Miyazaki er nok min yndlingsinstruktør, så hold kæft, hvor jeg glæder mig!
Trailer: Første danske trailer til Hayao Miyazakis sidste produktion er højtflyvende og fortryllende
Den japanske legendes næste eventyr lander snart i de danske biografer.
"Drengen og hejren" byder på alt, hvad man kan forvente fra anime-mesteren Miyazakis hånd: Animation fra allerøverste hylde (og som altid håndtegnet), et gribende og medrivende menneskeligt drama og masser af udflugter ind i en fortryllende eventyrverden, som kun Miyazaki kan frembringe – med masser af inspiration fra japansk mytologi og med tråde tilbage til mesterværker som bl.a. "Chihiro og heksene".
Se også: Første følelsesladede trailer til Pixars "Inderst inde 2"
"Drengen og hejren" får danmarkspremiere op til vinterferien, torsdag den 8. februar 2024.
Filmen udsendes med original japansk tale og danske undertekster – oversat af den garvede Miyazaki/Murakami-oversætter Mette Holm.
Se traileren herunder: