Podcast: Episode #51 – Talk to Me, The Bear, Meg 2: Dødens dyb, Teenage Mutant Ninja Turtles: Mutant Mayhem

Efter et par ugers ferie vender Moovy Podcast stærkt tilbage med dugfriske anmeldelser af en kæmpe hajfilm, en A24-gyser, animerede ninjapadder og en af serieverdens bedste titler.

Barbemheimer har været sådan en stort fænomen, at Moovy Podcast var nødt til at tage et par ugers ferie for at fordøje oplevelsen – men nu er vi tilbage!

Dine værter, Mikkel Abel og Joachim Jelle, har lagt den kæmpestore rangering af alle Christopher Nolans film bag sig, for dagen i dag skal handle om biograf- og streamingaktuelle titler.

Der er endnu en gang kæmpehajer i farvandet, når Jason Statham skal finne ud af, hvordan han kan redde sine nærmeste fra en hær af Megs. Men kan gyserinstruktøren Ben Wheatley rent faktisk injicere noget spænding i "Meg 2: Dødens dyb", eller ender blockbusteren blot ud med at være dødens gaaaab?

HØR OGSÅ: EPISODE #50 - OPPENHEIMER, BARBIE OG MISSION: IMPOSSIBLE 7

A24 har cementeret sig som et af de hotteste filmselskaber i moderne tid, og det har de gjort blandet andet igennem kunstneriske gyserfilm, der bestemt ikke er bange for at tage fat i mørke emner. "Talk to Me" er endnu en af slagsen, og denne gang er det YouTuberne RackaRacka, som forsøger at skræmme bukserne af publikum med deres debutfilm.

Sæson 1 af "The Bear" tog verden med storm. Med underholdende og fantastisk irriterende hovedpersoner bragte Carmy og Co. os med ind i restaurantverdenen, hvor de højintense madlavningsscener var skudt som en Tony Scott-film, og hvor følelser og bandeord fløj hurtigt gennem luften. Kan sæson 2 mon leve op til hypen?

Og til sidst er der padder på programmet! "Teenage Mutant Ninja Turtles: Mutant Mayhem" bringer fart over feltet med en actionspækket animationsfilm, der låner stil og tone fra de nylige "Spider-Verse"-film – men spørgsmål er, om padderne finde deres egen plads i filmverdenen?

0:13:52 - Anmeldelse af "The Meg 2: Dødens dyb"

0:27:47 - Anmeldelse af "Talk to Me"

0:45:27 - Anmeldelse af "The Bear - Sæson 2"

1:01:43 - Anmeldelse af "Teenage Mutant Ninja Turtles: Mutant Mayhem"

1:19:44 - Lancering af nyt format!

Vi lyttes ved!

Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Pocket Casts m.m.

Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.

Kommentarer

Episode #51 – Talk to Me, The Bear, Meg 2: Dødens dyb, Teenage Mutant Ninja Turtles: Mutant Mayhem

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen