere. Det kunne have været rart, hvis hun havde haft noget mere integritet og stået bag sin serie frem for at smide den under bussen på den måde. 

    Man skal godt nok være total humorforladt eller krænkelses-parat hysterisk ud over alle grænser, hvis man synes, at serien er kvindehadsk eller homofobisk.

    NightHawk31-03-23 17:24

  • ★★★★0

    Jeg tror i øvrigt der er flere blandt generation Z der ikke finder “Venner” sjov end der er personer der bliver decideret stødt.

    Min venindes 12-årige datter er kæmpe fan af serien og har set alle sæsoner flere gange. Jeg "Friends"-quizzede med hende nytårsaften, hvor hun vandt stort.

    Hun må gå for at være generation Z, omend i den yngre ende? Men hun lægger nok ikke så meget mærke til manglen på diversitet som de ældre...

    chandler7531-03-23 17:49

  • ★★★★★★0

    Utroligt - så varer det vel ikke længe før nogen mener at Baywatch har tøj hvis indhold kan virke udfordrende…

    Wayne31-03-23 18:57

  • 0

    Eller kritik af Married With Children og især Al som angriber især fede. Jeg synes på trods af det og åbenlys chauvinisme at den faktisk alligevel var mangfoldig (tiden taget i betragtning) hvor både asiatere, sorte og homoseksuelle stod for skud. Men det ville da være uhyre trættende at skulle angribe en politisk ukorrekt serie.

    Friends er prellet af på mig, hvor jeg idag synes at den er ret kedelig og intetsigende

    Ryder66631-03-23 19:51

  • 0

    Og især Al der angriber især fede kvinder, skulle der stå

    Ryder66631-03-23 21:23

  • ★★★★1

    Har aldrig set Friends, men der er helt sikkert intet i den der ville kunne støde mig. Jeg synes bare det er fedt, at man via gamle film og tv-serier har en historisk dokumentation af, hvordan samfundet har udviklet sig.

    S. Rico 1-04-23 11:19

  • ★★★★★★1

    Word!

    Cosby show - not so much - dog

    Wayne 1-04-23 11:48

  • 2

    Married with children og friends er rigtig sjove serier.

    Måske skyldes det den udtalte mangel på humor, nutidens woke pøbel er garant for 

    Spike 1-04-23 15:44

  • ★★★★★0

    Pfh... Jeg har lige krænket en flok landmænd fra vinduet i min tuk. Vi skal bare slås på kroen i aften, så er den pot ude igen..

    davenport 1-04-23 15:58

  • 1

    Word!

    Cosby show - not so much - dog

    Det er godt nok mange år siden jeg har set det, men mener da bestemt ikke der var noget i showet som var stødende. Bare manden selv.

    Nagash 1-04-23 16:02

  • ★★★★★★0

    Det er godt nok mange år siden jeg har set det, men mener da bestemt ikke der var noget i showet som var stødende. Bare manden selv.

    Han var nærmest min barndoms helt - søde rare og forstående. Ville være umulig at se idag.

    Wayne 1-04-23 18:21

  • ★★★★1

    Word!

    Cosby show - not so much - dog

    Kan man overhovedet se Cosby Show nogen steder på streaming?

    Der er i hvert fald med sikkerhed ingen flow tv-kanaler der sender det. Der skal nok gå en hel del år, før han er stueren igen.

    S. Rico 1-04-23 20:47

  • ★★★★★★1

    Kan man overhovedet se Cosby Show nogen steder på streaming?

    Der er i hvert fald med sikkerhed ingen flow tv-kanaler der sender det. Der skal nok gå en hel del år, før han er stueren igen.

    Forhåbentlig aldrig.

    Med hans alder må han næsten have opfundet drug-rape.

    Wayne 1-04-23 23:31

  • ★★★★1

    Forhåbentlig aldrig.

    Med hans alder må han næsten have opfundet drug-rape.

    Hvis der går lang tid nok, så bliver de fleste ting enten glemt eller overskygget af noget nyt. Om 50 år kunne jeg godt forestille mig, at folk ser Cosby Show som noget hyggeligt fra gamle dage.

    Når vi i dag ser gamle Chaplin film så tænker vi jo heller ikke på, at han vist nok havde kriminel omgang med meget unge piger. 

    S. Rico 2-04-23 02:29

  • 1

    At Cosby er en gris, gør ikke serien mindre underholdende.

    Hvis man har den holdning, bør man heller ikke se f.eks The Flash, da Ezra Miller jo er meget belastet af mærkværdige kriminelle forhold.

