Podcast: Anmeldelser: Argylle, Den grænseløse, Drengen og hejren, Masters of the Air, Frit fald, Dream Scenario + Oscar-væddemål

Ud over et Oscar-væddemål anmelder Moovy Podcast alt fra stjernespækket spionfilm og Miyazaki-comeback til prisvindende retssalsdrama og ny Afdeling Q-fortælling.

Det er sølle to uger siden, at Moovy Podcast kiggede i krystalkuglen og granskede flere af 2024's kommende titler – men allerede nu støder de på en god håndfuld stærke og længe ventede film og serier.

Men inden anmeldelserne løber af stablen, vil dine værter, Mikkel Abel og Joachim Jelle, lave et lille Oscar-væddemål. Her bringer de deres bud på vinderne af 12 kategorier i en dyst mod hinanden – og hvad vinderen kan vinde, kan du finde ud af ved at lytte til episoden!

De actionfyldte storfilm er vendt tilbage i biograferne, efter januar har været de Oscar-nominerede films måned. "Argylle" kan prale af stjerne som Henry Cavill, Bryce Dallas Howard, Sam Rockwell og Dua Lipa – men kan den prale af meget andet?

HØR OGSÅ: FILM OG SERIER DU SKAL SE I 2024!

"Den grænseløse" er den seneste film i Afdeling Q-franchisen og noget af det tættere, vi kommer på en decideret blockbuster i Danmark. I denne omgang skal Carl Mørck, Assad og Rose på mission på Bornholm, hvor mord bliver begået på en højskole, mens en solkult tiltrækker opmærksomhed.

Opvarmningen til Oscar-showet sætter dog stadig sine spor. "Frit fald" er et ekstremt interessant retssalsdrama med Oscar-nominerede Sandra Hüller i hovedrollen. Hvem der også kunne bruge endnu en Oscar, er vores kære Nicolas Cage. Det drømmer han ikke om i "Dream Scenario", men alle drømmer tværtimod om ham.

Hayao Miyazaki kunne også hapse en Oscar for sit seneste animationsepos – en film, der bragte ham direkte ud af et selverklæret otium. "Drengen og hejren" leverer animation i verdensklasse.

Og på Apple TV+ har Steven Spielberg og Tom Hanks slået hovederne sammen for at bringe os alle sammen den tredje del af "Band of Brothers"-krigsserierne. "Masters of the Air" er en hæsblændende historie om bombepiloter under 2. verdenskrig, spillet af dejlige ansigter som Austin Butler og Callum Turner.

0:00:00 - Introduktion + OSCAR-VÆDDEMÅL!

0:19:36 - Anmeldelse af "Dream Scenario"

0:31:18 - Anmeldelse af "Argylle"

0:46:00 - Anmeldelse af "Drengen og hejren"

1:02:42 - Anmeldelse af "Masters of the Air"

1:18:45 - Anmeldelse af "Den grænseløse"

1:39:08 - Anmeldelse af "Frit fald"

1:53:36 - Opsummering og afslutning

Vi lyttes ved!

Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Pocket Casts m.m.

Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.

Kommentarer

Anmeldelser: Argylle, Den grænseløse, Drengen og hejren, Masters of the Air, Frit fald, Dream Scenario + Oscar-væddemål

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen