Trailer: Timothée Chalamet er en kærlighedshungrende kannibal i "Bones and All"

Et par forelskede teenage-kannibaler rejser igennem firsernes USA i "Call Me by Your Name"-instruktørs seneste film.

Instruktør Luca Guadagninos seneste film er en fortælling om kød og kærlighed. "Bones and All" er nemlig noget så særpræget som en kannibal-kærlighedshistorie, og vi har nu fået filmens første trailer, som kan ses herunder.

"Bones and All" er baseret på romanen af samme navn og følger to teenage-kannibaler, spillet af Timothée Chalamet og Taylor Russell, der sammen rejser igennem Reagan-tidens USA, mens de udlever deres kødelige lyster – i mere end én forstand.

Se også: Første kig på Timothée Chalamet som Willy Wonka

Det er anden gang, Chalamet og Guadagnino arbejder sammen. Førstnævnte spillede nemlig en af hovedrollerne i Guadagninos film "Call Me by Your Name" fra 2017. 

Luca Guadagnino har derudover også stået bag genfortolkningen af "Suspiria", så instruktøren er ikke helt nybegynder, når der kommer til blod.

"Bones and All" får efter planen dansk biografpremiere 24. november. Traileren kan ses her:

Kommentarer

Timothée Chalamet er en kærlighedshungrende kannibal i "Bones and All"

  • ★★★3

    Det ville da ellers have været en perfekt rolle for hans "Call Me by Your Name" skuespillerkollega Armie Hammer... hvad?

    Essal30-09-22 12:06

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen