Podcast: Moovy x Øst for Paradis præsenterer: Dette skal du se i juni og juli! (m. Rikke Johnsen)

Moovy Podcast og Øst for Paradis gennemgår det fantastiske sommerprogram af Cinemateket-visninger, der byder på eksorcismer, Hitchcock og en hel masse Wes Anderson.

Efter at have grint sig halvt ihjel med Bjørn Kjærgaard og stærke komedier samt de bedste 00'er-film dykker Moovy Podcast nu ned i sommerkalenderen for den aarhusianske kunstbiograf Øst for Paradis.

Denne måned er i særdeleshed spændende, fordi dine værter, Mikkel Abel og Joachim Jelle, præsenterer William Friedkins mesterværk af en skrækfilm, "Eksorcisten". Det sker den 27. juni klokken 18:30 i Øst for Paradis i Aarhus, hvor der sættes lidt ord på Friedkin, filmens betydning, og hvorfor den er uhyggelig!

Der kan købes billetter her.

Programlægger Rikke Johnsen har sørget for to måneder spækket med store filmtitler fuld af sommeragtige følelser. Wes Anderson kaster titler som "Bottle Rocket", "Fantastic Mr. Fox" og "Rushmore" af sig.

HØR OGSÅ: EPISODE #45 - DE BEDSTE KOMEDIER (M. BJØRN KJÆRGAARD)

Selveste Hitchcock tropper op med den varme, San Fransisco-baserede "Vertigo" ("En kvinde skygges") og den svært oversete "Notorious" ("Berygtet"), hvor Cary Grant og Ingrid Bergman forelsker sig under en hemmelig spionmission.

Ellers kan du få sved på panden ved at se store titler på det store lærred, når "Abernes planet", "Butch Cassidy and the Sundance Kid", "Moulin Rouge!" "Call Me by Your Name" og "Omstigning til Paradis" finder vej fra sommersolen til de kølige biografer.

Vi lyttes ved – eller ses i biografen!

Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Pocket Casts m.m.

Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.

Kommentarer

Moovy x Øst for Paradis præsenterer: Dette skal du se i juni og juli! (m. Rikke Johnsen)

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen