Trailer: Første teaser til "Five Nights at Freddy’s"-filmen slår dørene op til verdens værste pizzeria

Filmatiseringen af det populære computerspilsunivers får premiere senere i år.

Kan du overleve natten på Freddy Fazbear's Pizza? Filmatiseringen af "Five Nights at Freddy's" er snart på trapperne, og vi har netop fået første teaser, der byder indenfor på familierestauranten fra helvede. 

Filmen følger en sikkerhedsvagt, der tager jobbet som nattevagt på Freddy Fazbear’s Pizza. Det viser sig dog, at noget er helt og aldeles galt, når mørket er faldet på. Og spørgsmålet er så, om den nyansatte vagt overhovedet kan overleve natten.

Se også: Ny "Gran Turismo"-trailer trykker speederen i bund

På rollelisten finder vi blandt andet Matthew Lillard, der især er kendt fra den første "Scream". Han får følgeskab af Josh Hutcherson ("The Hunger Games") og Mary Stuart Masterson ("Bad Girls").

"Five Nights at Freddy's er instrueret af Emma Tammi og produceres i samarbejde med Blumhouse Productions. Pizzeriaet slår dørene op til de amerikanske biografer d. 27 oktober, men vi venter stadig på en officiel dansk premieredato. Første teaser kan i mellemtiden ses lige her:

Kommentarer

Første teaser til "Five Nights at Freddy’s"-filmen slår dørene op til verdens værste pizzeria

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen