Trailer: "Sly": Første trailer til Netflix-serien om Sylvester Stallones liv og karriere

Han har spillet legendariske helte som Rocky Balboa og John Rambo – nu får vi hele historien om manden bag de ikoniske filmkarakterer.

For en lille måneds tid siden udgav Netflix deres dokumentarserie om actionlegenden Arnold Schwarzenegger: "Arnold". Du kan i øvrigt se traileren til dén serie her.

Og meget snart lancerer streamingtjenesten en portrætserie om en anden af actiongenrens store titaner: Den snart 77-årige Sylvester 'Sly' Stallone.

Og Netflix har netop frigivet den første korte teaser til dokuserien, som kan ses herunder.

Læs også: Sylvester Stallone vender tilbage i ny "Cliffhanger"

Som vi skrev for noget tid siden, så er der for nylig blevet lavet et reality-show om både Stallone og hans mange døtre, men Netflix' "Sly" stiller kun skarpt på Hollywood-legenden, som to gange blev Oscar-nomineret for at spille bokseren Rocky Balboa.

Ligesom "Rocky"-franchisen er historien om Stallone en fortælling om en vaskeægte underdog, som kommer fra trange kår og imod alle odds slår igennem i branchen og bliver en gedigen superstjerne.

"Sly" instrueres af Thom Zimny, som tidligere har vundet Emmy-priser for portrætfilm af Bruce Springsteen. "Sly" har ikke en præcis udgivelsesdato endnu, men den udkommer engang i november på Netflix. Teaseren kan ses her:

Kommentarer

"Sly": Første trailer til Netflix-serien om Sylvester Stallones liv og karriere

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen