Indtil nu har jeg ikke set nogen eksempler på, at bøn gør folk mere passive og mindre engagerede eller hjælpsomme. Jeg har heller ikke set eksempler på, at folk, der har bedt meget, har fået mistillid til lægevidenskab. Det du beskriver lyder mere som ateistfordomme end det man faktisk finder blandt kristne.
Tværtimod er kristne mere engagerede for fred og helbredelse end diverse ateistiske grupper. Hvorfor er Røde Kors mon et kors? Hvor mange af nødhjælpsorganisationerne har kristent værdigrundlag, tror du? Findes der mon kristne hospitaler? Et godt tip er at lægge mærke til hvor mange af dem, som er opkaldt efter helgener, som katolikker traditionelt har bedt til. Mit eget trossamfund (SDA) ejer også mange hospitaler (i forhold til trossamfundets størrelse) og har engageret sig i helse og ernæring og uddannelse. Vi gør meget gennem vores hjælpeorganisation, ADRA, for at hjælpe mennesker i u-lande til at få bedre liv. Herhjemme har vi genbrugsbutikker, hvor personalet er ulønnet (de er kristne), og alt overskud går til at hjælpe. Vi er selvfølgelig ikke lige så dygtige her som Frelsens Hær.
Pointen her er ikke at prale, men at beskrive mine observationer af dem, som beder meget til Gud. Omvendt mistænker jeg, at en del kværulerende ateister, som fromt tordner mod #PrayForSyria på YouTube og Twitter og snakker om religionernes forbrydelser, gerne læner sig mageligt tilbage, mens de religiøse er ude og forbedre verden. Du er naturligvis selv en undtagelse, antager jeg.
En ven af familien fik for resten kræftsvulst i hjernen. Vi har bedt meget for ham under hans behandling, både hjemme hos ham og i grupper i kirken, som mødes ugentligt. Han følte også, han oplevede bønnesvar, både ved at Gud støttede lægerne (og hjernekirurgen), og at han selv oplevede en fred under processen. Helbredt blev han ikke, men både han og konen bærer sine lidelser med fred og værdighed, til stor inspiration og opmuntring for alle omkring dem. Jeg håber, at hvis jeg får kræft, at jeg kan have hans indstilling til det i stedet for at blive overvældet af vrede og bitterhed og selvmedlidenhed, som man ser det sker for andre.