    Men det går i glemmebogen, da han jo er en del af alfabet miljøet 

    Spike 2-04-23 03:59

  • ★★★★★★1

    Hvis der går lang tid nok, så bliver de fleste ting enten glemt eller overskygget af noget nyt. Om 50 år kunne jeg godt forestille mig, at folk ser Cosby Show som noget hyggeligt fra gamle dage.

    Når vi i dag ser gamle Chaplin film så tænker vi jo heller ikke på, at han vist nok havde kriminel omgang med meget unge piger. 

    Ha, ha - 50 år - nok næppe en påstand vi kommer til at  kunne modbevise.

    Chaplins forhold til meget unge piger var de kriminelle på det tidspunkt? Hvis ikke - så kan vi ikke bedømme eller dømme ham i forhold til nutidens normer.

    Drug-rape var afgjort kriminelt på gerningstidspunktet - og forhåbentlig stadig om 50 år.

    Internettet glemmer aldrig. Jeg tror ikke Cosby nogensinde får et folkeligt comeback.

    Samfundet ser en klar forskel på dømt eller ikke :-)

    Wayne 2-04-23 05:25

  • ★★★0

    Tænker det samme her

    Gormanden 2-04-23 06:53

  • ★★★★2

    Samfundet ser en klar forskel på dømt eller ikke :-)

    Det er selvfølgelig en god pointe. Enig.

    Det er ikke noget vores generation kommer til at glemme. Men vores oldebørn vil næppe have hørt om sagen og være ret ligeglade - hvis de skulle falde over serien.

    S. Rico 2-04-23 11:19

    Serien er stadig godt lavet, så måske?

    Men mon ikke en ny generation vil have nyt/nyt - det bliver nok de få - hvis de kan finde den.

    Wayne 2-04-23 12:06

  • ★★★★0

    Jeg ser The Cosby Show, når jeg skal sove...

    Gasivodo 4-04-23 04:55

  • 1
    Chaplins forhold til meget unge piger var de kriminelle på det tidspunkt? Hvis ikke - så kan vi ikke bedømme eller dømme ham i forhold til nutidens normer.

    Det er jo noget man kan slå op ret let. Så vidt jeg kan læse mig til, var den seksuelle lavalder i USA mellem 16 og 18 afhængig af staten og en enkelt stat havde en seksuel lavalder på 14 - dette er i 1920, før det var den seksuelle lavalder helt ned til 7, men 1920-ish og efter er nok mest relevant i Chaplins tilfælde.

    Lita Grey, som ser ud til at være den yngste af Chaplins koner, blev gravid som 15-årig med Chaplins barn og blev gift som 16-årig med ham. Han mødte hende da hun var 12 og det er nok ikke helt skævt at formode, at de havde været sammen et stykke tid, før hun blev gravid.

    Så selv efter datidens standarder, var der min. ét tilfælde hvor hans forhold til unge kvinder var direkte kriminelt. Hans første kone blev han gift med, da hun var 17, hans fjerde kone da hun var 18, så der er bestemt et mønster og det er nok ikke helt urealistisk at der har været andre, som har været under den seksuelle lavalder.

    Ægteskab under 18 var dog lovligt.

    Så vidt jeg kunne læse mig til, kom The Mann Act også i spil. Det var en lov mod hvid slave traffic, som var lidt hand-wavy mht. hvad den faktisk dækkede over. Fra Wiki: "any woman or girl for the purpose of prostitution or debauchery, or for any other immoral purpose". Its primary stated intent was to address prostitution, immorality, and human trafficking"

    Chaplin var i retten for dette, men blev frifundet. Så igen, der er bestemt et mønster.

    Så man kan faktisk godt dømme Chaplin både efter moderne og datidens normer.

    Det er ikke noget vores generation kommer til at glemme. Men vores oldebørn vil næppe have hørt om sagen og være ret ligeglade - hvis de skulle falde over serien.

    Hvis du mener The Cosby Show, er der nok ikke den store chance for at nogen falder over den, da den vist ikke vises på TV længere og nok aldrig bliver det igen.

    NSF 4-04-23 10:29

  • ★★★★0

    Hvis du mener The Cosby Show, er der nok ikke den store chance for at nogen falder over den, da den vist ikke vises på TV længere og nok aldrig bliver det igen.

    Det skal i hvert fald være en meget modig programchef, som sætter den på :-)

    Er Cosby Show egentlig det eneste eksempel på en serie eller film, som er blevet 100% bandlyst og ikke vises nogen steder? 

    Serier eller film med andre dømte er mig bekendt stadig tilgængelige. House of Cards, Polanski film, Louis CK´s Louie serie etc. 

    S. Rico 4-04-23 12:55

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen