Der hersker stadig en smule forvirring om, hvorvidt "Twisters" er et (som oprindeligt rapporteret) reboot uden nogen tilknytning til Jan de Bonts oprindelige "Twister", eller om der er tale om en form for fortsættelse.
Ja - lidt et twist…
Tilbage i sommeren 2020 rapporterede vi for første gang her på Moovy, at et reboot af katastrofehittet "Twister" fra 1996 var på trapperne. Dengang blev "Top Gun: Maverick"-instruktøren Joseph Kosinski omtalt som projektets potentielle skaber, men Universal Pictures hyrede i stedet den Oscar-nominerede Lee Isaac Chung, som skrev og instruerede immigrantdramaet "Minari".
Og nu har vi så fået den første trailer til Chungs kommende stor(m)film, som er blevet døbt "Twisters". Traileren kan ses herunder.
Manuskriptet er i øvrigt skrevet af Mark L. Smith, som bl.a. har "Overlord" og "The Revenant" på CV'et, og som i adskillige måneder samarbejdede med Quentin Tarantino på sidstnævntes skrinlagte "Star Trek"-projekt:
Der hersker stadig en smule forvirring om, hvorvidt "Twisters" er et (som oprindeligt rapporteret) reboot uden nogen tilknytning til Jan de Bonts oprindelige "Twister", eller om der er tale om en form for fortsættelse.
Tilbage i 2022 rapporterede flere amerikanske medier, at Universal Pictures forsøgte at overtale Helen Hunt til at gentage sin oprindelige rolle i 2'eren, og at en af den nye films hovedroller, en ung kvindelig forsker spillet af Daisy Edgar-Jones, faktisk er datter af den første films to tornado-jagende helte (den ene spillet af Hunt, den anden spillet af den afdøde Bill Paxton).
Hvorom alting er, så spiller Edgar-Jones, Anthony Ramos ("In the Heights") og Glen Powell ("Top Gun: Maverick") tre unge vejreksperter, som undersøger tornadoer på meget forskellige måder. Men da en ny maskine udarbejdes, som kan spore tornadoernes fremmarch, slår de tre sig sammen og går i clinch med vejrguderne. Gad vide, hvordan dét opgør ender?
"Twisters" blæser de danske biografsale omkuld den 18. juli. Se den første trailer her:
Der hersker stadig en smule forvirring om, hvorvidt "Twisters" er et (som oprindeligt rapporteret) reboot uden nogen tilknytning til Jan de Bonts oprindelige "Twister", eller om der er tale om en form for fortsættelse.
Ja - lidt et twist…
Jeg kan ikke beskrive hvor stor fan jeg er af den originale Twister - nøj det VHS bånd blev møj maltrakteret.
Glemmer det aldrig - havde fået overtalt forældrene til, at vi da skulle have et Sony 5.1 system hjemme i stuen med dolby surround sound.
Det spillede max, og så er filmen jo castet perfekt, med en herlig nærværende fortælling, humoristisk og ikke mindst indlevende.
Hvorfor den ikke er at finde på nogen af de nuværende streaming tjenster begriber jeg ikke.
Håber, Twisters bare har en snert af de tidligere... kan da se en reference eller to til den originale.
Dominar Rygel XVI13-02-24 08:39
Tør ikke se Traileren.. Men jeg er mega glad for den gamle, så glæder mig også til at se den her. Kunne godt blive en tur i biografen, bare for at få lyden med