Trailer: Følelsesladet trailer til boksedramaet "Jungleland" med Charlie Hunnam

Også Jack O'Connell og "Lovecraft Country"-stjernen Jonathan Majors dukker op i filmen.

Paramount har nu sluppet den intense trailer løs til "Jungleland", som har "Sons of Anarchy"-stjernen Charlie Hunnam og engelske Jack O'Connell ("Money Monster") i hovedrollerne.

"Jungleland" omhandler brødrene Stan (Hunnam) og Lion (O'Connell), som slås med at holde sig oven vande indenfor undergrundsboksningens kontante verden. Da Stan en dag ikke kan betale, hvad han skylder til en koldblodig gangsterboss, får de to brødre til opgave at transportere en mystisk ung kvinde henover landet.

Det fører til en uforudsigelig rejse mod Lions kommende, altafgørende boksekamp – og det bliver samtidig en rejse, hvor brødrenes forhold for alvor bliver sat på prøve.

Læs også: "Lovecraft Country"-stjerne får stor rolle i "Ant-Man 3"

Udover de to hovedrolleindehavere byder boksedramaet på Jonathan Majors, der for tiden er aktuel i "Lovecraft Country", som gangsterbossen, mens Jessica Barden ("Penny Dreadful", "The End of the F***ing World") spiller den unge kvinde. Amerikanske Max Winkler står bag kameraet.

"Jungleland" får premiere på VOD-tjenester som Prime Video og Google Play 10. november. Du kan tage et kig på traileren til filmen herunder.

Kommentarer

Følelsesladet trailer til boksedramaet "Jungleland" med Charlie Hunnam

  • ★★★0

    Er Jessica Barden en vampyr? 

    Synes hun var fantastisk i den "The End of The Fuckin' World", men blev chokeret da jeg fandt ud af at hun er 28 år. Hun ligner stadig en teenager. 

    Essal19-10-20 14:25

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen