Trailer: Første blik på det danske drama "Synkefri"
Tragisk dødsulykke og efterspillet belyses i filmatisering om RF2-sagen.
I 1981 forliser den synkefri redningsbåd RF2 under en redningsaktion ved Hirtshals Havn, og ni mænd mister livet. Da myndighederne placerer ansvaret for ulykken hos styrmanden på båden, sætter hans søn Henrik sig for at efterforske ulykkens egentlige årsag for at rense sin fars navn.
I sin jagt på sandheden skal Henrik kæmpe mod byens fiskere, som frygter, at ulykken vil koste arbejdspladser. Samt myndighederne, der for alt i verden vil undgå en offentlig skandale. Alt imens truer sorgen med at splitte Henriks familie.
Filmen er baseret på virkelige hændelser. "Synkefri" er Sylvester Byders første hovedrolle. Det unge talent har tidligere gjort sig bemærket i Henrik Ruben Genz' "Erna i krig" overfor Trine Dyrholm og i ungdomsfilmen "Smuk".
Blandt de andre medvirkende er Johanne Louise Schmidt, Sofie Torp, Iben Dorner, Henrik Birch, Esben Dalgaard, Lars Topp og Anders Brink Madsen.
"Synkefri" har dansk premiere 30. november og er en del af Biografklub Danmarks program.
Se teaseren herunder: