Trailer: En ny dag truer i første trailer til "Happy Death Day 2U"

Slashergenrens svar på "Groundhog Day" får endnu et kapitel.

Universal har nu udgivet den officielle trailer til slasherfortsættelsen "Happy Death Day 2U". Du kan se traileren herunder.

"Happy Death Day 2U" følger direkte i fodsporet på den første "Happy Death Day", der udkom i 2017. Jessica Rothe og Israel Broussard er tilbage i filmens hovedroller som Tree og Carter, der endnu en gang må forsøge at klare skærene på en dag lidt ud over det sædvanlige – hver gang Tree dør, starter dagen nemlig helt forfra!

Første del i den "Groundhog Day"-inspirerede gyserserie blev begået af "Paranormal Activity: The Marked Ones"-bagmanden Christopher Landon, og Landon sidder også i instruktørstolen på toeren. Manuskriptet er ligeledes udtænkt af den amerikanske instruktør.

"Happy Death Day 2U" gyser løs i de danske biografer fra 14. februar.

Kommentarer

En ny dag truer i første trailer til "Happy Death Day 2U"

  • ★★★0

    Obs. filmen afsløre slutningen på den første film, hvis ikke man har set den endnu.

    Jeg var lidt hmm da jeg fandt ud af der kom en sequel, men jeg synes nu det ser ganske lovende ud, den ser ud til at embrache konceptet fuldstændigt ligesom den første så ja fingers crossed :)

    Elwood 2-12-18 12:27

  • ★★★1

    Jeg har det på samme måde! Det ligner en fest :-)

    The Insider 2-12-18 14:43

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen